Tilbagebetaling af VEU-godtgørelse m.m., da kursusdeltageren ikke var i beskæftigelse hos klager i en eller flere perioder på i alt 14 dage umid-delbart før og efter uddannelsen

Sagsfremstilling

Ved automatisk afgørelse af 15. maj 2025 fik klager udbetalt 1.946,94 kr. i VEU-godtgørelse samt 419,96 kr. i befordring for klagers medarbejders deltagelse i kurset ”XXX” den 14. og 15. april 2025. Af afgørelsen fremgik bl.a., at klager fik udbetalt pengene under forudsætning af, at han havde ret til at få udbetalt VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, og at klager ville skulle betale pengene tilbage, hvis det senere viste sig, at han alligevel ikke havde ret til godtgørelse.

Den 17. juli 2025 traf AUB afgørelse om, at klager skulle tilbagebetale udbetalt VEU-godtgørelse og befordringstilskud, idet AUB, ud fra den for medarbejderen indberettede løn til Skattestyrelsen, havde vurderet, at medarbejderen ikke havde været i beskæftigelse.

Den 18. juli 2025 kontaktede klager AUB telefonisk. Af telefonnotat fremgår bl.a. følgende:

”…

Arbg. oplyser, at hun ikke var ansat på fuld tid under kurset, og derfor vi ikke kan indhente tilstrækkelige oplysninger. De har dog udbetalt løn under kurset, hvilket vi også kan se i e-indkomst.

…”

I den efterfølgende periode var AUB og klager i dialog. AUB bad klager om at sende medarbejderens ansættelseskontrakt samt lønsedler for april og maj. Klager fremsendte ansættelseskontakt, hvoraf fremgår, at klager var ansat fra 1. april 2025. Klager fremsendte også lønseddel for april, hvor det fremgår, at medarbejderen får løn for 14 timers arbejde. Klager fremsendte desuden kopi af arbejdsskadeforsikring, hvoraf det fremgår, at klager er forsikret fra april 2025.

Den 23. juli 2025 sendte AUB en afgørelse til klager, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”…

Vi har genbehandlet jeres ansøgning og fastholder vores opkrævning af 17. juli 2025, da vi anser at der ikke er tale om faktisk og reel beskæftigelse, jf. VEU-bekendtgørelsens § 1 & 2.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er udbetalt løn til jeres medarbejder, udenfor den periode hvor medarbejderen har deltaget på kursus. Vi har således ikke kunne finde dokumentation for, at Laure har skulle præstere ydelser eller udøve aktivitet i virksomheden, som normalt må siges at henhøre under arbejdsmarkedet jf. VEU-bekendtgørelsens § 2. Vi må således lægge til grund, at XXX ikke har ydet anden aktivitet i jeres virksomhed, end at deltage på kursus den 14. april 2025 til den 15. april 2025. Dette forhold, kan ikke medføre at den konkrete beskæftigelse kan siges at være omfattet af VEU-bekendtgørelsens § 1.

Hvis I vil klage

…”

Den 23. juli 2025 ringede klager til AUB. Følgende fremgår af AUB’s telefonnotat:

”Er bestemt ikke enig i, at vi fastholder vores opkr. Forklaret om regler vedr. faktisk og reel beskæftigelse omkring kurset. Han har svaret at der er fuldt løntab og at kursisten skulle have været på arbejde hvis hun ikke var på kursus, men hun begynder først at arbejde for arbg. i juli 2025. Oplyst at han har mulighed for at klage.”

Klagen

I klagen, som er indgivet den 30. juli 2025, fremgår følgende:

”Jeg ønsker at indgive en klage ifbm. sagsbehandlingen af (…)

Efter at have medsendt den efterspurgte ansættelseskontrakt samt lønseddel for april som dokumentation for, at medarbejderen har modtaget løn under certifikat givende kursus (XXX), er jeg stadig blevet mødt af en opfattelse af, at der ikke er tale om faktisk og reel beskæftigelse.

Derfor har jeg nu i tillæg vedhæftet endnu en lønseddel samt den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for medarbejderen, hvoraf det fremgår af denne, at forsikringen allerede var tegnet d. 1/4, altså før kursusstart.

Må jeg minde om, at hensigten med lovgivningen ikke er at skulle chikanere små erhvervsdrivende, hvilket denne sagsbehandling har båret præg af. Jeg har i det hele taget svært ved at forstå den mistillid, jeg er blevet mødt af, da lønudgifterne til medarbejderen alene overstiger VEU-godtgørelsen, hvis man dertil lægger den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, så andrager det et meget betragteligt underskud.”

AUB’s genvurdering i anledning af klagen

AUB har i brev af 6. februar 2026 genvurderet sagen og fastholdt afgørelsen af 17. juli 2025. I genvurderingen fremgår bl.a. følgende:

  ”Afgørelse om tilbagebetaling af VEU-godtgørelse

Resultat

Vi har genvurderet sagen og fastholder vores tilbagesøgning af den 17. juli 2025, da vi har vurderet at jeres medarbejders beskæftigelse ikke opfylder betingelserne for at I kan modtage godtgørelse og befordringstilskud.

Da I ikke har fået fuldt medhold i jeres klage, oversendes sagen til Ankenævnet for ATP m.m.

Da jeres klage ikke har opsættende virkning, skal I forsat tilbagebetale 2.366,90 kr.

Sagsfremstilling

Ved automatisk afgørelse af den 15. maj 2025 udbetalte AUB VEU-godtgørelse og befordringstilskud til jer for jeres medarbejder, XXX deltagelse på kurset ”XXX” i perioden fra den 14. april 2025 til den 15. april 2025. I fik i den forbindelse udbetalt 1.946,94 kr. i godtgørelse og 419,96 kr. i befordringstilskud, sammenlagt 2.366,90 kr.

Den 17. juli 2025 traf AUB afgørelse om at VEU-godtgørelse og befordringstilskud vedrørende samme medarbejder skulle betales tilbage, da I ikke opfyldte kravene for udbetaling af VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Det skyldtes, at vi ved opslag i indkomstregisteret ikke fandt tilstrækkelig indberettet løn sammenholdt med oplysningerne i jeres ansøgning.

Den 18. juli 2025 kontaktede I AUB, da I ikke mente at I skulle det udbetalte beløb, da I mente at være berettigede til VEU-godtgørelse og befordringstilskud for perioden. I oplyste, at medarbejderen ikke arbejdede fuld tid, men at I havde udbetalt løn under kurset. AUB anmodede jer i den forbindelse om at indsende lønsedler som godtgjorde, at den ansatte havde været i reel og faktisk beskæftigelse under kursusforløbet.

Den 21. juli 2025 sendte vores system en opkrævning på det beløb, som fremgik af afgørelsen af den 17. juli 2025.

Den 21. juli 2025 fremsendte I ansættelseskontrakt som dokumentation i sagen.

Den 22. juli 2025 anmodede vi om lønsedler for april og maj 2025. Samme dato, indsendte I lønseddel for april 2025. I oplyste, at som det fremgik af ansættelseskontrakten, var medarbejderen ansat til hækkeklipning, så næste lønudbetaling ville først ske i juli, da der ikke blev klippet hæk i maj.

Den 23. juli 2025 fastholdt vi vores afgørelse af 17. juli 2025 om tilbagesøgning af udbetalt VEU-godtgørelse og befordringstilskud. Vi lagde vægt på, at vi ikke anså beskæftigelsen som værende reel og faktisk, da der ikke var udbetalt løn til medarbejderen ud over løn under kurset. Vi havde således måtte lægge til grund, at XXX ikke skulle yde anden aktivitet i virksomheden, end at deltage på kurset.

Den 23. juli 2025 havde I telefonisk kontakt med AUB, hvor I anførte at I ikke var enige i vores afgørelse om tilbagesøgning. I blev vejledt om mulighed for at klage, samt fik vejledning om de gældende regler. 

Den 30. juli 2025 indsendte I en klage til AUB over afgørelsen af 17. juli 2025. I vedlagde lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som I mente understøttede, at medarbejderen var i reel og faktisk beskæftigelse. I mente, at jeres udgifter oversteg modtaget godtgørelse og befordringstilskud. I vedlagde også lønseddel for juli 2025, samt gensendte ansættelseskontrakt og lønseddel for april 2025. I mente, at AUBs sagsbehandling bar præg af chikane af erhvervsdrivende, hvilket ikke er formålet og I forstod ikke den mistillid som I blev mødt med.  Vi bekræftede modtagelsen af klagen den 28. august 2025, og oplyste om forlænget sagsbehandlingstid.

Den 14. august 2025 fremsendte vi rykker 1 som følge af opkrævningen sendt den 21. juli 2025. Den 4. september 2025 fremsendte vi rykker 2.

Den 5. september 2025 kontaktede I AUB som følge af den fremsendte rykker 2. I anmodede om at jeres klage havde opsættende virkning. I mente forsat, at I havde fremsendt dokumentation der viste, at der var tale om reel og faktisk beskæftigelse.

Klager over AUBs afgørelser har ikke opsættende virksomhed. Ved har fejl, har AUB beklageligvis ikke fremsendt svar på henvendelsen. I skal forsat tilbagebetale det udbetalte beløb. Såfremt I får medhold af Ankenævnet, vil godtgørelse og tilskud udbetales igen.

Begrundelse

Det følger af § 1 i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-bekendtgørelsen), at det er en betingelse for at modtage godtgørelse og befordringstilskud, at medarbejderen er i reel og faktisk beskæftigelse i Danmark.

Det følger endvidere af § 2, 2. pkt., at beskæftigelsen kun kan betragtes som reel og faktisk, såfremt medarbejderen skal præstere ydelser eller udøve aktivitet, der normalt henhører arbejdsmarkedet. Den ansatte skal således udføre arbejdsopgaver, som må anses for en sædvanlig del af et ansættelsesforhold.

Det følger endvidere af § 4, at det er en betingelse, at medarbejderen skal være beskæftiget hos samme arbejdsgiver i en periode på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter kursusperioden.

Det følger tilsvarende af § 5 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-loven), at der ydes godtgørelse for berettigede modtagere, for det tab af indtægt som medarbejderens deltagelse på kursus har medført. Det fremgår af stk. 2, at indtægtstabet opgøres pr. undervisningstime, hvor der samtidig har været et tab af arbejdsindtægt.

Ved vurderingen af sagen har AUB lagt vægt på, at der for medarbejderen alene er fremlagt dokumentation for lønudbetaling i selve kursusperioden fra den 14. april 2025 til den 15. april 2025. Næste lønudbetaling til medarbejderen sker i juli og august 2025, samt november 2025.

Det er derfor vores vurdering, at medarbejderen ikke har præsteret ydelser eller udøvet aktivitet, der normalt henhører arbejdsmarkedet i perioden omkring kurset. Vi har lagt vægt på, at der i hele april kun er udbetalt løn for 14 timer, svarende til kursusperioden den 14. til den 15. april 2025. Det forhold, at der ikke er udbetalt løn foruden den løn som blev udbetalt under kurset, medfører, at der ikke kan være tale om reel og faktisk beskæftigelse i VEU-lovens forstand.

Det faktum, at der den 29. marts 2025 er indgået ansættelsesaftale, kan ikke føre til et andet resultat. Som det fremgår af § 2 i VEU-bekendtgørelsen, er det afgørende at der skal leveres en ydelse eller udøves aktivitet, som kan henføres til arbejdsmarkedet. Fremlæggelse af en ansættelseskontrakt kan i sig selv ikke dokumentere reel og faktisk beskæftigelse.

Det afgørende er, om der foreligger bevis for, at ansættelsesforholdet også er udmøntet i faktisk arbejdsudøvelse, som medarbejderen er blevet aflønnet for. Tilsvarende gælder for den indsendte arbejdsskadeforsikring. Det forhold, at der er tegnet en arbejdsskadeforsikring, kan I denne situation ikke dokumentere, at der rent faktisk skulle udføres arbejde i virksomheden.

Af indkomstregisteret fremgår det, at XXX først i juli 2025, har fået udbetalt løn for udført arbejde. Det er vores vurdering, at der først på dette tidspunkt er tale om reel og faktisk beskæftigelse i virksomheden. Det er derfor også vores vurdering, at I ikke har lidt et tab af arbejdsindtægt under kursusperioden den 14. – 15. april 2025.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at det ikke er sandsynligt, at XXX i stedet for sin kursusdeltagelse, skulle have udført arbejdsopgaver for virksomheden. Vi har herved lagt til grund, at XXX indtil juli 2025, ikke har fået løn for at udføre arbejdsopgaver i virksomheden. Vi bemærker hertil, at VEU-godtgørelse netop er en godtgørelse for tabt arbejdsindtægt, og ikke et tilskud for at deltage på kurset.

Samlet set er det derfor vores vurdering, at de fremlagte oplysninger ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at XXX haft et ansættelsesforhold med reel og faktisk beskæftigelse i virksomheden i perioden umiddelbart før og efter kurset, ligesom de fremlagte oplysninger ikke dokumenterer, at I skulle have lidt et tab af arbejdskraft under kursusperioden. I er derfor ikke berettigede til at modtage VEU-godtgørelse og befordringstilskud og skal derfor tilbagebetale de 2.366,90 kr.

Tilbagesøgning

Det følger af § 16, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at: 

”En arbejdsgiver eller deltager, der uberettiget har modtaget godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi efter denne lov, skal betale det modtagne beløb tilbage, hvis den pågældende har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger, ikke har korrigeret fejlagtige oplysninger ved udbetalingen eller har fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til godtgørelse eller tilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.” 

Det er vores vurdering, at I som arbejdsgiver burde have vidst at medarbejderen ikke havde andre arbejdsopgaver i virksomheden i perioden omkring kurset, end at deltage på kursus og at I derfor ikke havde noget tab af indtægt, som følge af medarbejderens deltagelse på kurset. Vi har lagt vægt på, at jeres egne indberetninger til indkomstregisteret er blevet lagt til grund, hvorfor det er åbenlyst at I vidste, at medarbejderen ikke fik løn for andet end kursusdeltagesen. I burde derfor have indset, at I ikke havde ret til godtgørelse og befordringstilskud.

Vi bemærker, at I ved ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud på www.voksenuddannelse.dk, samt på AUBs åbne side www.virk.dk/VEU, er blevet vejledt om betingelserne for at modtag støtte fra AUB.

Oversendelse af klagen til Ankenævnet 

Da AUB ikke giver jer medhold, sender vi jeres klage, sagens relevante dokumenter samt kopi af denne genvurdering til Ankenævnet for ATP m.m., jf. lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 27, stk. 2.

AUB bemærker i den forbindelse, at Ankenævnet alene kan tage stilling til de påklagede afgørelser.

Bemærkninger til genvurderingen

Hvis I har bemærkninger til genvurderingen, skal I henvende jer til Ankenævnet for ATP m.m. via post@atp-anke.dk inden 4 uger efter modtagelse af dette brev. Jeres klage vil herefter blive optaget til behandling af ankenævnet.

Lovgrundlag

Vi har truffet afgørelse i jeres sag efter følgende regler:

·         Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (LBK nr. 110 af 30. januar 2024), herunder særligt:

o   § 2, stk. 1

o   § 5, stk. 1

·         Bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (BEK nr. 1807 af 28. december 2023), herunder særligt:

o   § 1

o   § 2

o   § 4

Ovennævnte lov og bekendtgørelse kan findes på: www.retsinformation.dk.

Venlig hilsen

…”

Høringssvar fra klager

Klager har ikke indsendt bemærkninger til AUB’s genvurdering.

Ankenævnets begrundelse

Sagen angår tilbagebetaling af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring modtaget af klager i forbindelse med klagers medarbejders deltagelse i kurset ”XXX” den 14. april og 15. april 2025.

Det følger af § 2, stk. 1, i Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2025, at arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi for deltagelse i uddannelser, der er omfattet af lovens § 4. Det er ifølge § 2, stk. 1, nr. 1, bl.a. et krav, at uddannelsesdeltagere ”har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende”. I lovens § 2, stk. 2, bemyndiges Børne- og Undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi, jf. stk. 1. Det fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen, at ministeren bl.a. kan fastsætte regler om, ”at det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at der foreligger en beskæftigelsesperiode forud for en uddannelses påbegyndelse og efter en uddannelses afslutning”.

Bemyndigelsen er udnyttet i § 4 i Bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. bkg. nr. 1807 af 28. december 2023. Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, lyder:

”§ 4. Det er desuden en betingelse for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring til uddannelsesdeltagere, der er beskæftigede lønmodtagere, at de pågældende enten

1)      er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen, eller

2)      modtager løn under deltagelse i uddannelse, hvortil der ifølge lov, bekendtgørelse eller bindende brancheaftale er knyttet særlige krav.”

Det fremgår af de fremsendte lønsedler, at klager har lønnet sin medarbejder for to dages arbejde i april 2025, svarende til de to kursusdage. Derudover er der udbetalt løn til medarbejderen vedrørende juli 2025. Klagers medarbejder har således ikke været i beskæftigelse hos klager i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen. Dermed opfylder klager ikke denne betingelse for godtgørelse og tilskud til befordring. 

I forhold til tilbagebetaling fremgår følgende af § 16, stk. 1, i Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2025:

”En arbejdsgiver eller deltager, der uberettiget har modtaget godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi efter denne lov, skal betale det modtagne beløb tilbage, hvis den pågældende har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger, ikke har korrigeret fejlagtige oplysninger ved udbetalingen eller har fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til godtgørelse eller tilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.”

Klager har i forbindelse med kurset alene betalt medarbejderen løn for de to kursusdage. Ankenævnet tiltræder, at klager burde indse, at reel beskæftigelse er en betingelse for modtagelse af tilskud. Kravet om tilbagebetaling er derfor berettiget.

Ankenævnet tiltræder herefter den påklagede afgørelse, således at klager skal tilbagebetale VEU-godtgørelse og tilskud til befordring på i alt 2.366,90 kr.