2024-43 - Honorarer til selvstændige indgår ikke i beregningen af, hvad arbejdsgivere i Grønland skal betale i bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Den påklagede afgørelse

CFA traf den 16. maj 2024 afgørelse om, at klager skulle betale AES-bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Grønland for 2023 på i alt 11.654,10 kr. svarende til 10,35 fuldtidsansatte. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

” Vi skriver til jer, fordi det er tid til at betale AES-bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i Grønland. Det skal alle virksomheder med ansatte i Grønland betale hvert år.

Vi har opgjort AES-bidraget ud fra virksomhedens branchekode og antal fuldtidsansatte. Bidraget dækker nedenstående periode.

Branchekode:                                                                                                   941100

Bidragssats:                                                                                                      1.126,00       

Antal fuldtidsansatte:                                                                                           10,35

Dækket del af året:                                                                                              100,00%

AES-bidrag for 01.01.2023 – 31.12.2024                                                       11.654,10 kr.

I alt til betaling                                                                                                 11.654,10 kr.

…”

Klagen

I klagen, som er indgivet den 5. september 2024, har klager anført bl.a. følgende:
 

” Klage over afgørelse vedrørende opkrævning og betaling af AES

XXX cvr. XXX modtog skrivelse af 16. maj 2024 opgørelse over antal medarbejderes årsværk. Det fremgår af opgørelsen at ATP har beregnet antal årsværk til 10,35.

XXX sender mail den 30. maj 2024, hvor det meddeles, at XXX kun har haft 8 årsværk beskæftigede i 2023.

Det er den samme metode vi har gjort siden bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2020 trådte i kraft.

Alle årene har Center for Arbejdsskade ændret opgørelsen til det faktiske antal årsværk vi har haft beskæftigede.

Den 3. september 2024 får vi svar på vores skrivelse af 30. maj, hvor de skriver at § 5 i bekendtgørelse nr. 281 betyder følgende:

”Dette betyder, at AES bidraget beregnes på baggrund af data fra Skattestyrelsen om årsindkomsterne for de ansatte i virksomheden, dette uanset om den ansatte er fuldtids-/fastansat eller ej.

Vi kan dermed desværre ikke ændre antallet af ansatte til jeres AES bidrag.”

XXX meddeler i mail af 4. september, at man ikke er enig i deres fortolkning af bekendtgørelsen med følgende begrundelse:

” XXX er ikke enig i jeres fortolkning af § 5.

Det fremgår tydeligt, at det er antal ansatte/antal fuldtidsansatte - ligeledes bruges antal medarbejdere. – se mine understregninger nedenfor

Her i landet er vi som arbejdsgiver forpligtiget til at tilbageholde A-skat for såvel tolke som for musikere.

Hverken tolke eller musikere er ansatte i vores virksomhed, men de indgår i den A-skat som vi indberetter.

Det har aldrig været hensigten eller forståelse af loven, at der skal betales AES-bidrag til personer, der ikke er ansat i virksomhederne.

§ 5. Bidraget beregnes årligt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på grundlag af virksomhedens beregnede antal fuldtidsansatte i det forudgående kalenderår og den for arbejdsgiveren relevante bidragssats. Virksomhedens beregnede antal fuldtidsansatte fastsættes efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter oplysninger om antallet af ansatte og de enkelte ansattes årsindkomst i virksomheden fra Skattestyrelsen i Grønland.

Den enkelte medarbejders årsindkomst fra virksomheden deles med mindstetimelønnen for en ikke-faglært arbejdstager efter den på beregningstidspunktet gældende overenskomst mellem SIK og Inatsisartut. Resultatet heraf udgør det beregnede antal løntimer for medarbejderen i virksomheden i beregningsåret.

Stk. 3. Er det beregnede antal løntimer for medarbejderen, jf. stk. 2, 3. pkt., mindst 2.080 timer, anses medarbejderen for at være fuldtidsansat. Er beregningsresultatet på under

2.080 beregnede løntimer pr. medarbejder, deles beregningsresultatet med 2.080 timer og afrundes til to decimaler.

Medarbejderen indgår med den hermed beregnede brøk i opgørelsen over antallet af virksomhedens fuldtidsansatte. Antallet af virksomhedens ansatte efter 1. og 2. pkt. adderes og resultatet heraf udgør det beregnede antal fuldtidsansatte, jf.

stk. 1.

Stk. 4. Ved beregningen, jf. stk. 1, anvendes den branchekode, jf. § 4, som arbejdsgiver er registreret med den første dag i det årstal, som bidraget vedrører.”

Oven nævnte understøttes desuden af at hjemmelloven kun gælder for personer, der er ansatte:

”Hvad er der sket nu. Fra starten af hvor de nye principperne for opkrævning blev indført 2020, jf. vedlagte bekendtgørelse, der har vi kunne få rettet opkrævningen, svarende til de ansatte vi er.

Hvad er der er ændret siden nu kræver at vi betaler AES af betaling til tolke og musikere, blot fordi Skattevæsenet kræver at vi tilbageholder A- skat for denne gruppe.

I må komme med en begrundelse for at lave denne praksisændring, der efter XXX er i strid med lov om arbejdsskade og vedlagte bekendtgørelse.

Det fremgår af § 2 i loven af 16. januar 2017, at den gælder for personer, der er ansat enten lønnet eller ulønnet.

XXX ser frem til at høre hvad begrundelse for at der ikke kan ske regulering i forhold til faktiske ansatte og hvad der begrunder i ny forståelse af loven, således at der skal betales AES af folk, der ikke er ansatte.”

XXX skal påklage Center for Arbejdsskades opgørelse over antal ansatte, da de medregner personer, der ikke er ansatte, men som vi lovgivningsmæssigt er forpligtiget til at trække A-skat af deres honorar.

Tolke og musikere er selvstændige erhvervsdrivende.

XXX har ingen tolke eller musikere ansat, hvis vi havde en tolk ansat skulle vi helt sikkert betale AES for vedkommende, men det er ikke tilfældet.

Jeg vedlægger Center for Arbejdsskades opkrævning og en del af mailkorrespondancen. Samt dokumentation mail af 6. juni 2022 for at praksis har været, at der tilrettes i overensstemmelse med det faktiske antal årsværk, der har været beskæftiget.

…”

CFA’s udtalelse i anledning af klagen

Af CFA’s udtalelse til Ankenævnet af 15. maj 2025 fremgår bl.a. følgende:

”Udtalelse vedr. klage over afgørelse om antal ansatte/årsværk - Ankenævnets j.nr. 2024-43

I mail modtaget fra Ankenævnet den 13. september 2024 har Arbejdsmarkedet tillægspension (ATP) modtaget kopi af klage af den 13. september 2024 fra XXX (herefter benævnt klager). Klagen omhandler en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) Center for Arbejdsskader i Grønland (CFA) der administrerer Lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

CFA har i brev af 16. maj 2024 truffet afgørelse på baggrund af lønsummer fra Skattestyrelsen i Grønland (Se bilag) ved at anvende beregningsmetoden beskrevet i § 5 i Bekendtgørelse 281 2020 om beregning og betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for arbejdsgivere i Grønland.

Ankenævnet har i mail af 13. september 2024 anmodet ATP om en udtalelse i sagen.

Det fremgår af afgørelse af den 16. maj 2024, at CFA beregner antallet af årsværk til 10,35 årsværk i 2023.

Klager er uenige i vores tolkning af § 5, og mener at det retmæssige antal af årsværk skal fastsættes til 8 årsværk for året 2023. Klager henviser til, at det er samme metode dette er blevet opgjort på siden bekendtgørelse 281 2020 trådte i kraft. Klager har vedhæftet dokumentation for at der tidligere har været praksis for at tilrette antallet af faktiske årsværk så det stemte overens med det antal af fuldtidsbeskæftiget der reelt har været ansat på tidspunktet.

Vi er opmærksomme på, at det tidligere har været praksis for CFA at tilrette opgørelsen over antallet af årsværk på baggrund af dokumenterede årsværk fra arbejdsgiveren. Oplysningen har dog ikke ført til en ændret vurdering, idet vi som myndighed har pligt til at ændre vores praksis, hvis vi som myndigheden bliver opmærksom på, at vi har lavet en generel fejl. Vi henviser i øvrigt til bekendtgørelsens beregningsmetode for så vidt angår beregningen af bidrag.

Vi gør Ankenævnet opmærksomme på, at brevet med afgørelsen blev udsendt den 16. maj 2024, heri fremgår klagevejledning med angivelse af at klage over opkrævning skal sendes inden 4 uger. Hertil bemærkes det, at AES modtog brev om tilretning af antallet af fastansatte den 30. maj 2024.

Vi er opmærksomme på, at vores behandling af bemærkningerne fra klager og udfærdigelsen af denne udtalelse til Ankenævnet har været langsommelig, dette beklager vi.

ATP har gennemgået sagen på ny og fastholder afgørelsen.

…”

Udtalelsen var vedhæftet et bilag – Lønsummer fra Skattestyrelsen i Grønland i 2023 for CVR-nummer XXX – som indeholdt CPR-nummer og ”A Income Sum” for 31 personer. De i bilaget oplyste beløb ligger mellem 2.400 kr. og 1.817.395 kr. For 6 af personerne er beløbet mindst 485.633 kr., for 14 personer er beløbet 20.000 kr. eller derunder.

Høringssvar fra klager

Klager har den 3. september 2025 sendt høringssvar, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Vi kan ikke ændre jeres afgørelse i at i har valgt at fortolker lovgivning således, at grønlandske virksomheder skal betale AES bidrag for flere medarbejdere end, der er ansat i virksomheden.

Men vi ser os nødsaget til, at forelægge det for beskæftigelsesministeren med henblik at få ændret lovgivning, så grønlandske virksomheden kun betaler AES-bidrag af det antal medarbejdere, der faktisk er ansat i virksomheden.

…”

Retsgrundlaget

Bidragspligten

Arbejdsskadesikring i Grønland er reguleret i lovbkg. nr. 75 af 16. januar 2017. Loven sikrer personer, der er ansat af en arbejdsgiver til at udføre arbejde i Grønland, og visse andre, jf. nærmere lovens § 2 om den sikrede personkreds og lovens område. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, som er nævnt i § 2, har sikringspligt for disse personer, jf. nærmere § 52.

Sikringspligten skal, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt., bl.a. opfyldes ved, at arbejdsgiveren skal ”tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 60” i loven om arbejdsskadesikring i Grønland. Lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (lovbkg. nr. 980 af 9. september 2019) foreskriver i § 3 bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme og beregner og opkræver bidrag til denne finansiering. Om bidragspligten er der nærmere regler i lov om arbejdsskadesikring i Grønland §§ 60 ff, herunder om sikringspligtige arbejdsgiveres pligt til at betale bidrag, § 60, stk. 1, og om pligt for bl.a. den sikringspligtige og offentlige myndigheder til efter anmodning at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven, § 60, stk. 3. Ifølge § 61, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren de nærmere regler om betaling af bidrag.

Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2020 om beregning og betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for arbejdsgivere i Grønland. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår som et årsbidrag ”pr. fuldtidsansat”, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. Den enkelte arbejdsgivers bidrag beregnes på grundlag af bl.a. ”virksomhedens beregnede antal fuldtidsansatte”, jf. § 5, stk. 1. Dette antal fastsættes efter § 5, stk. 2 og 3, hvori det hedder:

   ”Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhenter oplysninger om antallet af ansatte og de enkelte ansattes årsindkomst i virksomheden fra Skattestyrelsen i Grønland. Den enkelte medarbejders årsindkomst fra virksomheden deles med mindstetimelønnen for en ikke-faglært arbejdstager efter den på beregningstidspunktet gældende overenskomst mellem SIK og Inatsisartut. Resultatet heraf udgør det beregnede antal løntimer for medarbejderen i virksomheden i beregningsåret.

   Stk. 3. Er det beregnede antal løntimer for medarbejderen, jf. stk. 2, 3. pkt., mindst 2.080 timer, anses medarbejderen for at være fuldtidsansat. Er beregningsresultatet på under 2.080 beregnede løntimer pr. medarbejder, deles beregningsresultatet med 2.080 timer og afrundes til to decimaler. Medarbejderen indgår med den hermed beregnede brøk i opgørelsen over antallet af virksomhedens fuldtidsansatte. Antallet af virksomhedens ansatte efter 1. og 2. pkt. adderes og resultatet heraf udgør det beregnede antal fuldtidsansatte, jf. stk. 1.”

Skatteopkrævning i Grønland

Af ”Vejledning til musikere” udarbejdet af Skattestyrelsen i Grønland fremgår bl.a., at B-indkomst for selvstændige musikere i forhold til opdragsgiver er gjort indeholdelsespligtig, som var det A-indkomst. Den selvstændige musiker skal i sin selvangivelse sikre rette beskatning ved at opgive den pågældende indtægt som B-indtægt. Det fremgår af ”Supplement til skattetræk” udarbejdet af Skattestyrelsen i Grønland, at en tilsvarende ordning gælder for tolkehonorar, freelance.

Ankenævnets begrundelse

Sagen angår beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for en arbejdsgiver i Grønland. CFA har foretaget beregningen af klagers bidrag ud fra oplysninger fra Skattestyrelsen i Grønland om, hvad klager har trukket A-skat af. Spørgsmålet er, om honorarer udbetalt til selvstændige, hvoraf der efter de grønlandske skatteregler er trukket A-skat, kan indgå i beregningen.

Hertil bemærker Ankenævnet, at bidragspligten efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland påhviler en arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der er ansat til at udføre arbejde i Grønland, jf. lovens § 52, jf. § 2, jf. § 60. Der påhviler ikke en virksomhed, der anvender en selvstændig erhvervsdrivende til udførelse af et hverv som selvstændig, nogen bidragspligt for så vidt angår den selvstændige. § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen om bidrag angiver da også, at det er de enkelte ansattes årsindkomst i virksomheden, som skal indgå i beregningen. Der er ikke hjemmel til at lade honorarer til selvstændige indgå i bidragsberegningen.

På denne baggrund ophæver Ankenævnet den påklagede afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling, således at honorarer for opdrag udført af selvstændige tolke og musikere ikke indgår i beregningen af bidrag.  

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke finder det tilfredsstillende, at CFA har været mere end 8 måneder om at besvare høringen og fremsende sagens akter til Ankenævnet.