2024-31 - Afskæring af selvstændige erhvervsdrivende fra medlemskab af ATP ikke ulovlig forskelsbehandling

Den påklagede afgørelse

Klager henvendte sig den 31. maj 2024 elektronisk til ATP med forespørgsel om, hvorvidt det var muligt for ham at tilmelde sig ATP Livslang Pension som selvstændig. Klager oplyste ved henvendelsen bl.a., at han er selvstændig og har været det siden den 1. april 2020, og at han forinden havde været ansat i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. marts 2020. Han opfyldte dermed ikke kravet om at have været medlem af ATP i 3 år. Klager ønskede derfor oplysning om, hvorvidt det var muligt at indbetale de 9 måneder, han ”manglede” og derefter blive medlem af ATP Livslang Pension som selvstændig.

Den 7. juni 2024 traf ATP afgørelse om, at klager ikke opfyldte betingelserne for at blive tilmeldt ATP Livslang Pension som selvstændig. ATP henviste i den forbindelse til betingelsen i bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension §1 stk. 1, og anførte, at det heraf fremgår, at man som lønmodtager skal have betalt til ordningen sammenlagt i mindst 3 år. ATP meddelte endvidere, at det ikke er muligt at blive optaget som medlem med tilbagevirkende kraft og henviste i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2, hvoraf fremgår, at en selvstændig erhvervsdrivende, som bevarer medlemskabet, skal betale bidrag fra den 1. i den førstkommende måned efter, at anmodningen er modtaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Klagen

I klagen, som er indgivet den 7. juni 2024, har klager anført følgende:

”…

Min tilmelding til ATP som selvstændig er blevet afvist. Afgørelsen (se vedhæfter mail fra den 7/6-2024) er jeg ikke enig i. Derfor vil jeg indgive klage til ATP ankenævnet.

Min situation:

Jeg har været lønmodtager i 2 år og 3 måneder (1/1-2018 til 31/3-2020) inden jeg blev selvstændig (fra 1/4-2020). På grund af det, opfylder jeg ikke kravet om atp-medlemskabet i mindst 3 år som lønmodtager og heller ikke at der er betalt bidrag i mindst 3 år. Jeg har tilbudt at indbetale de manglende enten 9 måneders bidrag til at opfylde kravet om 3 års bidrag eller hele 50 måneders bidrag fra 1/4-2020 t.o.m. 30.6.2024 (4 år og 2 måneder).

Klage:

Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at udelukke selvstændige, som ikke har været lønmodtager i mindst 3 år. Der er mange forskellige veje og muligheder i livet. Der gælder også erhvervslivet. Ikke alle ønsker at være lønmodtagere. Kravet om medlemskabet som lønmodtager i mindst 3-år stiller selvstændige dårligere end lønmodtagere, som er en forskelsbehandling som efter min forstand er ulovligt. Da bidraget for lønmodtager på samlet 297 kr. (arbejdsgivers andel + lønmodtagers andel) om måneden er det samme som for selvstændige, kan der heller ikke argumenteres for, at selvstændige bidrager i mindre grad til ATP. I mine øjne er der altså ingen grund til, at udelukke selvstændige på denne måde.

Jeg vil gerne genindtræde i ATP som selvstændig enten med eller uden indbetaling af de manglende bidrag for enten 9 eller 50 måneder.

…”

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

I udtalelse af 8. juli 2024 oplyser ATP bl.a. følgende:

”…

I mail modtaget fra Ankenævnet den 10. juni 2024 har ATP Livslang Pension (ATP) modtaget kopi af klage af 7. juni 2024 fra XXX (herefter benævnt som klager). ATP har i brev af 7. juni 2024 truffet afgørelse om, at klager ikke opfylder betingelserne for at betale til ATP-ordningen som selvstændig.

…

ATP har gennemgået sagen på ny og fastholder afgørelsen. ATP kan, til brug for ankenæv-nets vurdering, oplyse følgende om sagens forløb:

• I digital besked den 31. maj 2024 oplyser klager, at han gerne vil tilmeldes ATP Livslang Pension som selvstændig. Han oplyser, at han er selvstændig og har været det siden 1. april 2020 samt at han har været ansat fra 1. januar 2018 til og med den 31. marts 2020. Han oplyser samtidigt, at han ikke opfylder kravet om at have været medlem som ansat i 3 år og spørger, om det er muligt at betale for de manglende 9 måneder.

• I brev af 7. juni 2024 giver ATP klager afslag på at blive tilmeldt ATP-ordningen som selvstændig, idet klager ikke opfylder betingelserne for medlemskab af ATP-ordningen som selvstændig. Betingelsen om at have betalt til ATP som lønmodtager i sammenlagt mindst 3 år er ikke opfyldt.

          Det er afgørelsen af 7. juni 2024, der nu er indbragt for Ankenævnet.

          I anledning af klagen kan ATP oplyse følgende:

Klager oplyser i klagen af 7. juni 2024, at han har været lønmodtager i 2 år og 3 måneder, og mener ikke, at det er rimeligt at udelukke selvstændige, som ikke har været lønmodtager i mindst 3 år. Klager mener, at selvstændige bliver stillet dårligere end lønmodtagere og at der er tale om ulovlig forskelsbehandling.

ATP kan oplyse, at i medfør af ATP-lovens § 2, stk. 2 og § 1, stk. 3, i Bekendtgørelse (nr. 1375 af 27. november 2023) om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare med-lemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan lønmodtagere og bestemte overførselsind-komstmodtagere, der overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed, på frivillig basis bevare deres medlemskab af ATP, hvis de har været medlem af ATP i sammenlagt mindst 3 år og har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag.

Klager har i sagen spurgt, om det er muligt selv at betale de 9 måneders ATP-bidrag, som der mangler for at opfylde ovenstående betingelse om 3 års medlemskab.

ATP kan hertil oplyse, at der ikke er hjemmel i ATP-lovgivningen for en sådan betaling. Kravet om sammenlagt 3 års forudgående medlemskab af ATP som lønmodtager er politisk bestemt af Folketinget. Kravet genfindes helt tilbage til ordningens start i 1964 og var ifølge forarbejderne til lovgivningen blandt andet begrundet i, at selvstændiges medlemskab forventedes at få fordelingsmæssige konsekvenser for samtlige i ordningen.

…

Da der ikke er fremført nye oplysninger i klagen af 7. juni 2024, som kan ændre vores vurde-ring, fastholdes afgørelsen.

…”

Høringssvar fra klager

Klager har ikke indsendt bemærkninger til ATP’s udtalelse.

Ankenævnets begrundelse

Sagen angår afslag på en ansøgning fra en selvstændig erhvervsdrivende om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Arbejdsmarkedets Tillægspension er en obligatorisk pensionsordning for lønmodtagere, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (lovbkg. nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere ændringer) § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. Det er ikke en ordning, som omfatter selvstændige erhvervsdrivende. Personer, der som lønmodtagere har været medlem af ordningen i mindst 3 år, kan dog som nærmere angivet i lovens § 2, stk. 2, bevare deres medlemskab ved overgang til selvstændig erhvervsvirksomhed

Om baggrunden herfor hedder det i det bagvedliggende lovforslag, lovforslag nr. 68 af 12. december 1963, bl.a.:

”… overvejet, hvorvidt de selvstændige erhvervsdrivende burde medtages under ordningen og har herved lagt afgørende vægt på, om denne store persongruppe ville kunne indpasses i en ordning, der bygger på deltagelse af brede lønmodtagergrupper. Udvalgets flertal (alle medlemmer undtagen et medlem) har imidlertid ment, at de selvstændige erhvervsdrivendes deltagelse i ordningen på samme måde som arbejderes og funktionærers medlemsskab måtte bygge på obligatorisk medlemsskab, uanset at de pågældende ifølge sagens natur ikke vil kunne opnå lønmodtagernes fordel ved et arbejdsgiverbidrag, men selv må betale hele bidraget. Uden obligatorisk medlemsskab måtte der nemlig på grund af de særligt gunstige regler for ældre lønmodtagere forudses en så stærk tilgang af medlemmer i de højere aldersklasser, at ordningen derved ville komme økonomisk ud af balance. Det skal i øvrigt oplyses, at det af beregninger, udvalget har ladet foretage, fremgår, at selvstændige erhvervsdrivendes tilslutning til den foreslåede tillægspensionsordning ‐ selv ved obligatorisk medlemsskab ‐ alt andet lige vil medføre en reduktion af pensionsbeløbene for samtlige omfattede med ca. 10 pct., hvilket skyldes den forskellige aldersfordeling mellem selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere. Det bemærkes endelig, at en ordning ‐ som i Norge ‐ med frivillig adgang for selvstændige erhvervsdrivende, dog uden mulighed for at nyde godt af de ovenfor nævnte begunstigelser, efter udvalgets opfattelse kun vil være af begrænset værdi for de pågældende, da mange af dem kunne opnå samme eller bedre dækning gennem tegning af en almindelig livrente eller eventuelt indekskontrakter; en sådan frivillig ordning ville i øvrigt medføre betydelige administrative vanskeligheder.

Det foreslås dog, at der gives lønmodtagere, som overgår til at være selvstændige erhvervsdrivende, adgang til at forblive i ordningen, når de har været medlemmer i sammenlagt mindst 3 år.”

Klager opfylder ikke betingelsen i lovens § 2, stk. 2, for fortsat medlemskab som selvstændig erhvervsdrivende.

Der foreligger ikke noget retsgrundlag, hvorefter lovens afskæring af selvstændige erhvervsdrivende fra medlemskab af pensionsordningen kan anses for ulovlig forskelsbehandling. 

Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.