2023-66 - Samlever efter afdød havde krav på udbetaling af engangsbeløb fra ATP, da kravet til samliv i mindst 2 år før dødsfaldet ansås for opfyldt

Anmodning om udbetaling fra ATP

Klager har den 3. april 2023 anmodet om udbetaling af engangsløb efter afdøde, der døde den 22. februar 2023. Af anmodningen fremgår bl.a., at klager og afdøde levede i et ægteskabslignende forhold, og at klager og afdøde havde haft fælles folkeregisteradresse de seneste to år før dødsfaldet.

Klager har anmodet om udbetaling af et engangsbeløb som efterlevende samlever efter afdøde, jf. ATP-lovens § 14 b, stk. 1.

Den påklagede afgørelse

ATP traf den 3. maj 2023 afgørelse om, at der ikke kan udbetales engangsbeløb efter afdøde. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Vi kan ikke udbetale et engangsbeløb til dig

Vi skriver til dig, fordi du har kontaktet os den 3. april 2023 om udbetaling af et engangsbeløb.

Vi kan ikke udbetale et engangsbeløb til dig efter din samlever, […], der døde den 22. februar 2023.

For at vi kan udbetale et beløb til dig, skulle du og […] have haft samme folkeregisteradresse de seneste 2 år før dødsfaldet.

Vi kan se, at I har haft forskellige folkeregisteradresser indenfor de seneste 2 år før dødsfaldet. Skyldes det, at den ene af jer har haft ophold på en institution, for eksempel plejehjem, skal kravet om samme folkeregisteradresse have været opfyldt de seneste 2 år før institutionsopholdet.

Du skal sende skriftlig dokumentation fra opholdsstedet eller kommunen, hvis der har været et institutionsophold. Dokumentationen skal sendes til ATP Livslang Pension.

…

Hvis du vil klage

Hvis du mener, at vores afgørelse er forkert, har du mulighed for at klage til Ankenævnet for ATP m.m., Holmens Kanal 20, 1060 København K. Fristen er 4 uger efter, at du har modtaget dette brev.

…”

Klagen

Afdødes datter har på vegne af klager i e-mail af 27. maj 2023 bl.a. anført følgende:

”1. BAGGRUND

Min mor XXX, der var XXXs samlever, afgik pludseligt ved døden efter en hjerneblødning onsdag den 22. februar 2023.

XXX og XXX mødte hinanden i december 2009 og flyttede sammen i XXXs ejendom, beliggende XXX, XXX. i maj 2011. Som bilag 1 fremlægges kopi af historik fra folkeregistret, hvoraf fremgår, at XXX tog adresse hos XXX pr. den 1. maj 2011.

På intet tidspunkt siden den dato har deres samliv været afbrudt. Som samlet bilag 2 fremlægges tro- og loveerklæring fra undertegnede samt XXX (XXXs datter), hvor det erklæres, at samlivet mellem XXX og XXX har bestået uafbrudt siden 1. maj 2011. Tillige kan der fremlægges tro- og loveerklæring fra øvrige familiemedlemmer, naboer og arbejdsgiver/kollegaer om samme.

Pr. 1. februar 2021 erhvervede XXX og XXX i lige sameje ejendommen beliggende XXX, XXX (et sommerhus). Kopi af udskrift fra tingbogen om deres fælles adkomst til ejendommen pr. skødets anmeldelse i februar 2021 fremlægges som bilag 3.

Efter købet af XXX, XXX (sommerhus), i februar 2021, har XXX og XXX sammen flyttet mellem XXXs helårsbolig beliggende XXX, XXX, hvor XXX første gang tog bopæl pr. 1. maj 2011, og sommerhuset på XXX, XXX. De har sammen boet i helårsboligen i XXX i vinterhalvåret, og sammen boet i sommerhuset på XXX i sommerhalvåret (således fra 1. marts til 31. oktober).

Udskriften om XXXs folkeregisteradresser i bilag 1 understøtter dette, da det netop fremgår, at flytning til XXX er sket i henholdsvis marts måned og med retur i oktober måned.

2. AFSLAGET

Det fremgår af afslag på udbetaling, at XXX og XXX skulle have haft samme folkeregisteradresse de seneste 2 år før dødsfaldet, hvis ATP Livslang Pension skal kunne udbetale beløbet til XXX. ATP henviser i den forbindelse til ATP-lovens § 14 b.

Af ATP-lovens § 14 b, stk. 1, 1. pkt. fremgår det, at: ”Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb, der fastsættes af bestyrelsen af Arbejdsmarkedets tillægspension.”

Af stk. 2 fremgår: ”Som samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. For at opnår ret til en ydelse efter stk. 1 skal de levende ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets tillægspension. Det er endvidere en betingelse, at samlevet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet.”

ATP har meddelt afslag under henvisning til, at XXX og XXX ikke har haft fælles folkeregisteradresse uafbrudt i de foregående 2 år før dødsfaldet. Ved telefonisk henvendelse til ATP er det blevet oplyst, at det er ”slippet” i den fælles adresse i folkeregistret i marts 2022 på samlet 14 dage, der er årsag til afslaget. ”Slippet” på fælles adresse skyldes, at XXX har rykket sin adresse til sommerhuset på XXX pr. 1. marts 2022, og XXX har rykket adresse til sommerhuset på XXX den 15. marts 2022.

Det gøres gældende, at det allerede på baggrund af historikken i både XXXs og XXXs adresseoplysninger i folkeregistret er både åbenlyst og godtgjort, at der ikke var tale om en samlivsophævelse i marts 2022.

Der henvises i den forbindelse til, at der er tale om i alt 14 dages ”slip” på 12 års samliv, idet de har haft fælles adresse uafbrudt i 11 år forud for 1. marts 2022, og at de tillige herefter fra 15. marts 2022 igen uafbrudt har haft fælles adresse frem til dødsfaldet i februar 2023. Det har både formodningen og sandsynligheden imod sig, at der skulle have været en egentlig samlivsophævelse på de blot 14 dage, som man så lod registrere i folkeregistret.

Herudover kommer, at det netop fordi, at XXX pr. 1. marts flytter sin adresse fra helårsejendommen til deres fælles sommerhus, og fordi XXX gør det nøjagtig samme kun 14 dage efter, således flytter adresse fra helårsejendom til sommerhus, er det åbenlyst, at der ikke er tale om en egentlig samlivsophævelse, men blot en divergens i, hvad der for dem, var en formalitet uden nærmere betydning.

Når det på baggrund af dels historikken i begges folkeregisteroplysninger (flytning i marts og retur i oktober) samt under henvisning til oplysningerne om parrets lige sameje af XXX, der blev erhvervet i 2021, er åbenlyst, at der ikke var tale om en samlivsophævelse, og henset til at undertegnede samt XXX (datter af XXX) på tro og love kan vedstå, at der ikke har været nogen samlivsophævelse siden de flyttede sammen i 2011, må ATP være forpligtet til at udbetale engangsbeløbet til XXX, der således både har godtgjort og dokumenteret et uafbrudt samliv med XXX i mere end 2 år før dødsfaldet, som er betingelsen for udbetaling, jf. ATP-lovens § 14 b, stk. 2, samt nærmere nedenfor pkt. 3.

3. NÆRMERE OM DEN JURIDISKE VURDERING OG FORMÅLSFORTOLKNING

Ordlyden i ATP-lovens § 14 b indeholder ingen ultimativ betingelse om identisk bopælsregistrering i Folkeregistret for at godtgøre 2 års samliv forud for dødsfaldet.

Det anerkendes, at ATP ved deres sagsbehandling og stillingtagen kan tage udgangspunkt i folkeregisterregistreringen, men loven opstiller ikke nogen ultimativ betingelse om identisk registrering i folkeregistret for at godtgøre et uafbrudt samliv i 2 år før dødsfald.

Uagtet BKG 2019-12-13 nr. 1401 er det ATP-lovens § 14 b, stk. 1 og 2, der er bestemmende og regulerer, hvornår der skal ske udbetaling, og således ikke bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen er en administrativ forskrift udstedt med hjemmel i loven. Loven er hierarkisk rangerende højere end bekendtgørelsen, og således styrende for både den afgørende fortolkning og anvendelse af reglerne, hvorimod bekendtgørelsen alene tjener et udfyldende formål.

Formålet med ATP-lovens § 14 b, stk. 1 og 2, har været at yde en økonomisk godtgørelse/støtte til efterlevende ægtefæller og samlever i den umiddelbare fase efter dødsfald. Lovgiver har tilsigtet at ligestille samlevere med ægtefæller, idet samlevende gennem mange år (uanset der ikke har været et ægteskab) også har haft et økonomisk fællesskab.

XXX og XXX har haft uafbrudt samliv i 12 år, hvilket er godtgjort med ovenstående. De har erhvervet fælles fast ejendom sammen, jf. bilag 3, hvilken ejendom de også ejede pr. dødsdagen, og hvor XXX ønsker fortsat at blive (hvis muligt). De har gennem 12 år haft et økonomisk fællesskab som ægtefæller.

XXX har afgivet tro- og loveerklæring om, at de har været samlevende uafbrudt ved sin ansøgning til ATP Livslang. Ved bilag 1-3 er det godtgjort, at der ikke var en samlivsophævelse i marts 2022, uanset at der har været 14 dages ”slip” i folkeregistret vedrørende deres adresseregistrering.

Efter forarbejderne til ATP-lovens § 14 b kan ATP som udgangspunkt undersøge, at betingelserne for udbetaling er opfyldt ved en tro- og loveerklæring og ved oplysninger fra folkeregistret, herunder oplysninger om adresse og civilstand. Hvor ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen, kan ATP, jf. forarbejderne til loven, også lade øvrige elementer indgå i vurderingen. Nærværende giver således ATP grundlag for, netop når den efterlevende tilvejebringer dokumentation for samlivets beståen uafbrudt de seneste 2 år før dødsfaldet, at finde, at betingelserne er opfyldt og udbetale engangsbeløbet, uanset om der måtte være et meget kort ”slip” i ens adresse i folkeregistret.

I nærværende sag vil det således både være i overensstemmelse med lovens formål og forarbejderne at finde, at XXX grundet 12 års uafbrudt samliv, er berettiget til at få udbetalt engangsbeløbet, da han netop har godtgjort, at betingelserne for udbetaling er opfyldt.

Ønskes yderligere dokumentation i form af erklæringer fra tredjemand eller lignende, er nævnet velkommen til at kontakte undertegnede herfor.”

Dokumentation som omtalt i klagen er vedlagt denne.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 23. juni 2023 fastholdt sin afgørelse og anført følgende:

”…

ATP fastholder, at klager på det foreliggende grundlag ikke opfylder betingelsen for

udbetaling af et engangsbeløb efter afdøde.

Sagsforløbet:

Den 3. april 2023 modtog ATP anmodning om udbetaling af et engangsbeløb til klager som efterlevende samlever efter afdøde, jf. ATP-lovens § 14 b, stk. 1.

Den 3. maj 2023 giver ATP afslag på udbetalingen, da klager og afdøde ikke har haft samme folkeregisteradresse i 2 sammenhængende år op til dødsfaldet.

Den 4. maj 2023 kontakter klager ATP telefonisk. ATP oplyser da, at afslaget skyldes, at klager og afdøde jf. CPR inden for de seneste 2 år, har haft 15 dage, hvor de stod registreret med forskellige adresser. Klager opfordres til at rette henvendelse til kommunen for at få ændret adresseregistreringen i CPR med tilbagevirkende kraft, hvis klager mener, at registreringen ikke er retvisende for de reelle bopælsforhold. Hvis det sker, vil ATP anse betingelserne som opfyldt og kan udbetale engangsbeløbet.

ATP påpeger, at det er et af hovedformålene med CPR-loven, at borgere lader sig registrere med den bopælsadresse, hvor de faktisk opholder sig jf. CPR-lovens § 1, nr. 3 og at ”ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.” jf. CPR-loven § 6, stk. 1. ATP har i tidligere sager oplevet, at kommunerne ud fra disse formål, har ændret adresse registreringen i CPR med tilbagevirkende kraft. Det fremgår af CPR-loven § 56, stk. 3, at der gælder en 2-årig klagefrist for ændring af bopælsregistreringer.

ATP har ikke hørt yderligere fra klager, før Ankenævnet anmoder om en udtalelse i sagen.

For en god ordens skyld vil ATP nævne, at hvis adresseoplysningerne rettes i CPR, således at registeret bringes i overensstemmelse med, hvad klager angiver at være de faktiske adresseforhold, vil ATP fortsat anse det som nye oplysninger i sagen og på klagers opfordring behandle sagen på ny.

ATP udtaler om sagen:

Det følger af ATP-lovens § 14 b, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om udbetaling af engangsbeløb fra ATP ved et medlems død, § 8, stk. 1, at samlevende blandt andet skal opfylde et krav om at have haft fælles bopæl i mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet for, at der ved død kan udbetales et engangsbeløb.

Nærmere følger det af § 8, stk. 2 og 4 i bekendtgørelsen:

”Stk. 2. Hvis to samlevende, der har noteret hinanden i ATP som samlevende, ikke længere har fælles bopæl, eller hvis de ikke længere kan indgå ægteskab med hinanden, anses samlivet for ophævet, og retten til et engangsbeløb bortfalder. Hvis samlivet genoptages, skal samlivet på ny have bestået i de seneste 2 år før dødsfaldet, før end betingelserne for at udbetale et engangsbeløb kan være opfyldt.”

”Stk. 4. Hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, er ATP berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPRregisteret,til grund. Ved fælles bopæl i udlandet, skal der fremsendes dokumentation for den fælles bopæl.”

Med henvisning til disse regler er ATP berettiget til at basere vurderingen af, om betingelsen om fælles bopæl 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet er opfyldt, ud fra adresseoplysningerne i CPR-registret alene. Det gælder også selv om klager og afdøde har haft en fælles forståelse af, at de uden afbrydelser har været i et kæresteforhold.

ATP har forståelse for klagers argument omkring formålsfortolkningen af ATP-lovens § 14 b. ATP er enige i, at engangsudbetaling til en efterlevende samlever er båret af et overordnet formål om forsørgertabserstatning og vi bestrider ikke, at bekendtgørelsen er udfyldende i forhold til den praktiske administration af loven.

Ligeledes er ATP enige i, at berettigelsen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4 til alene at lægge vægt på adresseoplysningerne i CPR, ifølge bestemmelsens ordlyd ikke er en

ultimativ betingelse.

ATP skal bemærke, at vi gennem årene har haft som fast praksis, på grundlag af disse regler, at udelade at vurdere en stor variation af forskellige argumenter for, at et par vitterligt var samlevende – både i situationer, hvor de boede sammen eller ikke boede sammen ved den enes dødsfald.

Dog således, at ATP sædvanligvis indrømmer mulighed for et ”slip” på op til fem dage, da CPR-lovens § 12 stiller krav om, at adresseflytning skal meldes indenfor netop 5 dage fra flytningen.

ATP Livslang Pension har ofte ingen reel mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysninger og omstændigheder, som taler for, at et par fortsat kunne betragtes som reelt samboende på trods af, at de ikke havde registreret en fællesadresse i CPRregisteret i de seneste 2 sammenhængende år. Ligeledes kan det påpeges, at en holdning til, hvad der nærmere udgør et samlivsforhold, i høj grad kan være præget af subjektive synspunkter og svært lader sig stille på formel.

I den konkrete sag, er der tale om et relativt kort ”slip” i den fælles bopælsadresse, ligesom der er vedlagt dokumentation for, at den ”afvigende” adresse er til et sommerhus, som afdøde og klager ejede i fællesskab. ATP medgiver, at det isoleret set sandsynliggør, at parterne reelt ikke havde ophævet deres samliv.

Ikke desto mindre, må det konstateres, at der er et ”slip” i registreringen af den fælles bopæl i CPR. 2-års reglen har, i forlængelse af det overordnede formål om forsørgertabserstatning, ifølge bemærkningerne til LFF2001-02-22 (hvor ydelsen til efterlevende samlever blev tilføjet ATP-loven), til hensigt at sikre, at der sker udbetaling i tilfælde, hvor der var et reelt samliv og et økonomisk fællesskab, der er sammenligneligt med det økonomiske fællesskab mellem ægtefæller.

Hvis ATP godtager argumenterne i denne sag, synes det vanskeligt i forhold til fremtidig praksis i lignende sager at afgrænse, hvor langt et ”slip”, der da kan accepteres? Det er ATP’s vurdering, at betingelsen om de 2 års fælles bopæl jf. ATP-lovens § 14 b jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2, da vil være i risiko for at blive udvandet i praksis.

Det er derimod ATP’s synspunkt, at netop den faste praksis for at anvende ”berettigelsen” i bekendtgørelsens § 8, stk. 4 til alene at lægge vægt på adresseoplysningerne i CPR, medvirker til at sikre ensartethed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen.

Ankenævnet for ATP m.m. har ved tidligere lejligheder stadfæstet denne praksis.

På trods af ovenstående og givet denne sags velargumenterede- og dokumenterede sandsynliggørelse af et reelt samliv, imødeser ATP Ankenævnets vurdering og afvejning af hensyn i sagen. Særligt om berettigelsen til at lægge vægt på adresseoplysningerne i CPR alene består i alle tilfælde, eller om Ankenævnet finder, at berettigelsen i visse tilfælde bør vige ud fra en fortolkning af formålet med samleversummen.”

Høringssvar fra klager

Afdødes datter har på vegne af klager den 23. juli 2023 indsendt bemærkninger til ATP’s udtalelse af 23. juni 2023. Heraf fremgår følgende:

”På vegne af XXX fremsættes følgende supplerende bemærkninger efter udtalelse fra ATP.

ATP fastholder i udtalelsen, at der ikke er grundlag for udbetaling af engangsbeløb til efterlevende samlever, idet ATP henviser til, at betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, da ATP med udgangspunkt i alene CPR-registrets oplysninger lægger til grund, at XXX og XXX ikke har været samlevende i 2 år før dødsfaldet.

ATP anfører i deres udtalelse, at ATP dog er enige i, at der ikke i medfør ATP-lovens § 14 b, stk. 2, består en betingelse om, at CPR-registrets oplysninger alene kan eller skal lægges til grund ved vurderingen af, om de samlevende har haft et samliv i mindst 2 år forud for dødsfaldet.

ATP anfører endvidere, at historikken i den konkrete sag, hvor der er tale om et ”slip” på kun 14 dage, og hvor ”slippet” sker i forbindelse med begges flytning af adresse til et fællesejet sommerhus, jf. bilag 1, sandsynliggør, at parterne ikke ophævede samlivet.

Trods ovenstående begrunder ATP deres afslag med, at det vil være vanskeligt for ATP at behandle fremtidige sager om udbetalingen i praksis, hvis ATP som følge af dokumentationen og ovenstående forhold i den konkrete sag anerkender samlivets beståen og udbetaler.

Indledningsvist skal jeg hertil bemærke, at argumentet om at der, trods dokumentation for samliv i 2 år, ikke kan ske udbetaling i den konkrete sag, fordi det vil medføre, at ATP fremadrettet vil skulle ændre intern praksis i forbindelse med deres sagsbehandling, er i strid med både ATP-loven og almindelige forvaltningsretlige principper.

Efter ATP-lovens § 14 b, stk. 1 og 2, må det utvivlsomt være således, at hvis det i den konkrete sag er godtgjort, at samlivet har bestået i 2 år forud for dødsfaldet, om end ved anden dokumentation end adresseoplysninger i CPR-registreret, da skal der i medfør af ATP-lovens § 14 b, ske udbetaling til længstlevende samlever.

Lovgiver har ikke fundet grundlag for i ATP-loven at fastsætte en regel om, at samlivets beståen alene skal vurderes med afsæt i CPR-registreret. En blåstempling fra Ankenævnet af, at der i alle tilfælde, også hvor 2 års samliv rent faktisk er dokumenteret på anden vis, skal meddeles afslag på udbetaling, er således i direkte strid med bestemmelsen i loven.

I øvrigt henvises til at de af ATP angivne forarbejder til loven (LFF 2001-02-22) ej heller foreskriver, at der kan nægtes udbetaling, hvor samlivet er godtgjort.

Derimod er netop det angivne i forarbejderne om, at lovændringen havde til formål at sikre, at der sker udbetaling i tilfælde, hvor der var et reelt samliv og et økonomisk fællesskab, der er sammenligneligt med det økonomiske fællesskab mellem ægtefæller, opfyldt i nærværende sag, hvor der har været et reelt samliv og et økonomisk fællesskab som mellem ægtefæller gennem 12 år.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at ATP umiddelbart ved udtalelsen synes at tiltræde, at der i sagen netop er fremkommet valid forklaring på ”slippet” på 14 dage i forbindelse med begges flytning til fælles sommerhus, ligesom ATP henviser til, at samlivets beståen er veldokumenteret bl.a. i form af tro- og loveerklæringer fra afdødes børn.

Offentlige myndigheder har pligt til at sikre, at de afgørelser, der træffes, er lovlige og rigtige. Dette følger af officialprincippet. Domstolene og ombudsmanden har fastslået, at ATP er en offentlig myndighed og derved skal iagttage og overholde forvaltningsretlige regler.

En stadfæstelse af ATP’s afslag om udbetaling under henvisning til, at behandlingen af sager om udbetaling af engangsbeløb efter ATP-lovens § 14 b, herefter fremadrettet i nogle tilfælde vil kræve en mere konkret vurdering, må anses at være i strid med officialprincippet. ATP er forpligtet til at træffe rigtige og lovlige afgørelser, uanset om det er ATP’s opfattelse, at sagsbehandlingen som følge heraf måtte ”besværliggøres”.

For så vidt angår argumentet fra ATP om, at der kan være differentierende og subjektive opfattelser af, hvad et samlivsforhold er, bemærkes det, at nærværende sag vedrører et par, som har været kærester i 12 år, da dødsfaldet sker, og som i alle 12 år har været samlevende således, at parret har boet i samme hus, levet sammen som var de ægtefæller, haft delt økonomi og sågar, jf. klagens bilag 3, erhvervet fælles fast ejendom.

Sagen fordrer således ikke en stillingtagen til, hvad ”et samliv” er. Parrets opfattelse og vurdering af begrebet ”samliv” er i overensstemmelse med ATP’s opfattelse af, hvad et samliv er. Årsagen til afslaget og klagen er således alene et ”slip” i adresseoplysninger i CPR-registreret på 14 dage ud af 12 år, hvor parret i direkte forlængelse af hinanden har rykket adresse til deres fælles sommerhus.

En henvisning fra ATP til at en udbetaling i nærværende sag skulle ”åbne” for adskillige forskellige fortolkninger af begrebet ”samliv” m.v. fremadrettet, må anses at være både misvisende og uden videre relevans for nærværende sag, og det som sagen reelt omhandler.

ATP anfører i øvrigt i udtalelsen, at der allerede tillades et ”slip” på op til 5 dage i samlivet, hvorfor der således allerede er foretaget en konkret vurdering i relation til ATP’s retsanvendelse af ATP-lovens § 14 b, i al fald i relation til ATP’s interne praksis på området.

En udbetaling i nærværende sag, hvor argumenterne og dokumentationen er af så konkret karakter, jf. bl.a. historikken med parrets ens flytninger til og fra fælles sommerhus, kan ikke anses at medføre, at ATP fremadrettet i hver sag om samlevende ikke vil kunne følge deres hidtidige anvendte praksis om ikke at udbetale, hvis samlivet ikke i CPR-registreret har bestået i 2 år.

Alene et fåtal af sager må forventes at fordre, at den samlever, som nægtes udbetaling, på anden vis fremlægger konkrete oplysninger og dokumentation, som ved konkret vurdering kan godtgøre egentlig uafbrudt samliv. Derved synes ATP’s argument om at sagen skulle vanskeliggøre ATP’s fremadrettede behandling af sagerne i praksis, og ligefrem medføre, at der ikke er ensartethed eller gennemsigtighed i behandlingen, mest af alt at være ”en storm i et glas vand”.

XXX og XXXs uafbrudte samliv i 12 år forud for dødsfaldet er dokumenteret i sagen. Betingelsen i ATP-lovens § 14 b, stk. 2, sidste pkt. er således opfyldt, hvorved der skal ske udbetaling.”

Ankenævnets begrundelse
Sagen angår udbetaling af engangsbeløb til en efterladt samlever efter et medlem, som afgik ved døden den 22. februar 2023.

Når et medlem af ATP dør, har en efterlevende samlever efter ATP-lovens § 14 b ret til at få udbetalt et engangsbeløb. Det er en betingelse herfor bl.a., at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet, jf. § 14 b, stk. 2, 4. pkt. Sagen angår, om dette krav til samlivets varighed er opfyldt.

ATP har i tidligere sager herom, som har været forelagt Ankenævnet, oplyst, at det siden ordningens etablering har været ATP’s faste praksis alene at vurdere tiden for og længden af fast samliv på fælles bopæl i Danmark på baggrund af oplysningerne i CPR-registeret. Dette var bl.a. tilfældet i Ankenævnets sag 2019-39, hvori Ankenævnet ved sin afgørelse af 12. januar 2021 med en uddybende begrundelse stadfæstede ATPs afgørelse, se herom punkt 3.6 i Ankenævnets årsberetning for 2021 (atp-anke.dk/beretninger). Det har været Ankenævnets bedømmelse, at lovens ordlyd (§ 14 b, stk. 2, 4. pkt.: ”samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet”), lovens formål (sikre efterladt samlever en slags forsørgertabserstatning på samme måde som efterladt ægtefælle), lovens forarbejder (træffe afgørelse ”på grundlag af oplysninger fra folkeregistret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen”) og bekendtgørelsens ordlyd (§ 8, stk. 4: ”berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund”) ikke tvinger til en forståelse, hvorefter CPR-registreringen er eneafgørende, men heller ikke udelukker denne forståelse. Ankenævnet har på den baggrund ladet oplysningerne om langvarig, fast administrativ praksis være udslagsgivende.

ATP har nu oplyst, at ATP vejleder om og anerkender ændring af CPR-registrering med tilbagevirkende kraft, og at ATP desuden sædvanligvis indrømmer mulighed for ”slip” på op til 5 dage i fælles folkeregisteradresse i de seneste 2 år.

På denne baggrund og med henvisning til lovens tekst, formål og forarbejder finder Ankenævnet, at ATP ved bedømmelsen af, om samlivskravet for så vidt angår samlevende med fælles bopæl i Danmark er opfyldt, kan tage udgangspunkt i adresseoplysningerne i CPR-registeret. Kan klager imidlertid uanset en uoverensstemmelse i parternes registreringer dokumentere, at kravet til samliv er opfyldt, kan ATP ikke se bort fra denne dokumentation, men skal lægge den til grund for afgørelsen.

I den foreliggende sag har klager dokumenteret, at parterne har boet sammen siden 2011 i klagers helårshus i XXX, og at de i februar 2021 i fællesskab erhvervede et sommerhus i XXX, som de herefter opholdt sig i om sommeren. I 2022 meldte de begge flytning fra deres helårsbolig til sommerhuset i marts og tilbageflytning i oktober. I den forbindelse er der et ”slip” i deres fælles folkeregisteradresse, idet afdøde flyttede adressen til sommerhuset den 1. marts, klager den 15. marts. Et sådant tilfældigt, beskedent ”slip” i parternes registrering af bopælsflytning i sommerhalvåret fra fælles helårsbolig til fælles sommerbolig kan ikke i sig selv med rimelighed anses som afbrudt samlivsforhold, og på baggrund af de oplysninger, som klager i øvrigt har fremlagt, finder Ankenævnet det klart dokumenteret, at kravet til samliv i mindst 2 år forud for dødsfaldet er opfyldt.

Ankenævnet ophæver derfor den påklagede afgørelse og hjemviser sagen til ATP med henblik på udbetaling af engangsydelse som ansøgt til klager.

I tilknytning til denne afgørelse bemærker Ankenævnet, dels at det af ATP’s vejledning om samleverydelse bør fremgå, at ATP tager udgangspunkt i adresseoplysningerne i CPR-registeret, men kan en efterladt uanset en uoverensstemmelse i parternes registreringer dokumentere, at kravet til samliv er opfyldt, lægges denne dokumentation til grund, dels at ATP bør overveje, om denne afgørelse bør få konsekvenser, herunder for tidligere afgjorte sager.