2023-31 - ATP Livlang Pensions afslag på udskydelse af udbetaling af livslang pension som et engangsbeløb ophæves og hjemvises til fornyet behandling

Den påklagede afgørelse

Ved brev af 4. oktober 2022 fremsendte ATP en pensionsoversigt til klager. Brevet indeholdt en prognose over, hvor meget klager kunne forvente at få udbetalt i ATP Livslang Pension, når klager nåede folkepensionsalderen som 67-årig, idet klager havde indbetalt i alt 38.190,30 kr. frem til 1. oktober 2022, hvorfor ATP forventede, at den årlige udbetaling ville blive 3.100 kr. før skat, hvis indbetalingerne stoppede. ATP oplyste, at tallene var beregnet pr. 1. oktober 2022.

Ved brev af 15. december 2022 oplyste ATP, at klager den 31. januar 2023 automatisk ville få udbetalt sin ATP Livslang Pension, og at beløbet ville blive udbetalt som et engangsbeløb på 57.174,56 kr. før afgift. Vedhæftet brevet var en redegørelse for, hvordan ATP havde beregnet klagers ATP Livslang Pension, samt oplysning om, at det var pensionens størrelse, som var afgørende for, om klagers ATP Livslang Pension blev udbetalt som en månedlig pension eller som en engangsydelse, og at klager kun kunne udskyde sin ATP Livslang Pension, hvis pensionen den 1. februar 2023 ændrede sig til en månedlig pension.

Den 2. januar 2023 kontaktede klager ATP telefonisk. Af ATP’s telefonnotat fra samtalen fremgår følgende:

”XXX ønsker at udsætte sin ATP.

Oplyser at det desværre ikke er muligt at udskyde sin pension ved engangsudbet. Dette er trådt i kraft pr. 1/1-2023 da man ellers har mulighed for at tabe en del penge pga. aktiemarkedet.”

Ved afgørelse af 27. januar 2023 oplyste ATP, at klager nu fik udbetalt sin ATP Livslang Pension. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Vi skriver til dig, fordi vi udbetaler din pension som et engangsbeløb.

Da din pension er under grænsen for, at vi kan udbetale den som en månedlig pension, har vi omregnet den til et engangsbeløb.

Du har ønsket at udskyde udbetalingen af din pension. Det er ikke muligt at udskyde udbetalingen af et engangsbeløb. Derfor er dit valg annulleret.

Du får udbetalt 34.521,92 kr. til din NemKonto den 31. januar 2023.

Sådan er udbetalingen beregnet:

ATP                                                                      57.521,92 kr.

Afgift 40 pct.                                                       -23.000,00 kr.

ATP Livslang Pension til udbetaling                34.521,92 kr.

Modtager vi flere indbetalinger, vil du automatisk få endnu en udbetaling.

…

Hvis du vil klage

Hvis du mener, at vores afgørelse er forkert, har du mulighed for at klage til Ankenævnet for ATP m.m., Holmens Kanal 20, 1060 København K. Fristen er 4 uger efter, at du har modtaget dette brev.

…”

Klagen

Ved brev dateret den 25. februar 2023 påklagede klager ATP’s afgørelse af 27. januar 2023. Af klagen fremgår følgende:

”Klage over afgørelse vedr. udskydelse af engangsbeløb

Jeg fik meddelelse om udbetaling af ATP i et brev, som I har skrevet d. 15. december 2022. Jeg modtog og læste brevet d. 31. december 2022. Det fremgår af det tilsendte brev, at jeg får udbetalt min ATP Livslang Pension d. 30.1.23.

Jeg synes, at I har givet mig uacceptabel kort varsel til at tage stilling. Jeg har via ”Selvbetjening” på nettet udskudt udbetalingen af ATP, da jeg har planer om at fortsætte med at arbejde, hvorfor jeg ikke forstår, at jeg har modtaget denne meddelelse fra jer. I brev fra 4. oktober 2022 skriver I, at min forventede ATP Livslang Pension er en årlig udbetaling på 3 100,- og det synes jeg er acceptabel for mig.

ATP = Arbejdsmarkedets Tillægspension betyder (i min forståelse) tillæg til pension, da man går på pension. I mit tilfælde arbejder jeg videre, dvs. jeg har udskudt min seniorpension og har ikke brug for pengene her og nu. Til gengæld vil jeg sikre mig i fremtiden, så jeg har midler til min alderdom.

I løbet af de 24 år (fra 1998 – 2022) har jeg indbetalt penge til ATP, men jeg blev aldrig informeret om, at beløbet er under grænsen for at udbetale ATP som årlig pension!

Sidst, men ikke mindst er min begrundelse for at klage den, at når jeg går på pension, får jeg kun ¾ dels af almindelig pension fra Udbetaling Danmark.

Jeg håber, at I vil vurdere min sag individuelt og at jeg får medhold i denne. 

…”

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 4. april 2023 fastholdt, at klagers ATP Livslang Pension skal udbetales som et engangsbeløb, og at udskydelse ikke er mulig. ATP anfører i udtalelsen bl.a. følgende:

”…

ATP har modtaget Ankenævnets anmodning om en udtalelse af den 4. marts 2023 til brug for nævnets behandling af klage fra XXX (herefter klager) vedrørende udskydelse/udbetaling af ATP Livslang Pension.

ATP fastholder afgørelsen af 27. januar 2023, om at pensionen skal udbetales som et engangsbeløb og at en udskydelse ikke er mulig.

Med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 1, nr. 7, som efterfølgende er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1491 af 28. november 2022, fik ATP’s bestyrelse jf. ATP-lovens § 9a, stk. 2 bemyndigelse til at beslutte, at medlemmer med en pension, som størrelsesmæssigt er under grænsen for udbetaling af løbende pension (kapitaliseringsgrænsen) ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension. Det kalder ATP i daglig tale for ”strakskapitalisering”.

ATP’s bestyrelse har besluttet at bruge strakskapitalisering med virkning fra den 1. januar 2023. Dette fremgår af Pensions- og hensættelsesgrundlaget for ATP – gældende pr. 1. januar 2023, afsnit 4.1.6 – som er anmeldt til Finanstilsynet jf. ATP-loven §§ 18 og 19. Grundlaget kan findes på ATP’s hjemmeside - https://www.atp.dk/dokument/atps-pensions-og-hensaettelsesgrundlag.

Med andre ord vil det sige, at det ikke længere er muligt at udskyde udbetalingen af et engangsbeløb, for de medlemmer, der opnår deres folkepensionsalder efter den 1. januar 2023. Da folkepensionsalderen for nye folkepensionister den 1. januar 2023 er 67 år, betyder det, at reglen gælder for ATP-medlemmer, som er født den 1. januar 1956 eller senere.

Da klager er født den 30. januar 1956, er han omfattet af den nye regel om strakskapitalisering.

Uddybende i forhold til klagers sag, kan ATP udtale:

ATP Livslang Pension udbetales som hovedregel som en løbende pension med månedlige udbetalinger jf. ATP-loven § 9, stk. 1.

Det fremgår dog af bekendtgørelse om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlemsdød § 1, stk. 1 og 2, at pensioner, hvor den årlige udbetaling ligger under en beløbsmæssig grænse, der fastsættes fra år til år (kapitaliseringsgrænsen), vil blive udbetalt som et engangsbeløb.

Det er pensionens størrelse på tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, der er afgørende for, om pensionen udbetales som et engangsbeløb eller løbende jf. førnævnte bekendtgørelse § 1, stk.3.

Frem til kort forinden folkepensionsalderen behandles alle pensionsrettigheder som var de løbende. Som følge af det fremstår klageres pension på pensionsoversigten af 4. oktober 2022, som en løbende pension på 3.100,00 kr. årligt.

Kapitaliseringsgrænsen er i år 2023 på 3.200,00 kr. jf. Bekendtgørelse om garantibidrag, tariffer og kapitaliseringsgrænse i 2023 i Arbejdsmarkedets Tillægspension § 7.

Det er først ved orienteringen kort før folkepensionsalderen, at der tages stilling til, om den pågældendes pension må forventes at ligge under kapitaliseringsgrænsen ved folkepensionsalderen. I forlængelse heraf oplyses klager i brev af 15. december 2022 om, at ATP forventer at udbetale pensionen som et engangsbeløb pr. 30. januar 2023.

I samme brev gør ATP opmærksom på, at det kun er muligt at udskyde udbetaling af engangsbeløbet, hvis pensionen som følge af indbetalinger frem til den 1. februar 2023, hvor pensionen skal udbetales, kommer over kapitaliseringsgrænsen og derfor alligevel ikke skal udbetales som et engangsbeløb.

Klager kontakter ATP telefonisk den 2. januar 2023 og fortæller, at han ønsker at udskyde udbetalingen. ATP oplyser her, at han er omfattet af den ny regel, og at det derfor ikke kan lade sig gøre.

Klager oplyser, at han har udskudt via selvbetjeningen. På selvbetjeningssiden tager ATP imidlertid forbehold for, at udskydelsen ikke kan ske, hvis pensionen er under kapitaliseringsgrænsen og den pågældende er født den 1. januar 1956 eller senere. I så fald vil pensionen blive udbetalt til NemKonto den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder.

ATP har forståelse for, at pensionsoversigten i oktober 2022 isoleret set, har givet klager en forventning om en løbende pension, i og med at pensionen på dette tidspunkt endnu ikke er vurderet i forhold til kapitaliseringsgrænsen.

Det er dog samtidig ATP’s opfattelse, at klager efterfølgende i forbindelse med orienteringsbrevet i december 2022 er blevet vejledt omkring, at pensionen forventeligt ville være under kapitaliseringsgrænsen og dermed ville blive udbetalt som et engangsbeløb uden mulighed for udskydelse.

Klager begrunder i øvrigt sin klage med, at hans folkepension fra Udbetaling Danmark, vil blive reduceret. For en god ordens skyld vil ATP pointere, at ATP og Udbetaling Danmark administrerer efter forskellig lovgivning og som to separate myndigheder. Derfor har vi i ATP ikke mulighed for at forholde os til Udbetaling Danmarks beregning af klagers folkepension.

...”

Høringssvar fra klager

Klager har ikke indsendt bemærkninger til ATP’s udtalelse af 4. april 2023.

ATP’s udtalelse til brug for Ankenævnet for ATP m.m.’s behandling af klagen

Den 7. januar 2024 anmodede Ankenævnet for ATP m.m. ATP om en supplerende udtalelse med oplysning om, hvordan ATP almindeligvis offentliggør, når bemyndigelser ved lov til fravigelse af en lovbestemt ordning i forhold til borgerne udnyttes ved fastsættelse af en afvigende ordning, samt oplysning om med hvilket hjemmelsgrundlag og med hvilken bindende virkning i forhold til borgerne, dette er er sket med hensyn til strakskapitalisering. Af ATP’s supplerende udtalelse af 23. januar 2024 fremgår bl.a. følgende:

”…

Kapitaliseringsgrænsen, jf. ATP-lovens § 9, stk. 1, 3. pkt.:

Som eksempel på den situation, hvor ATP’s bestyrelse er tillagt kompetence til at fravige en hovedregel i ATP-loven, er ATP´s bestyrelse tillagt kompetence til at fravige hovedreglen i ATP-lovens § 9, stk. 1, hvorefter ATP Livslang Pension som udgangspunkt udbetales som en løbende månedlig pension. ATP´s bestyrelse kan i henhold til bemyndigelsen bestemme, at mindre pensionsbeløb kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb.

ATP´s bestyrelse har udnyttet denne kompetence, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, hvoraf det fremgår, at den fastsatte kapitaliseringsgrænse fremgår af det pågældende års bekendtgørelse om garantibidrag, tarif og kapitaliseringsgrænse i Arbejdsmarkedets Tillægspension. For 2024 fremgår kapitaliseringsgrænsen af bekendtgørelse nr. 1462 af 22. november 2023 om garantibidrag, tariffer og kapitaliseringsgrænse i 2024 i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsens fastsættelse af regler for kapitaliseringsværdier, jf. ATP-lovens § 9, stk. 1, 4. pkt., fremgår kun af Pensions- og Hensættelsesgrundlaget.

Pensions- og Hensættelsesgrundlaget er reguleret i ATP-lovens kapitel 6, og anmeldes til Finanstilsynet.

Fastsættelse af størrelsen på dødsfaldsydelser og ATP-bidraget:

ATP´s bestyrelse er i begge nedennævnte situationer tillagt en kompetence til at fastsætte et beløb, men der er ikke tale om fravigelse af en bestemmelse i reglerne om ATP Livslang Pension.

• Bestyrelsens fastsættelse af beløbsgrænser, jf. § 14b, stk. 1 og § 14e, stk. 1 i ATP-loven, i henhold til § 14b, stk. 5 og § 14e, stk. 4, fremgår af bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, § 4, stk. 1 og 2.

• Bestyrelsens fastsættelse af A-bidraget, jf. § 15, stk. 1 i ATP-loven, fremgår af bekendtgørelsen, som udstedes af Beskæftigelsesministeriet i henhold til lovens § 15, stk. 5 (bekendtgørelse nr. 1621 af 12/12/2023 om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension).

Reglerne om strakskapitalisering:

Bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i § 9a, stk. 2 i ATP-loven fremgår af ATP´s pensions- og hensættelsesgrundlag, som er offentliggjort på borger.dk atps-pensions-og-hensaettelsesgrundlag. Af side 22 nederst i Pensions- og Hensættelsesgrundlaget fremgår:

”Fra 1. januar 2023 har medlemmer med en pension under grænsen ikke mulighed for at udsætte pensionen, jf. ændringen af ATP-lovens §9a, stk. 2 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 §1, nr. 7. Det kapitaliserede beløb beregnes således ved folkepensionsalderen. Det kapitaliserede beløb forældes 15 år efter, at beløbet er forfaldet til betaling.”

…

De kommende pensionister bliver i forbindelse med udbetalingen af deres ATP Livslang Pension orienteret om, at det er pensionens størrelse, som er afgørende for, om vedkommendes ATP Livslang Pension bliver udbetalt som en månedlig pension eller som et engangsbeløb. Af orienteringen fremgår desuden, at hvis vedkommende står til at få udbetalt sin pension som et engangsbeløb, kan udbetalingen kun udskydes, hvis pensionen ændrer sig til en månedlig pension.

Med vedtagelsen af lovforslag nr. 196 af 24. marts 2021 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (lov nr. 1159 af 8. juni 2021), blev ATP´s bestyrelse tillagt bemyndigelse til at bestemme, at pensioner, der giver anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder, jf. lovens § 9a, stk. 2. Dette betyder, at disse medlemmer ikke kan udskyde udbetalingen af deres pension.

I forbindelse med lovforslaget var ATP i dialog med Beskæftigelsesministeriet om at indsætte en udtrykkelig bestemmelse om strakskapitalisering i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Beskæftigelsesministeriet gav i den forbindelse udtryk for, at ministeriet ikke ville indsætte en bestemmelse om strakskapitalisering i bekendtgørelsen, da det er ministeren, som udsteder bekendtgørelsen, herunder i nogle situationer efter indstilling fra ATP´s bestyrelse. I forhold til hjemmelsbestemmelserne i ATP-loven om strakskapitalisering, er det ATP´s bestyrelse, som har kompetencen. Det er derfor ministeriets opfattelse, at ministeren ikke skal udstede regler herom i en bekendtgørelse.

Om den nuværende bestemmelse om kapitaliseringsgrænsen i den årlige bekendtgørelse om garantibidrag, tariffer og kapitaliseringsgrænse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, forstod ATP på Beskæftigelsesministeriet, at man nok ikke i dag ville have indsat en sådan bestemmelse i den nævnte bekendtgørelse, men at ministeriet ikke ville begynde at rydde op i de gamle bestemmelser i bekendtgørelsen.

Reglerne om strakskapitalisering er derfor bestemt af ATP’s bestyrelse i ATP’s Pensions- og Hensættelsesgrundlag. Kommunikation om reglerne og om ikke-muligheden for at udskyde udbetalingen af pensionen sker via borger.dk, og i målrettede breve i perioden omkring folkepensionsalderen. Borger.dk er efter ATP’s opfattelse blevet det sted, hvor borgere generelt søger information om regler og praksis fra de kompetente myndigheder, og det sted, hvor de fleste borgere foretager valg via digitale selvbetjeningsløsninger med brug af MitId.

…”

ATP har i udtalelsen endvidere henvist til oplysningerne om udskydelse af livlang pension på borger.dk, hvoraf fremgår, at man kan vælge at udskyde udbetalingen af livslang pension til senest 10 år efter folkepensionsalderen, og at man, hvis man er født i 1956 eller senere og endnu ikke har opnået folkepensionsalderen, skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at udskyde sin pension, hvis man står til at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb, samt til oplysningerne samme sted om, at det er størrelsen på pension før skat, som afgør, hvordan pengene udbetales, enten som månedlig pension eller som engangsbeløb, og at man vil få besked herom, inden pensionen udbetales.

Ankenævnets begrundelse

1. Sagens problemstilling

Sagen angår et medlem af ATP, som ved opnået folkepensionsalder har ønsket at udskyde pensionsudbetaling. ATP har imidlertid meddelt afslag med den begrundelse, at klagers pension er af en sådan størrelse, at den skal udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb, og at udbetaling heraf ikke kan udskydes, men skal ske ved opnået folkepensionsalder. Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et bindende offentliggjort retsgrundlag for dette afslag.

2. Retsgrundlaget for det meddelte afslag

Der er i ATP-loven hjemmel til at indrette tillægspensionsordningen som beskrevet. Efter § 9, stk. 1, er udgangspunktet ganske vist, at ATP ved opnået folkepensionsalder udbetales som en løbende pension (1. pkt.), og at et medlem kan udskyde udbetaling (2. pkt.). Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension er imidlertid i § 9, stk. 1, 3. pkt., tillagt beføjelse til at bestemme, at mindre pensionsbeløb udbetales som kapitaliserede engangsbeløb, og i § 9 a, stk. 2, tillagt beføjelse til at bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder.

Beføjelsen i § 9, stk. 1, 3. pkt., blev indsat i loven ved en ændringslov, lov nr. 372 af 20. maj 1992. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har benyttet denne beføjelse til at fastsætte en såkaldt kapitaliseringsgrænse, som er afgørende for, om pensionen udbetales som en løbende månedlig pension eller et kapitaliseret engangsbeløb. For personer, der pensioneres i 2024, er meddelelse herom medtaget i bekendtgørelse nr. 1462 af 22. november 2023 om garantibidrag, tariffer og kapitaliseringsgrænse i 2024 i Arbejdsmarkedets Tillægspension, udstedt af beskæftigelsesministeren, jf. bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 § 1, stk. 2. Det hedder i 2023-bekendtgørelsen bl.a.:

”Kapitaliseringsgrænse

• 7. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har for medlemmer, der bliver pensioneret i 2024, jf. § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsat følgende grænse for, om pensionen udbetales som en løbende månedlig pension eller som et kapitaliseret engangsbeløb:

1) Hvis den årlige pension med tillæg af bonuspension er beregnet til 3.300 kr. eller derunder, udbetales der et engangsbeløb beregnet som kapitalværdien af alle fremtidige egenpensionsrettigheder.

2) Hvis den årlige pension med tillæg af bonuspension er beregnet til over 3.300 kr. udbetales den i månedlige rater.

Stk. 2. Kapitaliseringsgrænsen, jf. stk. 1, finder anvendelse for medlemmer, der bliver pensioneret i 2024.”

I 2023 var kapitaliseringsgrænsen 3.200 kr., jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1510 af 28. november 2022 om garantibidrag, tariffer og kapitaliseringsgrænse i 2023 i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Beføjelsen i § 9 a, stk. 2, er indsat i loven i medfør af § 1, nr. 7, i en ændringslov, lov nr. 1159 af 8. juni 2021. Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2021, jf. lovens § 2, stk. 1, men således at det i § 2, stk. 2, var overladt til beskæftigelsesministeren at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af bl.a. § 1, nr. 7. Ved bekendtgørelse nr. 1491 af 28. november 2022 om ikrafttræden af § 1, nr. 5, 7 og 24 i lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med ikrafttræden den 1. januar 2023 er nr. 7 sat i kraft.

Med denne ikrafttrædelse har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kompetence til at træffe bestemmelse om såkaldt strakskapitalisering forstået som bestemmelse om, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, udbetales ved opnået folkepensionsalder.

ATP har oplyst, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har truffet bestemmelse derom i ATP’s pensions- og hensættelsesgrundlag, jf. herom ATP-lovens §§ 18-19, med virkning fra 1. januar 2023. Efter de nævnte bestemmelser i loven skal ATP’s pensions- og hensættelsesgrundlag anmeldes til Finanstilsynet, som i medfør af § 18, stk. 4, og § 19, stk. 3, kan fastsætte nærmere regler, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige. ATP har oplyst, at pensions- og hensættelsesgrundlaget er offentliggjort på borger.dk atps-pensions-og-hensaettelsesgrundlag og meddeles de enkelte medlemmer i målrettede breve omkring opnåelse af folkepensionsalder.

3. Dansk rets almindelige regler om kundgørelse som betingelse for håndhævelse

Det er i grundlovens § 22 bestemt, at love skal kundgøres, og det er almindeligt antaget, at dette også gælder anordninger og bekendtgørelser, som regulerer borgernes pligter og rettigheder. I lov om udgivelse af Lovtidende (lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016) er det i § 2 bestemt, at ”såvel alle love som kongelige anordninger” skal indføres i Lovtidende (stk. 1), og det samme gælder ”alle ministerielle bekendtgørelser”. Efter Lovtidendelovens § 3 er en lovs offentliggørelse i Lovtidende en betingelse for, at den kan træde i kraft og dermed håndhæves over for borgerne. Det er i overensstemmelse hermed i Justitsministeriets vejledning nr. 9594 af 9. juli 2021 om administrative forskrifter pkt. 2.1 anført, at bekendtgørelse i Lovtidende skal anvendes, hvis reglerne skal normere retsstillingen mellem borgere, virksomheder m.v. indbyrdes eller pålægge disse pligter over for det offentlige.

4. Ankenævnets bedømmelse af ATP’s offentliggørelse af bestemmelsen om strakskapitalisering

ATP-loven indeholder adskillige bestemmelser med bemyndigelse til nærmere regulering. Der er således adskillige bestemmelser, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler, f.eks. i § 1, stk. 3, i nogle tilfælde efter indstilling fra eller samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. f.eks. § 2 c, stk. 1, og § 3, stk. 1. I de tilfælde, hvor disse beføjelser er udnyttet, er det sket ved udstedelse af en bekendtgørelse. Andre bestemmelser tillægger bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndigelse til at udstede regler eller træffe generelle bestemmelser, jf. f.eks. § 2, stk. 2, og § 14 b, stk. 1. 

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke et ministerium eller en offentlig myndighed underlagt et ministerium, men en helt særegen dansk institution underlagt sin egen særlige lov. Arbejdsmarkedets Tillægspension hører til i det samlede pensionssystems såkaldte søjle 1. Der er tale om en kollektiv pensionsordning, som udgør en vigtig del af grundtrygheden, der omfatter folkepension og andre lovfastsatte pensionsordninger.

Det er på den baggrund Ankenævnets bedømmelse, at der må stilles samme krav til kundgørelse som betingelse for ikrafttrædelse, som stilles til ministerielle bekendtgørelser, når der i ATP-loven er tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beføjelse til at udstede regler eller generelle bestemmelser. Der er da også med bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension et eksempel på en bekendtgørelse i Lovtidende udstedt af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af ATP-loven (§ 2, stk. 2).

Det følger af det anførte, at den bestemmelse, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, har truffet om strakskapitalisering, for at træde i kraft skal være bekendtgjort i Lovtidende. Da dette ikke er sket, kan bestemmelsen ikke håndhæves over for borgerne.

Ankenævnet ophæver herefter den påklagede afgørelse af 27. januar 2023 og hjemviser sagen til ATP til fornyet behandling.