Klager ikke berettiget til udbetaling af engangsbeløb

Klagen

Klager har i e-mail af 31. januar 2022 anført følgende:

”Jeg har d. 4/1 2022 modtaget afgørelse om afslag på udbetaling af engangsbeløb grundet XXXs’ alder på 73 år, med henvisning til ATP lovens § 14c.

Jeg har herefter kontaktet ATP telefonisk for at få præciseret afslaget. Jeg blev oplyst at jeg ikke kunne komme i betragtning til et engangsbeløb, da XXX og jeg blev skilt d. 15/10 2021, men at såfremt vi blot havde været separeret så kunne jeg få udbetalt et beløb. Det skal bemærkes at XXX og jeg indgik ægteskab 11/10 2004, og vores fælles førstefødte er født i 1992. XXX afgik ved døden d. 10/12 2021, altså under 2 mdr. efter vores skilsmisse. XXX og jeg ønskede at fortsætte vores samliv, så derfor var en separation ikke en mulighed, med mindre vi bevidst ville omgå skilsmisseloven, ved fortsat at bo sammen som separerede. At vi ønskede at fortsætte vores samliv og bo sammen, underbygges af at XXX pensionstillæg for 2022 blev udregnet, ud fra at jeg fortsat havde forsørgerpligt. XXX har indbetalt ATP før 2002, og er født i 1948.

Da reglerne forekommer mig besynderlige, har jeg for en god ordens skyld skitseret mulige senarier, hvorved man enten bevarer eller fortaber rettigheden til engangsudbetaling, som er relevante for min klage og ansøgning.

I tilfælde af, at man er fraflyttet separeret ægtefælle uden forsørgelsespligt, bevarer man sin ret til engangsudbetaling, ligesom man ville bevare sin ret, såfremt man var fortsat som samboende separerede ægtefæller, og derved omgået skilsmisseloven. Hvorimod retten fortabes, såfremt man bliver skilt, selvom man forbliver samboende, og der derfor fortsat er forsørgelsespligt. Dette illustreres ved at den ene forhenværende ægtefælles indtjening fortsat nedsætter den andens ægtefælles folkepension.

Jeg anmoder derfor om en genbehandling ud fra en konkret og individuel vurdering. Jeg anmoder om at genbehandlingen lægger vægt på, at det virker besynderligt ud fra en formålsfortolkning, at jeg fortsat har forsørgelsespligten men ikke retten til engangsbeløbet. I forbindelse med sagsbehandlingen ønsker jeg, at der endvidere lægges vægt på at XXX og jeg ikke havde mulighed for blot at blive separeret uden at omgå skilsmisseloven. (Eller som sagsbehandler hos ATP sagde,” bare I blot var separeret, selv om det ikke ville være lovligt, så havde der været mulighed for udbetaling”). Jeg mener således, at det er et usagligt hensyn, at omgåelse af skilsmisseloven ville bevirke, at rettigheden bevares.

Endvidere bør der lægges vægt på, at dødsfaldet er sket inden for 2 måneder efter vores skilsmisse, såfremt vi blot var separeret, så havde det været inden for den rimelige tid, hvorved retten til udbetalingen var bevaret og hvor man som separerede, kan bo sammen, uden at separationen bortfalder. I min og XXX situation, er der derved de facto ikke tidsmæssige forskel på, om vi havde foretaget en separation med eller uden omgåelse af skilsmisseloven sammenholdt med en direkte skilsmisse. Herved ønsker jeg, at der lægges vægt på, at der for min og XXX skilsmisse, der i det tidsmæssige perspektiv kunne have været omfattet af reglerne om separation, bliver betragtet som en separation, ud fra hensynet til, at reglerne omkring udbetaling af ATP ikke tager højde for, at der er indført en direkte skilsmisse i skilsmisseloven, og det dermed er muligt at være samboende fraskilte ægtefæller med forsørgelsesforpligtelse. Det skal i øvrigt bemærkes, at er der ingen formueretlige forskelle er på separation og skilsmisse, man kan bare ikke fortsætte med at bo sammen som separerede uden at separationen bortfalder, derfor valgte vi skilsmissen.

En argumentation om at folk som har været samlevende i 30 år uden at have været gift, heller ikke vil have ret til engangsudbetaling, når afdøde var 73 år, mener jeg ikke er anvendelig. Ugifte samlevende har aldrig haft en rettighed, som de mistede ved en skilsmisse, som jeg gjorde, idet vi fravalgte separation, da vi ikke ville omgå skilsmisseloven.

Af de ovenfor anførte grunde ønsker jeg sagen genbehandlet med afgørelse om udbetaling, da jeg fortsat havde forsørgelsespligten overfor XXX, og at der i et tidsmæssigt perspektiv ikke ville have været forskel på en skilsmisse og separation, men at en separation havde betydet en de facto omgåelse af skilsmisseloven.”

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 25. februar 2022 fastholdt sin afgørelse og anført følgende:

”Det fremgår af klagen, at klager finder det urimeligt, at hun ikke er berettiget til udbetaling af engangsbeløbet, da hun og afdøde fortsat var samboende efter skilsmissen og at hun i denne periode fortsat havde forsørgerpligt.

I den forbindelse ønsker ATP at uddybe, at udbetaling af ydelser ved et dødsfald sker efter forskellige regler i ATP-loven alt efter om afdøde havde indbetalt ATP-bidrag før og/eller efter den 1. januar 2002.

I dette tilfælde havde afdøde indbetalt bidrag både før og efter den 1. januar 2002, hvorfor pårørende kan være berettiget efter begge regelsæt (dog således at kun det største af beløbene vil blive udbetalt, hvis betingelserne efter begge regelsæt er opfyldt jf. §§ 14 d og 14 f)

Udbetaling af ydelser ved dødsfald på baggrund af bidrag, der er indbetalt efter den 1. januar 2002:

Både for samlevere (der opfylder de nærmere betingelser) og ægtefæller til et afdødt ATPmedlem, er der ret til udbetaling af et engangsbeløb jf. ATP-loven § §14 b, stk. 1.

Ligeledes gælder det både for en efterlevende ægtefælle og samlever, at engangsbeløbet nedtrappes årligt med lige store beløb over en 5-årig periode efter, at ATP-medlemmet har nået sin folkepensionsalder. Ydelsen bortfalder helt den 1. i måneden 5 år efter, at medlemmet nåede folkepensionsalderen jf. ATP-loven § 14 c.

Afdødes folkepensionsalder var 65 år (jf. lov om socialpension § 1a, nr. 1), hvilket i medfør af bestemmelsen betyder, at retten til udbetaling af et engangsbeløb bortfaldt helt den 1. juni 2018.

Retten til udbetaling af et engangsbeløb til en efterlevende samlever eller ægtefælle efter afdøde, var således bortfaldet ved dødsfaldstidspunktet, hvorfor ATP den 4. januar 2022 meddelte klager afslag på anmodningen.

Udbetaling af ydelser ved dødsfald på baggrund af bidrag, der er indbetalt før den 1. januar 2002:

Der kan udbetales et engangsbeløb til en efterlevende ægtefælle jf. ATP-lovens § 11. Det fremgår direkte af bestemmelsen, at retten til engangsbeløbet ikke berøres af en separation. Der er ikke mulighed for udbetaling til en efterlevende samlever.

I forhold til udbetaling af engangsbeløb ved død på baggrund af bidrag, der er indbetalt før den 1. januar 2002, er der ikke mulighed for at fravige det objektive krav om ægteskab.

ATP har læst klagers opfordring til at foretage en vurdering af udbetalingsspørgsmålet ud fra en vurdering af den konkrete situation. I forlængelse heraf anerkender ATP, at klager oplever, at afslaget på udbetaling ikke svarer til den samhørighed, som hun og afdøde havde til hensigt at bevare efter skilsmissen.

Imidlertid er det ATPs vurdering, at der ikke er lovhjemmel til at bortse fra kravet om, at der rent objektivt skal være tale om et bestående ægteskab på dødstidspunktet for, at der kan ske udbetaling af et engangsbeløb jf. ATP-lovens § 11.

På baggrund of ovenstående fastholder ATP, at der ikke kan ske udbetaling af et engangsbeløb til klager.”

Ankenævnets begrundelse

Sagen angår, om der kan ske udbetaling af et engangsbeløb fra ATP til klager efter dennes samlevers død den 10. december 2021.

ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002

Efter ATP-lovens § 11, stk. 1, kan der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, ved dødsfaldet udbetales et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Idet det lægges til grund, at klager og afdøde var skilt og ikke kun separeret, da afdøde afgik ved døden, er der herefter ikke hjemmel i ATP-lovens § 11, stk. 1, til at udbetale et engangsbeløb til klager.

Til ATP's udtalelse om, at der for så vidt angår bidrag indbetalt før den 1. januar 2002 ikke er mulighed for at fravige det objektive krav om ægteskab, bemærker Ankenævnet for god ordens skyld, at der ikke i det, klager har oplyst, herunder om klagers forsørgelsespligt, ses at foreligge en bidragspligt for afdøde omfattet af ægtefællepensionsloven. 

ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002

Efter ATP-lovens § 14 b, stk. 1, kan der udbetales et engangsbeløb til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen. Engangsbeløbet kan efter § 14 b, stk. 4, udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15. Bidragene skal være betalt efter 1. januar 2002.

Efter ATP-lovens § 14 c nedsættes ydelsen efter § 14 b, stk. 1, med lige store beløb en gang hvert år, første gang den 1. i måneden, 12 måneder efter at medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Ydelsen bortfalder helt den 1. i måneden, 5 år efter at medlemmet har nået folkepensionsalderen.

Afdøde er født den 8. maj 1948, og afdødes folkepensionsalder var derfor 65 år, jf. bekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021 af lov om social pension § 1a, nr. 1. Det betyder, at retten til udbetaling af et engangsbeløb bortfaldt 1. juni 2018.

Ankenævnet stadfæster derfor ATP’s afgørelse.