Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2022-115 / 08-06-2022

Afgørelse af klage fra XXX over afgørelse af 28. september 2021 fra Barsel.dk

Ankenævnet har fra Barsel.dk modtaget Deres klage af 7. december 2021 over Barsel.dk’s afgørelse af 28. september 2021 om opkrævning af bidrag til barselsordningen for selvstændige.

Ankenævnet bemærker, at efter § 6, stk. 3, i barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, som ændret senest ved § 1, nr. 7, i lov nr. 2198 af 29. december 2020, kan klager over barselsudligningsordningens afgørelser påklages til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4 uger efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Ankenævnet bemærker endvidere, at klagefristen fremgår af Barsel.dk’s afgørelse af 28. september 2021.

Deres klage over Barsel.dk’s afgørelse af 28. september 2021 er modtaget af Barsel.dk den 7. december 2021. Klagefristen på 4 uger er således overskredet, og Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen.