Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 30. marts 2020 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Klagen

Klager har i klage af 1. april 2020 anført, at han mener at være berettiget til VEU-godtgørelse, idet han var på arbejde den 31. december 2019; det vil sige fem dage før kurset. Klager har med klagen fremsendt lønsedler og oplysninger fra tastselv.skat.dk.

AUBs genvurdering i anledning af klagen

AUB har i genvurderingen af 20. maj 2020 fastholdt sin afgørelse af 30. januar 2020. Af AUB’s genvurdering fremgår følgende om sagens forløb:

”Du har søgt om VEU-godtgørelse og befordringstilskud for din deltagelse i kurset xx i perioden fra den 6. januar til den 17. januar 2020.

Du sendte den 4. og 5. februar 2020 lønsedler fra xx for perioderne december 2018, januar 2019 og september til december 2019 til AUB. Det fremgik heraf, at du i alle månederne havde arbejdet 60 timer om måneden til en timeløn på 100 kr. 

Du oplyste endvidere ved telefonisk henvendelse af 5. februar 2019 til AUB, at du ikke havde en ansættelseskontrakt, idet du kun arbejdede 60 timer om måneden, eller når din arbejdsgiver, xx, ringede efter dig. Du oplyste endvidere, at du ikke havde en lønseddel for januar 2020, da du ikke arbejdede i januar måned 2020, da butikkerne var lukkede, og da du skulle på kursus fra den 6. januar 2020. Du var først på arbejde igen den 3. februar 2020. Under telefonsamtalen fortalte AUB dig, at du i ansøgningen havde angivet, at du havde fuldt løntab. Det mente du ikke, at du havde oplyst.

Den 6. februar 2020 sendte du et skærmprint fra din skattemappe, hvoraf det fremgik, at du i december 2019 havde haft 120 løntimer hos xx og en A-indkomst med AM-bidrag på 13.436,90 kr. 

AUB traf den 30. marts 2020 afgørelse om, at du ikke var berettiget til VEU-godtgørelse og befordringstilskud. AUB lagde ved afgørelsen vægt på, at du ud fra den løn, som din arbejdsgiver havde indberettet for perioden umiddelbart før og efter kurset, ikke havde været i beskæftigelse i 14 dage før eller efter kurset.”

I forhold til retten til godtgørelse henviser AUB i genvurderingen til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter det er en betingelse for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring til uddannelsesdeltagere, der er beskæftigede lønmodtagere, at de pågældende enten

1)     er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen, eller

2)     modtager løn under deltagelse i uddannelse, hvortil der ifølge lov, bekendtgørelse eller bindende brancheaftale er knyttet særlige krav.

AUB oplyser, at de uddannelser, som omtales i § 4, stk. 1, nr. 2, er certifikatkurser, og at xx er et certifikatkursus. AUB henviser til, at klager ifølge ansøgningen ikke har modtaget løn under kurset, hvorfor betingelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.

AUB finder heller ikke, at klager opfylder bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, idet klager ikke har været i beskæftigelse hos xx i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før eller efter uddannelsen.

AUB har herved lagt vægt på, at klager selv har oplyst og dokumenteret via lønsedler og oplysninger fra Skat, at klager senest har arbejdet hos xx den 31. december 2019. Klager har endvidere selv oplyst, at han ikke har arbejdet hos xx umiddelbart efter kursusperioden, men at han først var på arbejde igen den 3. februar 2020.

Ifølge oplysninger, som AUB har modtaget fra indkomstregistret hos Skattestyrelsen, har klager ikke haft lønindkomst fra xx i januar eller februar 2020.

AUB finder derfor, at uanset om klager har arbejdet hos xx fra den 3. februar 2019, opfylder klager ikke karenskravet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, om beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før eller efter uddannelsen.

I forhold til retten til befordringstilskud henviser AUB til § 8, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvoraf det følger, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring samt kost og logi, herunder om, at der ikke kan opnås tilskud til befordring samt kost og logi, hvis der ikke kan opnås godtgørelse.

Denne bemyndigelse er udmøntet i § 9, stk. 1, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter uddannelsesdeltagere, der opfylder betingelserne i kapitel 1, og som deltager i uddannelsesaktiviteter efter § 5, stk. 2, kan opnå tilskud til befordring, jf. dog stk. 6.

Bekendtgørelsens kapitel 1 indeholder en række betingelser, der skal være opfyldt for at uddannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren er berettiget til VEU-godtgørelse, herunder at der skal være tale om et indtægtstab, jf. § 1, stk. 1.

Klager er efter AUB’s vurdering ikke berettiget til befordringstilskud. AUB har herved lagt vægt på, at klager ikke opfylder beskæftigelseskravet (karenskravet) i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Da uddannelsen således har fundet sted i klagers fritid, kan klager ikke anses for at have et tab af arbejdsindtægt, og dermed er klager heller ikke berettiget til befordringstilskud, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1.

AUB fastholder på denne baggrund afgørelsen af 30. marts 2020.

Partshøring

Klager er den 20. maj 2020 blevet hørt over AUB’s genvurdering af afgørelsen og har ikke indsendt yderligere bemærkninger.

Ankenævnets begrundelse

Sagen angår klagers deltagelse i et kursus i perioden 6.-17. januar 2020 omfattet af lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der kan efter denne lovs § 5 ydes en nærmere angiven godtgørelse for det tab af arbejdsindtægt, som kursusdeltagelse medfører. Godtgørelsen kan udbetales til kursusdeltageren, hvis denne ikke modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen, jf. lovens § 7, stk. 1. Der kan endvidere efter § 8 fås tilskud til befordring og til kost og logi.

Der er med hjemmel i loven, bl.a. lovens § 2, stk. 2, og § 5, stk. 4, udstedt en bekendtgørelse, som indeholder nærmere regler om godtgørelse og tilskud, jf. bekendtgørelse nr. 1797 af 27. december 2018 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Ifølge § 4, stk. 1, nr. 1, i denne bekendtgørelse er det for så vidt angår kursusdeltagere, der er lønmodtagere, en betingelse for at opnå godtgørelse for løntab og tilskud til befordring, at den pågældende ”er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen”.

Klager har til sagen fremlagt lønsedler til og med december 2019 pålydende 60 timers arbejde om måneden hos xx. Klager har endvidere oplyst til sagen, at han ikke var på arbejde hos xx i januar 2020, men først genoptog arbejdet i salonen den 3. februar 2020.

Ankenævnet bemærker desuden, at der ifølge AUB ikke er indberettet lønindkomst til Skattestyrelsens indkomstregister fra xx til klager i januar og februar 2020.

Ankenævnet tiltræder på den baggrund, at beskæftigelseskravet ikke kan anses for opfyldt, og at klager derfor ikke havde krav på godtgørelse for løntab (VEU-godtgørelse) og tilskud til befordring.

Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.