Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 20. maj 2020 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

Klager har i klage af 27. maj 2020 anført, at hendes samlever/samboer gennem 14 år i foråret 2018 fik tilbudt sit drømmepensionistjob som vildforvalter på en ejendom ved xx med ansvar for udsætning af fasaner mv. Dette takkede han ja til. Jobbet skulle påbegyndes i maj måned, og løsningen blev derfor, at samleveren flyttede til xx i maj 2018, da der til jobbet var tilknyttet en for- valterbolig. Klagers flytning foregik sidst i juli 2018, efter at hun havde pakket huset sammen og afsluttet sit arbejde på et plejehjem. Der var ikke tale om, at samlivet blev ophævet på nogen måde, blot at tingene skulle lade sig gøre.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 16. juli 2020 fastholdt sit afslag på udbetaling af en samleversum til klager med den begrundelse, at klager og hendes afdøde kæreste ikke har haft samme folkeregisteradresse de seneste 2 sammenhængende år før dødsfaldet.

ATP har oplyst til sagen, at parret har været noteret som samlevere i ATP’s samleverregister siden

28. april 2009. Det fremgår af CPR-registret, at parret overvejende har haft fælles folkeregisteradresser siden 2006 med samtidige flytninger, men ved flytningen fra xx, er klagers kæreste den 1. juni 2018 flyttet til xx, mens klager først den 27. juli 2018 er flyttet fra xx. Der er dermed en periode på næsten 2 måneder, hvor parret ikke har haft fælles folkeregisteradresse, hvilket er i overensstemmelse med klagers egen forklaring.

Det følger af ATP-lovens § 14 b, stk. 2, at samlevende blandt andet skal opfylde et krav om at have haft fælles bopæl i mindst 2 år forud for dødsfaldet, for at der ved død kan udbetales et engangsbeløb, og ATP er efter § 8, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død berettiget til at basere vurderingen af, om betingelsen om fælles bopæl 2 år forud for dødsfaldet er opfyldt, ud fra adresseoplysningerne i CPR-registret alene.

Dette gælder også, selv om klager og dennes kæreste har haft en fælles forståelse af, at de uden afbrydelser har levet i et ægteskabslignende forhold.

Ankenævnets begrundelse

Regelgrundlaget

Reglerne om ydelser til efterlevende ved et ATP-medlems dødsfald findes i kapitel 4 og 4 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (herefter ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse 1110 af 10. oktober 2014 med senere ændringer. Kapitel 4 omhandler ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002, mens kapitel 4 a omhandler ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002. Der er alene i kapitel 4 a regler om ydelse til efterladt samlever. Efter § 14 b, stk. 1, udbetales der således til efterlevende samlevere efter medlemmer af ATP, som opfylder betingelserne i stk. 4, et engangsbeløb, som nu i medfør af stk. 5 er fastsat til 75.000 kr. Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb fra og med det år, hvor medlemmet fylder 66 år, til og med det år, hvor medlemmet fylder 69 år, således at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets fyldte 70. år. Om samlevende hedder det i § 14 b, stk. 2 og 3:

Samlevende defineres således som personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. Samlivet skal mindst have bestået i de seneste 2 år op til dødsfaldet. I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i mindst 2 år være opfyldt forud for opholdet.

Om samlevende er følgende bestemt i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død:

Efter § 8, stk. 4, er ATP således ved afgørelse af, om der foreligger samliv med fælles bopæl i Danmark, berettiget til ”udelukkende” at lægge adresseoplysninger i CPR-registeret til grund.

Denne regel om, at dokumentation for fælles bopæl skal føres gennem oplysningerne i CPR- registeret, er forudsat i bemærkningerne til forslaget til ATP-lovens § 14 b, stk. 2, i lovforslag nr. 173, Folketingssamlingen 2001-02, hvor det hedder, at ATP skal undersøge, ”at betingelserne for udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af oplysninger fra folkeregistret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen”. Efter lovforarbejderne er samliv ifølge Folkeregisteret (CPR-registeret) således en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse for dokumentation af samliv. Det har i overensstemmelse hermed i bestemmelsens levetid været fast praksis, at ATP alene vurderer tiden for og længden af samliv på fælles bopæl i Danmark på baggrund af oplysningerne i Folkeregisteret (CPR-registeret).

Det er således i lovgivningen tillagt afgørende betydning, at administrationen af bestemmelsen om samleverydelse har kunnet begrænses mest muligt ved anvendelse af et enkelt kriterium – fælles folkeregisteradresse i de seneste to år inden dødsfaldet – hvis opfyldelse er let konstaterbart, og hvis anvendelse i almindelighed fører til udbetaling, hvor der reelt har været tale om et samlivsforhold, og kun til udbetaling, hvor dette har været tilfældet. Der er altså i lovgivningen sket fravalg af, at udbetaling kan ske baseret på en konkret bedømmelse af, om der reelt har foreligget et samlivsfor- hold. Som ATP er opbygget, fragår udgifterne til administration i de midler, der kan anvendes til udbetaling af pensionsydelser. I ATP’s information om ydelsen er der klart redegjort for, at betingelsen for udbetaling er fælles folkeregisteradresse i de seneste to år før dødsfaldet. Det forhold, at der efter en afgørelse om, at lovgivningens kriterium ikke er opfyldt, indgives klage med oplysninger til understøttelse af, at der har foreligget et reelt samlivsforhold uanset forskellige folkeregisteradresser i kortere eller længere tid inden for de seneste to år før dødsfaldet, kan ikke føre til en efterprøvelse heraf, da sådanne oplysninger er uden betydning, når kravet om fælles folkeregisteradresse i hele perioden ikke er opfyldt.

Den konkrete sag

Det er uomtvistet, at kravet om en uafbrudt periode med fælles folkeregisteradresse på to år op til ATP-medlemmets død ikke er opfyldt.

Ankenævnet stadfæster derfor ATPs afgørelse.