Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2020-11 / 22-03-2021

Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 19. juni 2020 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Ankenævnet ophæver AUB’s afgørelse af 19. juni 2020, som AUB har fastholdt ved genvurdering den 6. november 2020, med den virkning, at xx (herefter klager) ikke skal tilbagebetale et samlet beløb på i alt 10.502,79 kr., som han har fået udbetalt for sin deltagelse fra d. 8. april til d. 8. maj 2019 i kurset xx.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Ejner K. Holst, Lene Pagter Kristensen, Steen Müntzberg og Henrik Rothe har deltaget i sagens behandling.

Sagens baggrund


AUB traf den 10. maj 2019 afgørelse om, at klageren var berettiget til VEU-godtgørelse og befordring med henblik på deltagelse i ovennævnte kursus på baggrund af de oplysninger, som klageren havde indgivet i forbindelse med ansøgningen.

Den 12. juli 2019 ændrede AUB afgørelsen til et afslag med den begrundelse, at klager ikke havde været i beskæftigelse 14 dage før, under eller efter kurset. AUB fastholdt afgørelsen ved afgørelse af 10. januar 2020 bl.a. med henvisning til, at det var uden betydning for afgørelsen, at klager var ansat som timelønnet flere steder, ”idet kravet om beskæftigelse 14 dage før, under eller efter kurset skal være hos samme arbejdsgiver, herunder den arbejdsgiver, der er angivet som arbejdsgiver i ansøgningen”.

Klageren indbragte denne afgørelse for Ankenævnet ved mail af 11. januar 2020, hvori klageren anførte bl.a. følgende:

”Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på det jeg skriver i min oprindelige klage til AUB vedr. min tilmelding og min snak med kursussekretæren på [uddannelsessted]. Jeg var oprindeligt tilmeldt kurset som privatperson, men blev senere ringet op af kursussekretæren på [uddannelsessted]. Hun spurgte ind til hvorfor jeg var tilmeldt som privatperson og jeg forklarede hende derfor om min lidt specielle arbejdssituation på daværende tidspunkt.

Hun anbefalede mig at spørge en hvilken som helst af mine arbejdsgivere om hvorvidt de ville tilmelde mig kurset, for så kunne jeg få VEU godtgørelse og tilskud. Jeg antog selvfølgelig at hun havde forståelse for lovgrundlaget bag VEU godtgørelsen og handlede derfor i god tro på hendes anbefaling. Da vi jo havde drøftet min arbejdssituation og at min opfattelse var at hun havde forståelse for den.

Såfremt jeres behandling af sagen viser at jeg ikke har været berettiget til VEU godtgørelse og befordring, vil jeg derfor gøre opmærksom på at årsagen til at jeg ansøgte om VEU godtgørel- se i første omgang var på grundlag af kursussekretærens anbefaling og vejledning.”

Ankenævnet fastslog ved afgørelse af 30. april 2020, at klager ikke havde haft ret til VEU-godtgørelse og befordringstilskud for kurset afholdt den 8. april-8. maj 2019, og at klager derfor havde oppebåret beløbet på 10.502,79 kr. med urette. Det hedder i Ankenævnets afgørelse bl.a.:
“Spørgsmålet under sagen er i første række, om det er med rette, at AUB ved den påklagede afgørelse af 12. juli 2019, som blev fastholdt ved AUBs afgørelse af 10. januar 2020, har fastslået, at klager ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1.
Hertil bemærker Ankenævnet, at der ikke – som det er anført i den påklagede afgørelse – er tale om et krav om 14 dages beskæftigelse før, under eller efter kurset hos samme arbejdsgiver. Bekendtgørelsens krav er, at lønmodtageren er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen. Ankenævnet tiltræder, at beskæftigelseskravet ud fra de fremlagte lønsedler og det i øvrigt oplyste om klagers beskæftigelse ikke kan anses for opfyldt. Ankenævnet tiltræder derfor, at klager ikke havde krav på godtgørelse for løntab (VEU-godtgørelse) og tilskud til befordring. Det forhold, at klager har indsendt en lønseddel, som viser, at klager i marts 2019 samlet er blevet honoreret for 74 timer hos den samme arbejdsgiver, kan ikke føre til et andet resultat.
Forholdet er imidlertid efter det oplyste det, at AUB den 10. maj 2019 traf afgørelse om, at klager var berettiget til VEU-godtgørelse og tilskud til befordring på baggrund af de oplysninger, som klager havde afgivet i forbindelse med ansøgningen.
På den baggrund har klager anført, at han efter vejledning fra og i samarbejde med udbyder af AMU-kurset fik ændret sin oprindelige personlige ansøgning til at være en virksomhedsunderstøttet ansøgning som arbejdstager og har handlet i god tro ud fra de oplysninger, han fik fra kursusudbyder. Han mener derfor ikke at have pligt til tilbagebetaling …
Hertil bemærker Ankenævnet, at det i lovens § 16, stk. 1, er bestemt, at en kursusdeltager, der uberettiget har modtaget godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi efter denne lov, skal betale det modtagne beløb tilbage, hvis den pågældende har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger, ikke har korrigeret fejlagtige oplysninger ved udbetalingen eller har fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til godtgørelse eller tilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Klager har opfattet den påklagede afgørelse som en afgørelse om tilbagebetaling. Der ses imidlertid ikke i afgørelsen udtrykkeligt at være truffet afgørelse herom, ligesom der ikke i afgørelsen er nogen stillingtagen til, om betingelserne for tilbagesøgning er opfyldt.
På denne baggrund stadfæster Ankenævnet den påklagede afgørelse, hvorefter klager ikke havde krav på godtgørelse af løntab eller tilskud til befordring – men med bemærkning om, at der ikke hermed er taget stilling til, om der kan kræves tilbagebetaling af klager.”

AUB´s afgørelse af 19. juni 2020

AUB traf den 19. juni 2020 afgørelse om, at klager skulle tilbagebetale det udbetalte beløb på 10.502,79 kr., med bl.a. følgende begrundelse:

“Vi lægger ved vurderingen vægt på, at du oplyser, at du ansøgte om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring på baggrund af skolens vejledning. Det er uvist, hvad skolen konkret har vejledt dig om, da det er foregået mundtligt.

Det er vores vurdering, at skolen har handlet rigtigt i at vejlede dig om muligheden for at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, idet skolen skal informere om digital ansøgning om godtgørelse og tilskud til befordring, og yde vederlagsfri vejledning og bistand i forbindelse hermed, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1794 af 27. december 2018 om administration af godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Vi bemærker hertil, at skolen ikke har kompetence til at træffe afgørelse om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Vi lægger vægt på, at du selv ændrede din tilmelding til kurset, og ansøgte om VEU-godtgørelse samt tilskud til befordring. Vi lægger vægt på, at du i forbindelse med, at du ændrede din tilmelding på efteruddannelse.dk, blev præsenteret for en række grundbetingelser for at være berettiget til VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, samt mulighed for at læse yderligere om betingelser for at modtage godtgørelse og tilskud til befordring på borger.dk/veu.

Det er vores vurdering, at skolens vejledning ud fra sagens oplysninger ikke kan understøtte, at du ud fra denne vejledning alene kunne støtte ret på, at du var berettiget til VEU-godtgørelse og tilskud til befordring. Vi vurderer videre, at du ikke i forbindelse med din ansøgning kunne fralægge dig ansvar for selv at undersøge, om du var berettiget til VEU-godtgørelse og tilskud til befordring.

Vi vurderer derfor, at du i forbindelse med din ansøgning afgav urigtige oplysninger og at du endvidere ikke kan anses for at være i god tro om, at du var berettiget til at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring.”

Klagen

Klager har i mail af 26. juni 2020 fastholdt, at han har handlet i god tro og ikke bevidst har afgivet urigtige oplysninger. Han indgav ansøgningen på direkte anbefaling fra en kursussekretær, og han er på intet tidspunkt blevet præsenteret for et krav om 14 dages ansættelse hos samme arbejdsgiver umiddelbart før og efter kurset. Klager har som dokumentation for, at han ikke er blevet præsenteret for et sådant krav, vedhæftet dels en udskrift fra borger.dk indeholdende en vejledning om ”VEU-godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse”, dels de grundbetingelser for at få udbetalt VEU-godtgørelse mv., som han blev indskærpet i forbindelse med indgivelsen af sin ansøgning på efteruddannelse.dk. Det fremgår hverken af den vedhæftede vejledning eller af de vedhæftede grundbetingelser, at det er en betingelse for at få VEU-godtgørelse som lønmodtager, at man er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen.

Klager har endvidere anført, at det ikke kan forventes, at en gennemsnitsborger som ham nærlæser og fortolker den direkte lovgivning på området, når informationen på borger.dk og på AUB´s egen hjemmeside ikke er fyldestgørende og korrekt.


AUB’s genvurdering i anledning af klagen

AUB har i genvurderingen af 6. november 2020 fastholdt sin afgørelse af 19. juni 2020 og har som begrundelsen herfor anført følgende:
” Under punktet ”kan jeg få VEU-godtgørelse” på borger.dk fremgår det, at det bl.a. er et kriterie for at få VEU-godtgørelse, at du har et løntab ved deltagelsen i kurset (nr. 2), og at du skal være i arbejde (nr. 3). 14-dages kravet har ikke hidtil været med under dette punkt, da det som udgangspunkt rammer nyansatte medarbejdere. På baggrund af bl.a. din sag, har vi dog ændret teksten på borger.dk, så det er tydeligere, at det er et krav, som alle skal opfylde.
Vi finder imidlertid ikke, at det forhold, at 14-dages kravet ikke fremgik under punktet ”kan jeg få VEU-godtgørelse” på borger.dk, kan føre til en anden vurdering.
Vi har herved lagt vægt på, at vi finder, at du har afgivet urigtige oplysninger om dit løntab under kurset, og at du af denne grund ikke kan anses for at være i god tro om, at du var berettiget til VEU-godtgørelse.
Vi lægger vægt på, at du i forbindelse med ansøgningen om VEU-godtgørelse har angivet, at du havde fuldt løntab, hvilket betød, at du i perioden fra den 8. april til den 8. maj 2019 skulle have arbejdet 148 timer (7,4 timer x 20 arbejdsdage). Vi vurderer, at dette ikke stemmer overens med det, du tidligere har arbejdet i [virksomhed A], og ej heller med dine andre ansættelser.
Som det fremgår under nr. 2 om løntab på borger.dk, så er formålet med VEU-godtgørelsen at kompensere for dit løntab, mens du er på kursus. Det følger af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at godtgørelse ydes pr. undervisningstime, for hvilken der samtidig har været et tab af arbejdsindtægt.
Ved vurderingen af dine oplysninger om dit løntab lægger vi vægt på, at det fremgår af lønsedlen fra [virksomhed A], at du i marts måned 2019 arbejdede 74 timer. Du har ikke indsendt andre lønsedler fra arbejdsgiveren i forbindelse med sagen.
Vi lægger endvidere vægt på, at det ikke fremgår af eIndkomst, at du har fået løn fra [virksomhed A] for april måned, herunder i dagene op til kursusstart fra den 1. til den 7. april 2019.
Vi lægger herudover vægt på, at du i din klage af 16. juli 2019 skrev, at du ikke kunne anvise en vagtplan for tab af lønindtægt, men at der heller ikke var noget, som ikke kunne bekræfte, at du ikke havde et løntab.
Vi lægger videre vægt på, at det fremgår af din lønseddel fra [virksomhed B], at du fra den 1. maj til den 31. maj 2019 arbejdede 17 timer. De to andre lønsedler, som du har indsendt, er for [virksomhed C], hvor du har arbejdet 39 timer fra den 11. februar til den 24. februar 2019, og for [virksomhed D], hvor du har arbejdet 29 timer fra den 16. februar til 15. marts 2019. Det er derfor kun din lønseddel fra [virksomhed B], som er i nærhed af kurset, og her har du kun arbejdet 17 timer på en måned.
På baggrund af ovenstående finder vi, at du har afgivet urigtige oplysninger om dit løntab under kurset, og at du af denne grund ikke kunne anses for at være i god tro om, at du var berettiget til VEU-godtgørelse.
Vi har ikke tidligere behandlet problemstillingen omkring det manglende løntab, idet du allerede ikke opfyldte betingelsen om 14 dages beskæftigelse hos samme arbejdsgiver umiddelbart før og umiddelbart efter kurset.

Du har i din klage anført, at vi har fejlfortolket loven i vores afgørelse af 12. juli 2019, hvor vi har begrundet afslaget med, at vi har vurderet, at du ikke har været i beskæftigelse i 14 dage før, under eller efter kurset. AUB anerkender, at der rettelig burde have stået, at du ikke havde været i beskæftigelse i 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter kurset. AUB kan i den forbindelse oplyse, at vi har ændret teksten i vores automatiske afgørelser, således at teksten nu stemmer overens med ordlyden i § 4, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Formuleringen i vores afgørelse af 12. juli 2019 ændrer dog ikke ved, at du ikke opfylder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, som Ankenævnet også har tiltrådt i deres afgørelse af 30. april 2020.
Vi fastholder, at du i forbindelse med din ansøgning afgav urigtige oplysninger, og at du ikke kan anses for at være i god tro om, at du var berettiget til at få VEU-godtgørelse og tilskud til befordring.
På baggrund af det ovenstående samt sagens akter i øvrigt, fastholder vi vores afgørelse af 19. juni 2020, hvorefter du skal tilbagebetale det udbetalte beløb på i alt 10.502,79 kr.”

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 16, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at ”En arbejdsgiver eller deltager, der uberettiget har modtaget godtgørelse eller tilskud til befordring eller kost og logi efter denne lov, skal betale det modtagne beløb tilbage, hvis den pågældende har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger, ikke har korrigeret fejlagtige oplysninger ved udbetalingen eller har fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til godtgørelse eller tilskud, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.”

Klager har forklaret, at han indgav ansøgningen om VEU-godtgørelse mv. efter opfordring fra en kursussekretær. Denne havde ringet klager op, og opfordringen fremkom efter, at klageren havde redegjort for sin arbejdsmæssige situation. Rigtigheden af denne forklaring understøttes af den foretagne ændring af klagers kursustilmelding, som klager oprindeligt havde indgivet som privatperson.

Sådan som AUB´s vejledning og vejledningen på borger.dk var udformet på ansøgningstidspunktet, blev klager ikke i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om VEU-godtgørelse mv. vejledt om, at det for at få godtgørelse var en betingelse, at han var i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umiddelbart før og umiddelbart efter uddannelsen.

Ankenævnet lægger som følge af det anførte til grund, at klageren har været i undskyldelig uvidenhed om denne betingelse.

AUB har ved fastholdelsen af sin afgørelse lagt afgørende vægt på, at klager i forbindelse med sin ansøgning angav at have haft ”fuldt løntab”. AUB forstår dette som en oplysning om, at klager i perioden fra den 8. april til den 8. maj 2019 skulle have arbejdet 148 timer (20 x 7,4), hvilket AUB på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt anser som værende usandsynligt. AUB har endvidere lagt afgørende vægt på indholdet af den vejledning, som klageren kunne læse på borger.dk.

Ankenævnet finder, at vendingen ”fuldt løntab” ikke i sig selv indeholder nogen oplysning om antallet af mistede arbejdstimer, og at det ikke er godtgjort, at klageren har afgivet bevidst urigtige oplysninger, blot fordi han har ansøgt om at få VEU-godtgørelse for sit fulde løntab. Dette gælder, selv om det af vejledningen på borger.dk under ”Kan jeg få VEU-godtgørelse” fremgik, at en ansøger ”skal have et løntab” og ”skal være i arbejde”. Ankenævnet finder således, at det ikke kan bebrejdes klageren, at han har anset sig som værende i arbejde, da han var ansat som timelønnet hos flere arbejdsgivere, ligesom det ikke kan bebrejdes ham, at han har vurderet at have lidt et løntab, da han ikke i kursustiden samtidig kunne udføre timelønnet arbejde.

Ankenævnet finder på den anførte baggrund, at der ikke foreligger fornødent grundlag for at statuere, at klager har været i ond tro om retten til at modtage det oppebårne beløb på 10.502,79 kr.

Ankenævnet ophæver herefter AUB’s afgørelse af 19. juni 2020 om, at klager skal tilbagebetale dette beløb.