Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 15. maj 2020 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

Klager har i klagen anført, at hun i 1984 startede i lære og var lønmodtager indtil 2012, hvor hun valgte at blive selvstændig. Hun mener derfor, at hun har betalt til ATP i så mange år, at hun burde kunne fortsætte. For 3 år siden tilmeldte hun sig ATP Livslang Pension som selvstændig. ATP hav- de imidlertid indført et system med elektroniske indbetalingskort, som hun ikke kunne finde, når hun gik ind på sin netbank. Da hun endelig fandt dem og betalte dem, blev pengene sendt retur, og hun blev smidt ud. Det er helt urimeligt, at hun er blevet straffet med udelukkelse, fordi hun ikke kunne finde ud af at bruge et indbetalingssystem, ingen andre bruger, og hun har kun mulighed for at komme ind i ordningen igen, hvis hun er i fuldtidsjob i mindst 3 år. Det har hun ingen mulighed for, da hun i så fald skal droppe sin virksomhed i 3 år.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

I udtalelse af 10. juli 2020 oplyser ATP, at klager tidligere har været medlem af ATP-ordningen som selvstændig, men ved afgørelse af 4. januar 2017 blev klager på grund af manglende betaling udelukket pr. 1. juli 2016. Det hedder i udtalelsen i øvrigt:

”ATP har gennemgået sagen på ny og fastholder afgørelsen. ATP kan, til brug for ankenævnets vurdering, oplyse følgende om sagens forløb:

•  I "Tilmeldingsblanket for selvstændige" ansøger klager den 14. maj 2020 om på ny at blive tilmeldt ATP-ordningen som selvstændig.

•  ATP giver i brev af 15. maj 2020 afslag på ansøgningen af 14. maj 2020, idet klager ikke opfylder betingelserne for at betale til ATP-ordningen som selvstændig. Baggrunden er, at betingelsen om at have betalt til ATP som lønmodtager i sammenlagt mindst 3 år efter udelukkelsen den 4. januar 2017 ikke er opfyldt.

Det er afgørelsen af 15. maj 2020, der nu er indbragt for Ankenævnet. I anledning af klagen kan ATP oplyse følgende:

Ifølge ATP-lovens § 2, stk. 2, kan lønmodtagere og bestemte overførselsindkomstmodtagere, der overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed, på frivillig basis bevare deres medlemskab af ATP, hvis de har været medlem of ATP i sammenlagt mindst 3 år og har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag.

Hvis en person er udelukket fra medlemsskab, kan vedkommende kun genindtræde som selvstændig erhvervsdrivende, hvis der i tiden efter udelukkelsen på ny har været beskæftigelse som lønmodtager i mindst 3 år, og der er indbetalt bidrag svarende til mindst 3 årsbidrag.

ATP kan i særlige tilfælde tillade genindtræden, selv om disse vilkår ikke er opfyldt. Dette fremgår af § 5, stk. 4, 2. og 3. pkt., i Bekendtgørelse om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Klager opfylder ikke betingelserne for genindtræden i ATP-ordningen, og vi finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan tillade genindtræden.

ATP kan oplyse, at kravet om sammenlagt 3 års forudgående medlemskab af ATP som løn- modtager er politisk bestemt af Folketinget. Kravet genfindes helt tilbage til ordningens start i 1964 og var ifølge forarbejderne til lovgivningen blandt andet begrundet i, at selvstændiges medlemskab forventedes at få fordelingsmæssige konsekvenser for samtlige i ordningen.

Da der ikke er fremført nye oplysninger i klagen of 16. juni 2020, som kan ændre vores vurdering, fastholder vi afgørelsen af 15. maj 2020.

Den i klagen af 16. juni 2020 omtalte udelukkelse af tidligere medlemskab af ATP-ordningen er sket ved afgørelse truffet den 4. januar 2017. Denne afgørelse blev ikke indbragt for Ankenævnet for ATP m.m. inden for fristen på 4 uger, så ATP lægger til grund, at dette afslag (om udelukkelse) ikke er en del af denne klage.

Imidlertid vil ATP gerne - grundet klagers oplysninger i klagen af 16. juni 2020 om at problemet skyldes ATP's betalingssystem og at denne "dummebøde" er helt vanvittig og urimelig - belyse sagen på dette punkt med henblik på at bibringe klager viden om grundlaget for afgørelsen om udelukkelse fra ATP-ordningen.

ATP lagde ved afgørelsen af 4. januar 2017 vægt på, at klager trods ATP's forudgående opkrævning og to rykkere ikke havde betalt. Forud for den manglende betaling af bidrag for perioden 1.7.2016 til 30.09.2016 havde klager betalt tidligere opkrævninger, nemlig opkrævning for perioden 1.3.2016 til 31.3.2016 og perioden 1.4.2016 til 30.6.2016. Disse opkrævninger var — ligesom opkrævningen der ikke blev betalt og som dermed medførte udelukkelsen — blevet sendt til klager som elektroniske indbetalingskort. Denne betalingsmåde var valgt af klager selv i Netbank, idet ATP ellers som hovedregel sender opkrævninger til selvstændige via Digital Post på Borger.dk hvert kvartal. ATP har ikke mulighed for at foretage et valg om elektronisk indbetalingskort for en kunde. Det kan kun kunden selv.

I forhold til udelukkelsen kan det derudover oplyses, at ATP udover opkrævningen af 17.10.2016 sendte 1. rykker den 21.11.2016 og 2. rykker den 6.12.2016, hvori det blev oplyst, at manglende betaling ville medføre udelukkelse samt at en genindtræden ville kræve, at der var betalt ATP-bidrag for hende som lønmodtager i mindst 3 år i alt.

Derudover lagde ATP ved afgørelsen vægt på, at klager som frivilligt medlem of ATP- ordningen siden 1.3.2016 (medlemskab påbegyndt) ikke kunne være uvidende om, at der skulle betales ATP-bidrag hvert kvartal, og man forventes at reagere hurtigst muligt over for ATP, hvis man — mod forventning — ikke mener at have modtaget en opkrævning fra ATP efter kvartalets udløb.“

Ankenævnets begrundelse

Efter ATP-lovens § 28, stk. 1, kan afgørelser truffet af ATP om bl.a. medlemskab indbringes for Ankenævnet inden for en frist på 4 uger regnet fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt klageren. Der kan således under sagen ikke tages stilling til ATP’s afgørelse af 4. januar 2017 om udelukkelse af klageren fra medlemsskab, men alene til afgørelsen af 15. maj 2020, som må anses for meddelt ved fremkomsten til klager.

Efter ATP-lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., kan en person, der har været medlem af ATP som lønmodtager i sammenlagt mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til

§ 15, efter eget ønske bevare sit medlemskab efter overgang til selvstændig erhvervsvirksomhed. Efter bestemmelsens 2. pkt. fastsættes de nærmere regler herom af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. De nærmere regler findes i bekendtgørelse nr. 1059 af 11. november 2009 om

adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om indbetaling af bidrag og ophør af medlemskab. Efter § 5, stk. 2, udelukkes en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke indbetaler skyldige bidrag, fra fortsat medlemskab som selvstændig erhvervsdrivende med virkning fra det tidspunkt, hvortil der er betalt bidrag. Efter § 5, stk. 4, 2. pkt., kan en person, som er udelukket fra medlemskab i medfør af stk. 2, kun genindtræde som selvstændig erhvervsdrivende, hvis der i tiden efter udelukkelsen på ny har været beskæftigelse som lønmodtager i mindst 3 år, og der er indbetalt bidrag svarende til mindst 3 årsbidrag. ATP kan i medfør af 3. pkt. i særlige tilfælde tillade genindtræden, selv om dis- se vilkår ikke er opfyldt.

Ankenævnet tiltræder af de grunde, som ATP har anført, at klager ikke opfylder betingelserne for genindtræden, og at der ikke er oplyst særlige omstændigheder, som kan begrunde tilladelse til gen- indtræden, selv om betingelserne ikke er opfyldt. Ankenævnet stadfæster derfor ATP's afgørelse af 15. maj 2020 som fastholdt i ATP’s udtalelse af 10. juli 2020.