Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 30. juli 2019 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Klagen

XX (herefter klager) har telefonisk den 31. juli 2019 klager til AUB over afgørelsen af 30. juli 2019. Klager er utilfreds med, at han ikke kan få tilskud til befordring. Han arbejder som afløser og planlægger selvfølgelig ikke at arbejde, når han skal på kursus. Klager ønsker derfor ikke godtgørelse for løntab, men alene tilskud til befordring. Det fremgår af et af AUB udarbejdet telefonnotat, at klager under telefonsamtalen oplyste, at han på grund af en brækket hofte ikke har haft lønindtægt i perioden fra oktober 2018 til og med maj 2019.

AUB's genvurdering af klagen

AUB har i brev af 3. januar 2020 fastholdt sin afgørelse af 30. juli 2019 om, at klager ikke er berettiget til VEU godtgørelse og befordringstilskud i forbindelse med deltagelse i kurset ”KURSUS” i perioden fra den 23. maj til den 29. maj 2019. I brevet er anført bl.a. følgende:

“Klagen

Du rettede den 28. juni 2019 telefonisk henvendelse til AUB, da du ønskede at få oplyst, hvornår du kunne forvente at få din VEU-godtgørelse udbetalt.

AUB vejledte dig telefonisk om reglerne for VEU-godtgørelse og befordringstilskud, herunder, at du på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke var berettiget til VEU- godtgørelse og befordringstilskud.

Du klagede den 3. juli 2019 over AUB's telefoniske vejledning af 28. juni 2019. Du har i klagen gjort gældende, at du arbejder som buschauffør som afløser. Du skulle således ikke arbej de i den uge, hvor du deltog i kurset. Du forstår ikke, at du ikke kan få befordringstilskud, idet du har haft de samme udgifter til kørsel, som de andre kursister. Det fremgår af borger.dk, at man kan få tilskud, når man er i arbejde, og det er man jo også, selvom man arbejder som afløser. Du mener derfor, at du helt klart er berettiget til befordringstilskud.

AUB traf efterfølgende den 30. juli 2019 afgørelse om, at du ikke var berettiget til VEU- godtgørelse og befordringstilskud.

Du har ved telefonisk henvendelse til AUB af 31. juli 2019 bekræftet, at du fastholder din klage af 3. juli 2017 over afslag på befordringstilskud. Du har telefonisk gjort gældende, at det er urimeligt, at du ikke kan få tilskud til befordring, fordi du ikke har haft et løntab. Da du arbejder som afløser, planlægger du selvfølgelig ikke at skulle arbejde, når du ved, at du skal på kursus.

Begrundelse

Du deltog i perioden fra den 23. maj til den 29. maj 2019 i kurset, ”KURSUS".

I forbindelse med ansøgningen om VEU-godtgørelse oplyste du eller din arbejdsgiver, at du kun havde haft løntab for en del af undervisningstimerne. AUB anmodede dig derfor ved brev af 3. juni 2019 om at oplyse, hvor mange timer, du havde haft løntab på grund af kurset. Du oplyste hertil, at du ikke havde haft et løntab i kursusperioden.

Du har i klagen af 3. juli 2019 oplyst, at du arbejder som chauffør for VIRKSOMHED som afløser. Du havde derfor intet løntab, da du ikke skulle arbejde i den uge, hvor du deltog i kur- set.

Det følger af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 5, stk. 1, at berettigede modtagere kan opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deltagelsen i uddannelsen medfører.

Det følger endvidere af lovens § 8, stk. 5, 1. pkt., at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring samt kost og logi, herunder om at der ikke kan opnås tilskud til befordring samt kost og logi, hvis der ikke kan opnås godtgørelse, jf. § 5.

Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 9, stk. 1, hvoraf det fremgår, at uddannelsesdeltagere, der opfylder betingelserne i kapitel 1 kan opnå tilskud til befordring. Bekendtgørelsens kapitel 1 indeholder en række betingelser, der skal være opfyldt, for at uddannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren er berettiget til VEU-godtgørelse, herunder at der skal være tale om et indtægtstab, jf. § 1, stk. 1.

Det følger endvidere af fast praksis, at uddannelsesdeltageren ikke er berettiget til befordringstilskud, såfremt denne ikke er berettiget til godtgørelse.

Da du ikke har haft et indtægtstab og dermed ikke er berettiget til godtgørelse, er du heller ikke berettiget til befordringstilskud.”

Partshøring

Klager er den 13. januar 2020 blevet hørt over AUBs genvurdering af afgørelsen og har ikke indsendt yderligere bemærkninger.

Ankenævnets begrundelse

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019 (AUB-loven), at arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 1 a, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, for deltagelse i uddannelser, der er omfattet af lovens § 4.

Loven retter sig mod fortrinsvis kortuddannede voksne, der er i beskæftigelse, jf. lovens § 1. Med hjemmel i lovens § 2, stk. 2, er i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1797 af 27. december 2018 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (AUB- bekendtgørelsen) bestemt, at det for beskæftigede lønmodtagere er en betingelse for at opnå godtgørelse for løntab og tilskud til befordring, at den pågældende

”1) er i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i en eller flere perioder på i alt 14 dage umid- delbart før og umiddelbart efter uddannelsen, eller

2) modtager løn under deltagelse i uddannelse, hvortil der ifølge lov, bekendtgørelse eller bindende brancheaftale er knyttet særlige krav.”

Efter AUB-lovens § 8, stk. 4, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring samt kost og logi, herunder om, at der ikke kan opnås tilskud til befordring samt kost og logi, hvis der ikke kan opnås godtgørelse, jf. § 5. Denne bemyndigelse kom ind i loven ved en lovændring gennemført i Folketingsåret 2010-2011, og i lovbemærkningerne (L 172, Almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.) er bl.a. anført følgende om den foreslåede bestemmelse:

”Hensigten med den foreslåede ordning er at knytte godtgørelse og tilskud til befordring tæt sammen således, at kun hvis betingelserne for at modtage godtgørelse er opfyldt, kan der også udbetales tilskud til befordring. Formålet er at målrette anvendelsen af de midler, der er afsat til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, til personer i ordinær beskæftigelse, som er den gruppe, godtgørelsesreglerne tager sigte på, jf. § 1 i den kommende hovedlov. Der vil tillige være tale om en administrativ forenkling, idet enkeltsager om tilskud til befordring fremover kan undgås.

….

Med forslaget til den ændrede affattelse af § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, foreslås det at bemyndige undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at hvis der ikke kan udbetales godtgørelse, uanset årsagen hertil, kan der heller ikke udbetales tilskud til befordring. Der foreslås således en sammenknytning af betingelserne for at modtage godtgørelse og tilskud til befordring, hvilket både vil lette den digitale godtgørelsesadministration og afskære den restgruppe, der ikke omfattes af de ovenfor beskrevne ændringer, fra at modtage godtgørelse. Der er tale om personer, der deltager i uddannelse i deres fritid. De har ikke mulighed for at modtage godtgørelse, da de ikke har noget tab af arbejdsindtægt under uddannelsen, men de kan i dag modtage tilskud til befordring. Disse personer har selv valgt at deltage i uddannelse i deres fritid, hvorfor de selv må udrede deltagerbetalingen, og det forekommer derfor naturligt, at de også selv må bære de befordringsudgifter, der er forbundet med uddannelsen.

Som en konsekvens af sammenknytningen af muligheden for at få godtgørelse og muligheden for at få tilskud til befordring foreslås det i lovforslagets nr. 1, at ”godtgørelse eller tilskud til befordring” alle steder i loven ændres til ”godtgørelse og tilskud til befordring”, da udbetaling af tilskud til befordring alene ikke længere vil kunne forekomme.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4 og 11, og bemærkningerne hertil.“

I bemærkningerne til § 1, nr. 3 (ændret affattelse af AUB-lovens § 2, stk. 2), er anført bl.a., at den ændrede affattelse understreger godtgørelsesordningens karakter af at være forbeholdt for beskæftigede, og i bemærkningerne til § 1, nr. 11 (ændret affattelse af lovens § 8, stk. 3, som herefter bliver § 8, stk. 4), er anført bl.a. følgende:

“Den foreslåede ændrede affattelse af § 8, stk. 3, indebærer, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, som gør tilskud til befordring betinget af, at der er mulighed for at opnå godtgørelse. Retstilstanden i dag er den, at der er persongrupper, der har mulighed for at modtage tilskud til befordring, også selv om de ikke har mulighed for at modtage godtgørelse. Der er tale om selvforsørgende, personer, der forsørges af ægtefællen, elever  på erhvervsuddannelserne og personer, der deltager i uddannelse i deres fritid. For så vidt angår de to førstnævnte grupper henvises til nr. 1 ovenfor. Elever på erhvervsuddannelserne har mulighed for at få transportudgifter dækket af arbejdsgiveren, og personer, der deltager i uddannelse i fritiden, har frivilligt valgt at deltage i uddannelse, og må derfor bære de udgifter, som dette måtte medføre.”

Bemyndigelsen efter AUB-lovens § 8, stk. 4, er udmøntet i AUB-bekendtgørelsens § 9, hvis stk. 1, er affattet således:

”Uddannelsesdeltagere, der opfylder betingelserne i kapitel 1, og som deltager i uddannelsesaktiviteter efter § 5, stk. 2, kan opnå tilskud til befordring, jf. dog stk. 6.”

 Bekendtgørelsens kapitel 1 omfatter §§ 1-4. § 1, stk. 1, er affattet således:

 ”Uddannelsesdeltagere, der har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, kan opnå godtgørelse for tab af indtægt som følge af deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 5, stk. 1, og tilskud til befordring ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 5, stk. 2.”

Ankenævnet finder det bedst stemmende med AUB-lovens formål og forarbejderne til lovens § 2, stk. 2, og § 8, stk. 4, sammenholdt med bekendtgørelsens ordlyd at forstå regelsættet således, at uddannelsesdeltagere med reel og faktisk beskæftigelse i Danmark har mulighed for at få godtgørelse og befordringstilskud, idet beskæftigede lønmodtagere dog skal opfylde det grundlæggende beskæftigelseskrav i bekendtgørelsens § 4, ligesom der for henholdsvis såvel godtgørelse som tilskud derudover stilles krav om henholdsvis indtægtstab og befordringsudgift. Den omstændighed, at AUB har udviklet en fast praksis, hvorefter der ikke kan ydes befordringsgodtgørelse, hvis der ikke samtidig skal ydes godtgørelse for indtægtstab, kan ikke begrunde en afskæring af tilskud, som der er krav på efter loven.

Klager har oplyst, at han blev indstillet til kurset af VIRKSOMHED, og at han arbejder som buschaufførafløser for denne virksomhed. Klager er dermed en lønmodtager i ordinær beskæftigelse i Danmark og har dermed krav på befordringstilskud forudsat, at han opfylder det grundlæggende beskæftigelseskrav i bekendtgørelsens § 4. Der er ikke i den påklagede afgørelse taget stilling til, om dette er tilfældet. Det fremgår af klagers oplysninger, at klager ikke har haft lønindtægter i en periode forud for kursusdeltagelsen, men der savnes i sagen oplysninger, som kan belyse, om beskæftigelseskravet kan anses for opfyldt gennem klagerens indgåelse af aftaler med vognmanden om beskæftigelse efter uddannelsen.

Ankenævnet ophæver derfor afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling.