Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 26. juli 2019 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Klagen

Klager har i klage af 30. juli 2019 oplyst, at han i forbindelse med deltagelse i et 30 dages kursus hver dag er kørt fra Vejle til Aarhus og hjem igen. Nu er han blevet bekendt med, at han alene kan få kørepenge for de dage, hvor han har løntab, fordi han arbejder på skiftehold med rullende skift af 6 ugers turnus.

Klager anfører, at han har haft de samme transportudgifter, uanset om han har haft fri med løn, eller han har haft et løntab, som er dækket af AUB.

AUBs genvurdering i anledning af klagen

AUB har i brev af 17. januar 2020 fastholdt sin afgørelse af den 26. juli 2019.

Det fremgår af genvurderingsbrevet, at klager deltog i kurset ”Grundlæggende Vagt” i perioden fra den 13. maj til den 28. juni 2019.

Det fremgår videre, at klager eller klagers arbejdsgiver i forbindelse med ansøgningen om VEU-godtgørelse og befordringstilskud oplyste, at klager kun havde haft løntab for en del af undervisningstimerne. AUB anmodede derfor ved brev af 3. juli 2019 klager om at oplyse, hvor mange timer han havde haft løntab på grund af kurset. Klager oplyste via AUB’s selvbetjeningsløsning på borger.dk, at han havde 14 dage uden løntab i kursusperioden.

AUB henviser i genvurderingsbrevet til, at det følger af § 5, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at berettigede modtagere kan opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deltagelsen i uddannelsen medfører.

Det følger endvidere af lovens § 8, stk. 4, 1. pkt., at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring samt kost og logi, herunder om, at der ikke kan opnås tilskud til befordring samt kost og logi, hvis der ikke kan opnås godtgørelse, jf. § 5.

Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 9, stk. 1, hvoraf det fremgår, at uddannelsesdeltagere, der opfylder betingelserne i kapitel 1, kan opnå tilskud til befordring. Bekendtgørelsens kapitel 1 indeholder en række betingelser, der skal være opfyldt, for at uddannelsesdeltageren eller arbejdsgiveren er berettiget til VEU-godtgørelse, herunder at der skal være tale om et indtægtstab, jf. § 1, stk. 1. 

AUB henviser endvidere til, at det følger af fast praksis, at uddannelsesdeltageren ikke er berettiget til befordringstilskud, såfremt denne ikke er berettiget til godtgørelse.

AUB finder på den baggrund, at for de perioder, hvor klager ikke har haft et indtægtstab og dermed ikke er berettiget til godtgørelse, er han derfor heller ikke berettiget til befordringstilskud.

AUB finder ikke, at det forhold, at klager har haft de samme udgifter til transport til og fra kurset, uanset om han har haft løntab eller ej, kan føre til en ændret vurdering.

Partshøring

Klager er den 17. januar 2020 blevet hørt over AUB’s genvurdering af afgørelsen og har ikke indsendt yderligere bemærkninger.

Ankenævnets begrundelse

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, at arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 1 a, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, for deltagelse i uddannelser, der er omfattet af lovens § 4.

Efter samme lovs § 5, stk. 1, kan berettigede modtagere for uddannelsesdeltagere efter § 2, stk. 1, ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, opnå godtgørelse for det tab af indtægt, som deres deltagelse i uddannelsen medfører.

Efter lovens § 8, stk. 4, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til befordring samt kost og logi, herunder om, at der ikke kan opnås tilskud til befordring samt kost og logi, hvis der ikke kan opnås godtgørelse, jf. § 5. Denne bestemmelse kom ind i loven ved en lovændring gennemført i Folketingsåret 2010-2011, og i lovbemærkningerne (L 172, Almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2) er ændringen begrundet således:

”Med forslaget til den ændrede affattelse af § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, foreslås det at bemyndige undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at hvis der ikke kan udbetales godtgørelse, uanset årsagen hertil, kan der heller ikke udbetales tilskud til befordring. Der foreslås således en sammenknytning af betingelserne for at modtage godtgørelse og tilskud til befordring, hvilket både vil lette den digitale godtgørelsesadministration og afskære den restgruppe, der ikke omfattes af de ovenfor beskrevne ændringer, fra at modtage godtgørelse. Der er tale om personer, der deltager i uddannelse i deres fritid. De har ikke mulighed for at modtage godtgørelse, da de ikke har noget tab af arbejdsindtægt under uddannelsen, men de kan i dag modtage tilskud til befordring. Disse personer har selv valgt at deltage i uddannelse i deres fritid, hvorfor de selv må udrede deltagerbetalingen, og det forekommer derfor naturligt, at de også selv må bære de befordringsudgifter, der er forbundet med uddannelsen.”

Det fremgår af § 9, stk. 1, i undervisningsministerens bekendtgørelse nr. 1797 af 27. december 2018 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at uddannelsesdeltagere, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens kapitel 1, og som deltager i uddannelsesaktiviteter efter § 5, stk. 2, kan opnå tilskud til befordring, jf. dog stk. 6. Bekendtgørelsens kapitel 1 omfatter §§ 1-4.

Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan uddannelsesdeltagere, der har reel og faktisk beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, opnå godtgørelse for tab af indtægt som følge af deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 5, stk. 1, og tilskud til befordring ved deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 5, stk. 2.

Ankenævnet bemærker, at sagen angår en lønmodtager, som opfylder betingelserne efter loven for at modtage støtte. Han arbejder på skiftehold efter en turnus tilrettelagt af arbejdsgiver, og denne turnus har indebåret, at han i kursusperioden har haft kursusdage, hvor han har haft fri uden løntab. Det er disse kursusdage, hvor han ifølge AUB ikke kan få befordringsgodtgørelse. Ankenævnet finder det imidlertid bedst stemmende med lovens indhold og ovennævnte forarbejder at anse ham for berettiget til befordringsgodtgørelse for de pågældende dage, da han ikke selv har valgt at deltage i kurset i sin fritid og dermed ikke kan anses for omfattet at den restgruppe, som § 8, stk. 4, ifølge bestemmelsens forarbejder tager sigte på. Den omstændighed, at AUB har udviklet en fast praksis, hvorefter der ikke kan ydes befordringsgodtgørelse, hvis der ikke samtidig skal ydes godtgørelse for indtægtstab, kan ikke begrunde en afskæring af tilskud, som der er krav på efter loven.   

Ankenævnet hjemviser derfor AUB’s afgørelse af 26. juli 2019 til fornyet behandling med henblik på beregning af befordringstilskud for samtlige kursusdage i forbindelse med xxx deltagelse i kurset ”Grundlæggende Vagt” i perioden fra den 13. maj til den 28. juni 2019.