Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 10. marts 2020 fra ATP

Klagen

Klager har ved brev af 12. marts 2020 klaget over ATP’s afgørelse af 10. marts 2020 og henvist til, at klager og nu afdøde XX har levet sammen i 16 år. Det hedder i brevet bl.a.:

”XX og jeg har siden primo 2005 levet og boet sammen i henholdsvis Danmark og Grønland. Vi boede de første år af vores forhold sammen i Danmark indtil vi medio 2007 flyttede sammen til Grønland.

Medio 2016 fraflytter vi Grønland, da vi ønsker at udleve vores mangeårige drøm om at rejse Jorden rundt sammen.

Under rejsen flytter vi vores adresse fra Grønland til vores andelsbolig i By A.

Under rejsen bliver XX tilbudt ansættelse i Grønland, hvorfor vi efter hjemkomst fra rejsen vidste at vi atter skulle leve og bosætte os i Grønland.

Efter hjemkomst har vi begge kort vores adresse registreret hos mine forældre, Adresse A, indtil XX skal tiltræde sin nye stilling i Grønland, hvorfor hans adresse på dette tidspunkt flyttes til by B, da vi atter flytter derop i april/maj 2017.

Grundet ufrivillig barnløshed og behovet for behandling herfor, hvilket ikke kan opnås i Grønland, beslutter vi i samme periode at søge behandling herfor i Danmark, hvorfor min adresse af den årsag nødvendigvis skal forblive i Danmark, således behandling kan opnås i det danske sundhedsvæsen.

Jeg lever og bor dog i By B, Grønland med XX, men foretager rejser til / fra Danmark sammen med XX i forbindelse med konsultationer mv., hvorfor min daværende arbejdsgiver også indretter mit arbejde således, at der kan arbejdes fra begge lande.

…

Jeg vedlægger dokumentation for at XX og jeg siden 2005 har levet sammen, og at vi i 2017

/ 2018 gennemgik fælles fertilitetsbehandling i Danmark mens bosiddende i Grønland, hvorfor min adresse i denne periode forblev i Danmark hos mine forældre.

Jeg synes at ønsket om at skabe et fælles barn i den periode hvor adresserne ikke er registreret fælles med al tydelighed vidner om og dokumenterer vores samliv.

Om der er behov for yderligere dokumentation … forventer jeg at blive kontaktet herom.”

ATPs begrundelse for afgørelsen

ATP har i brev af 10. marts 2020 begrundet afgørelsen således:

”Vi kan ikke udbetale et engangsbeløb til dig efter din samlever, XX, der døde den 25. februar 2020.

For at vi kan udbetale et beløb til dig, skulle du og XX have haft samme folkeregisteradresse de seneste 2 år før dødsfaldet.

Vi kan se, at I har haft forskellige folkeregisteradresser inden for de seneste 2 år før dødsfaldet. Skyldes det, at den ene af jer har haft ophold på en institution, for eksempel plejehjem, skal kravet om samme folkeregisteradresse have været opfyldt de seneste 2 år før institutionsopholdet. Dokumentationen skal sendes til ATP Livslang Pension.”

I ATPs genvurdering i brev af 27. april 2020 hedder det bl.a.:

”Afslaget begrundes med, at afdøde og klager ikke har haft samme folkeregister adresse de seneste 2 sammenhængende år før dødsfaldet.

ATP Livslang Pension kan oplyse følgende om sagen:

Det fremgår af CPR-registret:

• At klager og XX har boet på den samme adresse: Adresse B, By B i Grønland fra den 5. september 2018 og frem til dødsfaldet den 25. februar 2020.
• At XX har været registreret med denne bopæl fra den 1. juni 2017.
• At XX forinden var registreret med bopæl på Adresse B, By B fra den 24. april 2017.
• At klager var registreret med bopæl på Adresse A i By C, fra den 2. februar 2017 og frem til den 5. september 2018.
• At klager forinden var registreret med bopæl på adresse C, By A fra den 3. juni 2016.

Dette er i overensstemmelse med klagers egen forklaring, hvor det oplyses, at hun valgte at have sin folkeregisteradresser i Danmark af hensyn til at kunne modtage fertilitetsbehandling under den danske sygesikring.

Det er derfor ATP Livslang Pensions forståelse, at klager anser registreringen i CPR-registret for at være korrekt.

Det følger af ATP-lovens § 14 b, stk. 2, at samlevende blandt andet skal opfylde et krav om at have haft fælles bopæl i mindst 2 år forud for dødsfaldet, for at der ved død kan udbetales et engangsbeløb.

Nærmere følger det af § 8, stk. 2 og 4 i bekendtgørelse om beregning og udbetaling af engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død (nr. 1401 af 13. december 2019):

”Stk. 2. Hvis to samlevende, der har noteret hinanden i ATP som samlevende, ikke længere har fælles bopæl, eller hvis de ikke længere kan indgå ægteskab med hinanden, anses samlivet for ophævet, og retten til et engangsbeløb bortfalder. Hvis samlivet genoptages, skal samlivet på ny have bestået i de seneste 2 år før dødsfaldet, før end betingelserne for at udbetale et engangsbeløb kan være opfyldt.”

”Stk. 4. Hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, er ATP berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund. Ved fælles bopæl i udlandet, skal der fremsendes dokumentation for den fælles bopæl.”

Med henvisning til disse regler, er ATP Livslang Pension berettiget til at basere vurderingen af, hvorvidt betingelsen om fælles bopæl 2 år forud for dødsfaldet er opfyldt, på grundlag af adresseoplysningerne i CPR-registret alene.

Dette gælder også selv om, at klager og XX i øvrigt, har haft en fælles forståelse af, at de uden afbrydelser har levet i et ægteskabslignende forhold.

I forlængelse heraf kan det påpeges, at ATP Livslang Pension gennem årene har behandlet flere sager, hvor ATP Livslang Pension på grundlag af disse regler har udeladt at vurdere en stor variation af forskellige argumenter for, at et par vitterligt var samlevende – både i situationer, hvor de boede sammen eller ikke boede sammen ved den enes dødsfald.

ATP Livslang Pension har ingen reel mulighed for at vurdere rigtigheden af sådanne oplysninger og omstændigheder, som taler for, at et givent par forsat kunne betragtes som reelt samboende på trods af, at de ikke havde registreret en fællesadresse i CPR-registeret i de seneste 2 sammenhængende år. Ligeledes kan det påpeges, at en holdning til, hvad der nærmere udgør et samlivsforhold, i høj grad kan være præget af subjektive synspunkter og svært lader sig stille på formel.

Det er ATP Livslang Pensions synspunkt, at det nævnte regelsæt derimod medvirker til at sikre ensartethed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen.

På denne baggrund er det fortsat ATP Livslang Pensions opfattelse, at klager ikke opfylder betingelsen for udbetaling af et engangsbeløb efter afdøde. ATP Livslang Pension har derfor med rette givet afslag på udbetaling af et engangsbeløb efter afdøde.”

Klagers bemærkninger til ATP’s genvurdering

Klager har været hørt over ATP’s genvurdering, og i klagers høringsbemærkninger af 6. maj 2020 hedder det bl.a.:

”XX og jeg har levet og boet sammen i 16 år, alle årene registreret med samme Folkeregisteradresse, alene med undtagelse af perioden fra april 2017 – september 2018, hvor vi grundet fælles fertilitetsbehandling var nødsaget til at lade min Folkeregisteradresse registrere i Danmark, således at vi sammen kunne få adgang til behandling i det danske sundhedsvæsen.

XX og jeg har også i denne periode levet og boet sammen i By B, hvorfor det alene var af nødvendighedshensyn, at min adresse under fertilitetsbehandlingen måtte registreres i Danmark, konkret hos mine forældre på Adresse A, By C.

XX og jeg rejste til behandling i Danmark når dette var påkrævet.

…

ATP er i denne sag tilsendt fuldgod dokumentation for og beskrivelse af, at XX og jeg har delt vores liv i 16 år forud for XX’s bortgang …

Træffes der af ATP alene afgørelse på baggrund af opslag i Folkeregisteret og ikke på baggrund af den viden de gives ved det efterfølgende tilsendte materiale, så er det korrekt at de ikke har mulighed for at vurdere hvorvidt der er tale om et samliv, men det har de alle muligheder for at konkludere i vores sag, da al materiale dokumenterer det.

…

I reglerne for ATP engangsudbetaling til samlevende kan jeg læse, at der i visse tilfælde kan afviges fra kravet om fælles folkeregisteradresse i 2 år forud for dødsfaldet, blandt andet ved ophold på plejehjem, institution m.fl., hvorfor jeg vil bede Ankenævnet for ATP medtage i dets behandling, at der i vores sag er tale om at adressen nødvendigvis måtte ændres grundet et behandlingskrævende fertilitetsforløb som alene kunne tilbydes i Danmark.”

Ankenævnets begrundelse

Retsgrundlaget

ATP-loven (lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension med senere ændringer) indeholder i § 14 b en bestemmelse om et engangsbeløb til ægtefæller og samlevere. Ifølge stk. 1 udbetales der til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen ved medlemmets død et engangsbeløb.

Som samlevende anses "personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden", jf. stk. 2, 1. pkt. Retten til engangsbeløbet er betinget af, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet, jf. 4. pkt. I tilfælde af institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt. have været opfyldt forud for opholdet, jf. 5. pkt.

Disse bestemmelser kom ind i ATP-loven i 2001 ved lov nr. 332 af 16. maj 2001. Det blev da i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., for samlevende bestemt, at de for at opnå ret til ydelse efter stk. 1 ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets tillægspension skal have indsat hinanden som modtager af denne ydelse, og at samlivet efter 1. pkt. skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ved en lovændring i 2013, lov nr. 472 af 13. maj 2013, er indsat § 14 b, stk. 3, hvorefter en efterlevende samlever, som opfylder betingelserne i stk. 2 bortset fra betingelsen om notering i stk. 2, 2. pkt., kan anmode om at få udbetalt engangsbeløbet i stk. 1, hvis betingelserne for at kunne blive noteret som samlevende efter stk. 2 var opfyldt på tidspunktet for dødsfaldet.

Om notering efter § 14 b, stk. 2, 2. pkt., hos ATP hedder det i bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne til 2001-ændringsloven (lovforslag nr. 173 FT 2000-01) bl.a.:

”Notering hos ATP sker på baggrund af en tro- og loveerklæring fra de samlevende. ATP undersøger, at betingelserne for notering og udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af tro- og loveerklæringen og oplysninger fra folkeregisteret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen.”

Om institutionsophold i § 14 b, stk. 2, 5. pkt., hedder det i bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne til 2001-ændringsloven bl.a.:

”I tilfælde af institutionsophold skal kravet om mindst 2 års fælles bopæl være opfyldt forud for opholdet. …

Ved institutionsophold tænkes på situationer, hvor de samlevende af udefra kommende grunde ikke kan have fælles bopæl (folkeregisteradresse), fx ved optagelse på plejehjem e.l.”

Om anmodning efter stk. 3 hedder det i bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne til 2013- ændringsloven (lovforslag nr. 196 FT 2012-13) bl.a.:

”Den efterlevende samlever skal udfylde en anmodning om udbetaling af dødfaldydelsen. Anmodningen skal være ledsaget af en tro- og love-erklæring om, at parterne har levet i et ægteskabslignende forhold de seneste to år før dødsfaldet, og at de i denne periode har kunnet indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden.

I de tilfælde, hvor de samlevende har fælles bopæl i Danmark på tidspunktet for dødsfaldet og har eller haft fælles barn, kan ATP via oplysningerne i CPR-registeret kontrollere, om betingelserne for at få udbetalt en dødsfaldydelse er opfyldt. I disse sager kan kravet om en anmodning og tro- og loveerklæring fraviges. ATP vil i disse sager kunne udbetale automatisk, når ATP modtager meddelelsen om medlemmets død fra CPR-registeret.”

Ifølge § 14 g, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e.

I den i henhold hertil udstedte bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, er engangsbeløbet fastsat til 75.000 kr. pr. 1. januar 2020, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt. Det hedder i bekendtgørelsens § 8 bl.a.:

"Stk. 4. Hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, er ATP berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund. Ved fælles bopæl i udlandet, skal der fremsendes dokumentation for den fælles bopæl. Stk. 5. Hvis en eller begge samlevere har ophold på institution, er det ikke et krav, at de pågældende har haft fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet, men de skal have haft fælles bopæl i de seneste 2 år forud for opholdet."

ATP-ankenævnet har om bestemmelsen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4, 1. pkt., udtalt, at den er forudsat i forarbejderne til § 14 b, stk. 2, i 2001-ændringsloven, og at det følger af disse forarbejder, at ”samliv ifølge Folkeregisteret (CPR-registeret)” er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse, jf. afgørelse af 30. juni 2015 i sag 2013-237.

Det er således udgangspunktet, at der i forbindelse med fælles bopæl i Danmark skal have foreligget samliv ifølge CPR-registeret i 2 år forud for dødsfaldet, at der ikke er krav på engangsbeløbet, hvis det ikke er tilfældet, og at der kan foreligge omstændigheder, hvorefter kravet om samliv ikke kan anses for opfyldt, selv om der har foreligget samliv ifølge CPR-registeret. Det bemærkes herved, at CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 om Det Centrale Personregister) bl.a. har til formål, at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende bor eller opholder sig, jf. § 1, nr. 3. Ifølge CPR-loven § 6, stk. 1, 2. pkt., forstås ved bopæl ”det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele”.

Udgangspunktet fraviges imidlertid i forbindelse med institutionsophold, hvorefter betingelsen om samliv kan anses for opfyldt, selv om der ikke har foreligget samliv efter CPR-registeret i en periode på 2 år forud for dødsfaldet.

ATP-loven gælder ikke for Grønland, jf. § 38, stk. 1.

Den konkrete sag

ATP har truffet afgørelse om samliv alene på grundlag af adresseoplysningerne i CPR-registeret, jf. reglen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4, 1. pkt. Der er ikke i afgørelsen en udtrykkelig stillingtagen til eller begrundelse for, at bopæl i Grønland i denne henseende skal anses som bopæl i Danmark.

ATP har truffet afgørelse om, at betingelsen om samliv efter CPR-registeret i en periode på 2 år forud for klagerens samlevers dødsfald skulle have været og ikke er opfyldt. Det må lægges til grund, at det manglende samliv efter CPR-registeret i en periode inden for perioden på 2 år før samleverens dødsfald alene skyldes, at klager skulle være folkeregistreret i Danmark for sammen med samleveren i det danske sundhedsvæsen at kunne gennemgå en fertilitetsbehandling, som ikke er tilgængelig i det grønlandske sundhedsvæsen. Der er ikke i afgørelsen en stillingtagen til, om dette som anført af klager kan antages at skyldes omstændigheder, som er omfattet af lovens særlige regler om institutionsophold i § 14 b, stk. 2, 5. pkt. Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse beror dette som anført på, om de samlevende ”af udefra kommende grunde ikke kan have fælles bopæl (folkeregisteradresse), f ex ved optagelse på plejehjem e.l.”

På denne baggrund og med disse bemærkninger ophæver Ankenævnet ATP’s afgørelse af 10. marts 2020 og hjemviser sagen til fornyet behandling og afgørelse på grundlag af en stillingtagen til, 1) om Grønland skal anses som udland i relation til bestemmelsen i § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1401 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, og 2) anvendeligheden af bestemmelsen om institutionsophold i ATP-lovens § 14 b, stk. 2, 5. pkt.