Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Afgørelse / J. nr. 2018-8 / 25-02-2019

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 4. december 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 4. december 2017, hvorefter XX fremover skal betale finansieringsbidrag efter reglerne om betaling af finansieringsbidrag i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 (tidligere bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013). Ankenævnet ophæver ATPs afgørelse, hvorefter skolen skal efterbetale 5.099,65 kr. i finansieringsbidrag tre år tilbage.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Nanna Højlund, Lene Pagter Kristensen (formand), Steen Müntzberg og Henrik Rothe har deltaget i sagens behandling.

Klagen

XX har i sin klage af 28. december 2017 anført, at langt størstedelen af skolens indtægter kommer fra offentlige tilskud. Skolen er underlagt offentlig revision og sender adskillige indberetninger til kommunen hvert år. Skolen producerer ikke noget og sælger ikke noget. Der er desværre i tidernes morgen sket en fejl i CVR-nummereringen, så XX og XX, som er momspligtig, står anført med samme CVR-nummer. Denne fejl har skolen forgæves forsøgt at få rettet. Forlaget er en beskæftigelsesaktivitet for psykisk sårbare mennesker, det giver på ingen måde overskud. Skolen beskæftiger 12 undervisere og en leder. Derudover er der en bogholder i fleksjob.

Alle øvrige ansatte er førtidspensionister på grund af psykisk sygdom ansat i skånejob med fuld lønrefusion fra kommunen.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 14. marts 2018 fastholdt sin afgørelse, hvorefter klager må anses for en privat arbejdsgiver og efter § 1 i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 skal betale finansieringsbidrag til ATP.

ATP opkræver finansieringsbidrag hos private arbejdsgivere med et CVR-/SE-nummer, som har været registreret for moms eller lønsumsafgift, og som indbetaler ATP-bidrag for sine ansatte, jf. § 1, stk. 1 og § 12, stk. 1 i bekendtgørelsen om beregning af finansieringsbidrag.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. SKAT kan godkende, at der i en koncern foretages en delregistrering af et underliggende SE-nummer, jf. momslovens § 47, stk. 3.

Da det kun er det CVR-/SE-nummer, som afregner moms til SKAT, der skal være momsregistreret, kan en virksomhed indenfor en juridisk enhed være delregistreret uden at være momsregistreret, selvom den driver afgiftspligtig virksomhed.

Det er ATPs opfattelse, at der ved delregistrering af en virksomhed er tale om, at den pågældende virksomhed er registreret for moms- eller lønsumsafgiftspligt i lovens forstand. I modsat fald vil konsekvensen af SKAT´s valgmuligheder i forhold til registreringen af moms-/lønsumsafgiftspligt ellers være, at virksomhederne ved en delregistrering slipper for at betale finansieringsbidrag, uan- set af de rent faktisk afregner moms.

Således må virksomheder, der er delregistreret, ud fra en formålsfortolkning af reglerne om finansieringsbidrag – og af hensyn til ensartet behandling af virksomhederne, uanset registreringsmåde – anses for omfattet af bidragskredsen for finansieringsbidrag, uanset om virksomheden teknisk set ikke står opført som moms- eller lønsumsafgiftsregistreret, men den rent faktisk driver moms- eller lønsumsafgiftspligtig virksomhed.

Tidligere har ATP i forbindelse med opkrævning af finansieringsbidrag som udgangspunkt blot lagt SKATs oplysninger om en virksomheds moms-/lønsumsafgiftspligt uprøvet til grund, idet det er SKATs kompetence at afgøre, hvorvidt der skal registreres moms- eller lønsumsafgiftspligt ved et CVR-/SE-nummer. Det har betydet, at hvis et CVR-/SE-nummer var registreret for moms eller lønsumsafgift, så har ATP opkrævet finansieringsbidrag hos det pågældende CVR-/SE-nummer.

Hvis en virksomhed har kontaktet ATP og anført, at det kun var en del af den virksomhed, der blev udført i det pågældende CVR-/SE-nummer, som var afgiftspligtig, hvorfor man ikke ønskede at betale finansieringsbidrag, har ATP meddelt, at hvis virksomheden ville undgå at betale finansieringsbidrag for samtlige ansatte, som der blev indbetalt ATP-bidrag for, skulle virksomheden ud- skille den del af virksomheden til et særskilt SE-nummer.

Dette svar har baseret sig på forudsætningen om, at hvis der bliver udført moms- eller lønsumsafgiftspligtig virksomhed, er CVR-/SE-nummereret afgiftspligtigt og vil fremstå som sådan hos SKAT, og der skal indbetales finansieringsbidrag på baggrund af det samlede indbetalte ATP-bidrag.

Ankenævnet har hidtil tilsluttet sig ATP´s praksis og har lagt den udvisende registrering til grund for, om der skulle betales finansieringsbidrag. På denne baggrund har nogle virksomheder valgt at udskille momspligtig aktivitet i et særskilt SE-nummer, således at der kun afregnes finansieringsbidrag for dette SE-nummer.

På baggrund af, at ATP har fået adgang til yderligere oplysninger fra SKAT og dermed har fået en mere fintmasket metode til at finde de virksomheder, som er momspligtige, er det blevet besluttet, at Samlet Betaling efteropkræver finansieringsbidrag hos de delregistrerede virksomheder, som endnu ikke er blevet opkrævet finansieringsbidrag.

Samlet Betaling udsendte derfor – efter at være kommet i besiddelse af ovennævnte yderligere oplysninger fra SKAT – den 14. september 2017 en efteropkrævning af de finansieringsbidrag, der ikke er forældet i henhold til den almindelige 3-årige frist, jf. § 3, stk. 1, i forældelsesloven.

Til spørgsmålet om, hvorvidt klager kan anses for at være en offentlig virksomhed, har ATP anført, at klager altid kan anmode ATP om en stillingtagen til, om de må anses for offentlig eller privat i relation til reglerne om finansieringsbidrag. Ved en sådan stillingtagen indgår en vurdering af, om hele den økonomiske risiko ved virksomhedens drift påhviler en offentlig myndighed, om virksomheden er omfattet af offentlige revisionsregler eller offentligt tilsyn mv., og navnlig om virksomheden er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven.

Det forhold, at pågældende skole har en omsætning på mere end 50 pct. fra offentlige tilskud, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at undtage skolen for betaling af finansieringsbidrag.

På baggrund af ovenstående, samt ATPs anbringender i afgørelsen af 4. december 2017, fastholder ATP således sin afgørelse, hvorefter ATP er berettiget til at opkræve betaling af finansieringsbidrag, herunder med tilbagevirkende kraft, i henhold til forældelseslovens bestemmelser.

Ankenævnets begrundelse

Den påklagede afgørelse indeholder to elementer, dels om betaling af finansieringsbidrag fremover, dels om efterbetaling af 5.099,65 kr. i finansieringsbidrag tre år tilbage.

Klager er en handicapskole, der afholder kurser i kreative fag i henhold til folkeoplysningsloven for mennesker, der har en psykisk lidelse. Langt størstedelen af indtægterne er offentlige tilskud. Skolen er underlagt offentlig revision og tilsyn samt pligt til indberetning.

Bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag (tidligere bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013 og i dag bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018) indeholder i § 1 en opregning af de lovbestemmelser, som hjemler bidragspligten. I samtlige lovbestemmelser pålægges pligten ”private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.” Det er helt i overensstemmelse hermed, når det i bekendtgørelsen angives, at finansieringsbidrag skal betales af ”private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret”, jf. § 1, stk. 1.

Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af reglerne om finansieringsbidrag, jf. bekendtgørelsens §2. I forarbejderne til den nu ophævede bestemmelse i ATP-lovens § 17 a, på hvis afgrænsning mellem private og offentlige arbejdsgivere bekendtgørelsen om beregning af finansieringsbidrag bygger, anføres, at man skal ”henholde sig til de almindelige retningslinjer herfor, herunder navnlig om pågældende er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.fl.”

Uanset at klager er undergivet intensiv offentlig regulering og tilsyn som følge af, at en væsentlig del af skolens udgifter dækkes af det offentlige, kan skolen herefter ikke i relation til reglerne om finansieringsbidrag anses for en offentlig institution (en offentlig arbejdsgiver).

Under klagers CVR-nummer er XX, der er momspligtigt, også registreret. XX er et non-profit foretagende, en beskæftigelsesaktivitet for psykisk sårbare mennesker, som er afhængigt af offentlig støtte.

Det er den skete registrering og indberetning, som udgør grundlaget for ATP’s afgørelse, hvorefter der skal betales finansieringsbidrag for så vidt angår samtlige skolens ansatte såvel fremadrettet som tre år bagud.

ATP har anført, at en virksomhed som klager kan undgå at betale finansieringsbidrag for samtlige ansatte ved at udskille de ansatte, som udfører arbejde i den momspligtige del, her XX, til et særskilt SE-nummer.

Ankenævnet tiltræder, at klager, således som den er registreret hos SKAT, og således som den foretager indberetning af medarbejderne, fremover skal betale finansieringsbidrag. Pligten til at betale finansieringsbidrag påhviler som nævnt private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret. Efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, skal arbejdsgiveren betale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag. Skolen har et CVR-nummer med momsregistrering og medarbejdere, som alle er indberettet via fondens CVR- nummer. Med en sådan registrering og indberetning giver bekendtgørelsen ikke mulighed for alene at opkræve delvist finansieringsbidrag, selv om kun en begrænset del af virksomheden er omfattet af momsloven. Vil skolen derfor undgå fremover at skulle betale finansieringsafgift, må registrering og indberetning omlægges som anført af ATP. Ankenævnet stadfæster derfor den del af afgørelsen, som angår pligten til fremover at betale finansieringsbidrag.

Hvad angår afgørelsen om efterbetaling af 5.099,65 kr. i finansieringsbidrag tre år tilbage, bemærker Ankenævnet, at det ikke ses, hvorledes klager bagudrettet vil kunne ændre registrering og indberetning. Det er bedst i overensstemmelse med regelgrundlaget, at en arbejdsgiver, hvis virksomhed kun for en beskeden dels vedkommende er momspligtig, og som alene beskæftiger et beskedent antal medarbejdere ved den momspligtige virksomhed, alene betaler finansieringsbidrag for den del af den samlede medarbejderstab, som er beskæftiget med den momspligtige del af virksomheden. Det rejste efterbetalingskrav vil ikke blot medføre rettelse for så vidt angår det beskedne beløb, der herefter skulle have været betalt i finansieringsafgift i de forgangne tre år, men medføre en merbetaling, som fonden fremadrettet vil kunne undgå, og som fremadrettet, men ikke bagudrettet, i øvrigt kan anses for begrundet i den lovhjemlede opkrævningsproces. Hertil kommer, at det under de foreliggende omstændigheder findes forståeligt, at klaer ikke havde mistanke om, at noget var galt, hvad betaling af finansieringsafgift angår. På denne baggrund finder Ankenævnet, at dansk rets almindelige principper om efterbetaling fører til, at kravet herom ikke er berettiget.

Ankenævnet ophæver derfor den trufne afgørelse herom.