Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 31. maj 2018 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

Klager har i brev af 1. juni 2018 anført, at klager har boet sammen med sin nu afdøde samlever i 32 år og har passet og plejet ham under hans sygdomsforløb. Hun havde godt nok anden folkeregisteradresse i de senere år, men ejede halvdelen af den bolig, samleveren boede i, og er også arving efter ham.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 21. august 2018 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at ATP er berettiget til alene at lægge adresseoplysningerne fra CPR-registret til grund ved afgørelsen af, om samlivet har bestået i en sammenhængende periode på 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet. Det er således ATPs faste praksis alene at lægge vægt på CPR-registrets oplysninger ved afgørelsen af, om betingelsen om fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller forud for en evt. institutionsanbringelse er opfyldt, når det drejer sig om samliv på fælles bopæl i Danmark.

Ifølge oplysninger fra CPR har parret haft forskellige folkeregisteradresser inden for de seneste 2 år før dødsfaldet. Således flyttede klager 1. november 2010 fra den fælles adresse. Parret har således ikke haft fælles folkeregisteradresse de seneste ca. 7 ½ år før dødsfaldet.

Formålet med CPR-registeret er blandt andet, jf. CPR-lovens § 1, nr. 3, at personer i Danmark registreres med deres faktiske opholdssted som deres folkeregisteradresse. Enhver, der flytter inden for Danmarks grænser, har, jf. § 12, pligt til at melde flytning til CPR senest 5 dage efter flytningen.

ATP accepterer derfor 5 dages uoverensstemmelse som ”samtidige” flytninger.

Ankenævnets begrundelse

Efter ATP-lovens § 14 b, stk. 2, er det en betingelse for udbetaling af engangsbeløb til en samlever, at samlivet med afdøde har bestået i mindst de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller samleverens institutionsophold. Efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1710 af 15. december 2015 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP- medlems død er ATP, hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund.

De nævnte regler i bekendtgørelsen om, at dokumentation for samlivet skal føres gennem oplysningerne i CPR-registret, er endvidere forudsat i bemærkningerne til forslaget til ATP-lovens § 14 b, stk. 2, i lovforslag nr. 173 (Folketingssamlingen 2001-02), hvor der står, at ATP skal undersøge, ”at betingelserne for ... udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af ... oplysninger fra folkeregistret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen.” Efter lovforarbejderne er samliv ifølge Folkeregistret (CPR-registret) således en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse for at kunne dokumentere samliv, og det er i overensstemmelse hermed fast praksis, at ATP alene vurderer længden af samliv på fælles bopæl i Danmark på baggrund af oplysningerne i Folkeregistret (CPR-registret).

Ifølge CPR-registret havde klager og dennes samlever ikke samme adresse i perioden 1. november 2010 og indtil samleverens død den 9. maj 2018. Der er således en periode på ca. 7½ år, hvor parret ikke har haft fælles folkeregisteradresse. Dermed opfylder klager ikke betingelserne for at få udbe- talt en engangssum efter afdøde.

Det forhold, at klager har erklæret, at parret reelt var samlevende i den omhandlede periode, kan ikke føre til et andet resultat, jf. ovenstående.

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse.