Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2019-17 / 18-08-2019

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 14. marts 2019 fra ATP, Skattenedslag for seniorer

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 14. marts 2019 om, at perioder med sygedagpenge uden for ansættelsesforhold ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden efter skattenedslagsloven. XXs beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven fastsættes herefter til 100 % for indkomstårene 2010-2012, til 83 % for indkomståret 2013 og til 0 % for indkomståret 2014. Den samlede beskæftigelsesgrad for årene 2010-2014 er herefter 77 %. XX er herefter ikke som lønmodtager berettiget til skattenedslag for seniorer, fordi hun ikke opfylder kravet om, at beskæftigelsesgraden skal være mindst 90 % i perioden 2010-2014.

Ankenævnets medlemmer Steen Müntzberg, Ejner Holst, Børge Dahl, Henrik Rothe og Lene Pag-ter Kristensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

XX (herefter klager) har i mail af 26. marts 2019 klaget til Ankenævnet for ATP m.m. over, at sygeperioder ikke medregnes ved opgørelsen af hendes beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven, og at hun derfor ikke er berettiget til skattenedslag efter loven.

Klager har oplyst, at hun ikke har været i beskæftigelse fra 1. november 2013 og frem til pensionsalderen, fordi hun blev ramt af livstruende sygdom.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 3. april 2019 fastholdt sin afgørelse af 14. marts 2019 og henvist til, at sygeperioder uden for ansættelsesforhold ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden.

Med henvisning til, at klager som følge af sygdom måtte ophøre i sit job den 30. september 2013, og at hun herefter ikke var i beskæftigelse frem til pensionsalderen, har ATP opgjort beskæftigelsesgraden til 100 % for indkomstårene 2010-2012, til 76 % for indkomståret 2013 og til 0 % for indkomståret 2014. Den samlede beskæftigelsesgrad er opgjort til 77 %.

ATP har i supplerende udtalelse af 13. juni 2019 oplyst, at klagers beskæftigelsesgrad for indkomståret 2013 er 83 % svarende til 10 måneders fuldtidsbeskæftigelse frem til sygemeldingen den 1. november 2013. ATP fastholder samtidig, at den samlede beskæftigelsesgrad for årene 2010-2014 er 77 % (383/5 = 76,6 % oprundet til 77 %). Klager opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet.

Partshøring

Klager er den 26. april 2019 blevet hørt over ATPs udtalelse af 3. april 2019 og har i den forbindelse bemærket, at hun opfylder alle krav til beskæftigelse ud over, da hun bliver livstruende syg. Klager spørger endvidere til, hvordan ATP har opgjort beskæftigelsesgraden for indkomståret 2013 til 76 %.

Klager er den 16. juni 2019 blevet hørt over ATPs supplerende udtalelse af 13. juni 2019 og undrer sig i den forbindelse over, hvorfor ATP fastholder, at beskæftigelsesgraden er 77 %.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i skattenedslagsloven (lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer med senere ændringer), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidragspligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejdsmarkedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Det fremgår af § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte sammenholdt med skattenedslagslovens § 4, stk. 4, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt 90 % af lønperioderne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

Efter skattenedslagslovens § 3, 2. pkt., medregnes udbetalte dagpenge i et beskæftigelsesforhold, jf. lov om sygedagpenge, i opgørelsen af beskæftigelsesgraden efter loven. Bestemmelsen giver omvendt ikke mulighed for at medregne udbetalte dagpenge efter lov om sygedagpenge, hvis udbetalingen af dagpenge sker uden for ansættelsesforhold.

Det fremgår af sagen, at klager den 1. august 2013 ansættes i Region Sjælland, og at hun grundet sygdom fra medio september 2013 må opsige stillingen i prøveperioden. Klager overgår herefter fra den 1. november 2013 til sygedagpenge uden for ansættelsesforhold og opnår ikke ny beskæftigelse inden overgang til folkepension i 2015.

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 14. marts 2019 om, at perioder med sygedagpenge uden for ansættelsesforhold ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden efter skattenedslagsloven.

Klagers beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven fastsættes herefter til 100 % for indkomstårene 2010-2012, til 83 % for indkomståret 2013 og til 0 % for indkomståret 2014, og den samlede beskæftigelsesgrad for årene 2010-2014 fastsættes til 77 %.

Klager er herefter ikke som lønmodtager berettiget til skattenedslag for seniorer, fordi hun ikke opfylder kravet om, at beskæftigelsesgraden skal være mindst 90 % i perioden 2010-2014.

Ankenævnet bemærker, at årsagen til sygefravær ikke har betydning for, om perioder med sygefravær kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden efter skattenedslagsloven. Det afgørende er, om sygefravær sker som led i et ansættelsesforhold eller ej.