Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 8. maj 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

Xx henviser i klagen til en række begivenheder i sin mors, xx, liv og i sit eget liv, som hun mener, bør inddrages i afgørelsen af, hvorvidt hun er berettiget til en udbetaling efter sin mor. Tilsvarende gælder for så vidt angår en udbetaling efter hendes bror.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af den 28. august 2017 fastholdt sin afgørelse vedrørende xx’s mor og oplyst, at sagen især er vurderet ud fra ATPs samleverregler. ATP har således givet afslag på udbetaling af en samleversum med den begrundelse, at man ikke kan være samlevere i ATP-lovens forstand som mor og datter. En udbetaling til en samlever kan kun ske til en person, man kan gifte sig med jf. ATP-lovens § 14 b, stk. 2, og ifølge ægteskabslovens § 6 må personer, der er beslægtede som børn og forældre eller som søskende ikke gifte sig med hinanden.

ATP anfører fem yderligere grunde til afslag i den konkrete sag for så vidt angår moderen: 

ATP henviser indledningsvis til, at efter ATP-lovens § 14 b, stk. 2, skal de samlevende have haft fælles folkeregisteradresse de seneste 2 år før dødsfaldet. Ifølge Folkeregistret boede xx i perioden 1997 til 2006 i xx, og xx boede i perioden fra den 15. november 2000 og indtil sin død den 26. februar 2002 i xx. Da klager og hendes mor ikke havde samme adresse de seneste 2 år før xx’s død, er de ud fra bopælsoplysningerne ikke at betragte som samlevere efter ATP-lovens regler.

ATP henviser dernæst til, at udbetaling af et engangsbeløb til en samlever først blev indsat i ATP-loven fra 2002, og det er en betingelse, at der efter 1. januar 2002 skal være indbetalt 2 års fulde bidrag til ATP. Da xx døde i februar 2002 som 76-årig, er der ikke betalt bidrag for hende i 2002. Betingelsen i ATP-lovens § 14 b, stk. 4, om 2 års fulde indbetalinger til ATP efter den 1. januar 2002 er derfor ikke opfyldt. ATP oplyser endvidere, at de seneste bidrag til ATP for xx blev indbetalt i 1985.

Herudover er det et krav, at man har været medlem af ATP i 2 år efter 1. januar 2002, jf. ATP-lovens § 14 b, stk. 4. Da xx døde i februar 2002, er denne betingelse heller ikke opfyldt.

ATP henviser endvidere til, at det gælder for alle medlemmer, at en samleversum fra ATP bliver nedtrappet med 20 % fra medlemmet fylder 66 år for at bortfalde helt, hvis medlemmet var fyldt 70 år ved dødsfaldet, jf. ATP-lovens § 14 c. Da xx var fyldt 76 år ved sin død, ville et eventuelt engangsbeløb til en samlever under alle omstændigheder være bortfaldet ud fra hendes alder på dødstidspunktet.

Endelig henviser ATP til, at efter ATP-lovens § 36, stk. 2, forældes krav på udbetalinger fra ATP 5 år efter dødsfaldet. Eftersom xx døde i 2002, ville et eventuelt engangsbeløb til en samlever under alle omstændigheder være forældet.

For så vidt angår xx’s bror henviste ATP i afgørelse af 16. december 2011 til, at der, da denne døde i 2005, alene kunne ske udbetaling til ægtefælle og børn.

ATP har i brev af 28. august 2017 supplerende udtalt, at xx’s bror xx er død i 1995 og ikke står registreret med nogen bidrag til ATP. Ud fra de oplysninger, ATP kan se i sine it-systemer, var xx derfor slet ikke medlem af ATP.

Endvidere forældes krav på eventuelle ydelser efter ATP-loven 5 år efter medlemmets død, jf. forældelsesreglen i ATP-lovens § 36, stk. 2,.

ATPs udbetaling af engangsbeløb ved dødsfald ud fra bidrag før 2002 kan kun ske til den personkreds, som fremgår af ATP-lovens kapitel 4. Personkredsen omfattede i 1995 en eventuel ægtefælle, eller afdødes børn under 18 år. Udbetaling til en samlever er kun muligt efter medlemmer, som er døde efter 31. december 2003. Den søskenderelation, som xx havde til xx, er derfor uden for den personkreds, som kan modtage et engangsbeløb efter et medlem, som er afgået ved døden.

Partshøring

Xxer blevet partshørt over ATPs udtalelse og anfører i den forbindelse bl.a., at hun flyttede ind hos sin mor, da denne blev erklæret terminalpatient, og at hun i den forbindelse også fik orlov fra sit vikararbejde. Xx boede hos sin mor indtil dennes død den 26. februar 2002, det vil sige i alt 13 måneder.

Xx henviser desuden til lov om ligeløn til mænd og kvinder, hvor hun ifølge § 5 ikke kan give afkald på sine rettigheder efter loven.

Ankenævnets begrundelse og resultat

Ankenævnets flertal – Børge Dahl, Steen Müntzberg, Henrik Rothe og Poul Sørensen – tiltræder af de grunde, som ATP har anført, at xx ikke har krav på noget beløb efter sin mor eller sin bror. Flertallet stemmer derfor for at stadfæste de påklagede afgørelser.

Nanna Højlund, der er enig med flertallet i, at xx ikke har krav på noget beløb efter sin mor, finder, at ATP ikke har taget stilling til, hvorvidt xx har et krav efter sin bror, og stemmer derfor for at hjemvise denne del af sagen til ATPs behandling og afgørelse af dette spørgsmål.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæster Ankenævnet i det hele de påklagede afgørelser.