Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 7. september 2016 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Sagsfremstilling

I breve dateret henholdsvis juni 2011 og juni 2012 har ATP opgjort xx’s beskæftigelsesgrad for 2010 til 0 % og beskæftigelsesgraden for 2011 til 8 %.

Den 26. februar 2013 rettede xx telefonisk henvendelse til ATP med indsigelse over opgørelsen af beskæftigelsesgraderne for 2010 og 2011.

I brev af 26. februar 2013 oplyste ATP over for xx, at ATP ikke kunne behandle indsigelsen, da indsigelsesfristen var udløbet i henhold til skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Xx klagede herefter med brev af 3. marts 2013 til Ankenævnet for ATP m.m. I klagen anførte han, at han ikke havde modtaget brevene med beskæftigelsesgraderne for 2010 og 2011.

Den 8. februar 2014 hjemviste Ankenævnet sagen til fornyet behandling i ATP, da det var oplyst i klagen, at de førnævnte breve ikke var modtaget,

I afgørelse af 2. juli 2014 fandt ATP på grundlag af opfyldelsen af elementerne i systembeviset, at brevene om beskæftigelsesgraderne for 2010 og 2011 måtte anses for at være kommet frem til xx, og at indsigelsesfristen på 3 måneder derfor måtte anses for at være overskredet.

Xx indbragte herefter ATPs afgørelse for Ankenævnet, der den 12. august 2015 stadfæstede ATPs afgørelse af 2. juli 2014.

Folketingets Ombudsmand orienterede den 17. februar 2016 Ankenævnet om sin besvarelse af xx’s klage af 5. oktober 2015 over Ankenævnets afgørelse af den 12. august 2015. Ombudsmanden viresendte med sin orientering desuden materiale modtaget fra xx som en anmodning fra denne om, at nævnet tog stilling til, om der var grundlag for at genoptage opgørelsen af xx’s beskæftigelsesgrad for 2010 og 2011, som følge af andre forhold end undersøgelse af det såkaldte systembevis.

Den 31. august 2016 hjemviste Ankenævnet sagen til ATP’s stillingtagen til, om der var grundlag for at genoptage xx’s beskæftigelsesgrad for 2010 og 2011 på ulovbestemt grundlag som følge af myndighedsfejl i forbindelse med beregningen af beskæftigelsesgraden.

I afgørelse af 7. september 2016 fandt ATP, at ATP ikke kunne genoptage sagen, da der ikke lå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ses bort fra indsigelsesfristen på tre måneder.

Klagen

Xx har ved klage af den 3. oktober 2016 indbragt ATP’s afgørelse for Ankenævnet. Han hæfter sig specielt ved, at ATP i sin skrivelse af 7. september 2016 anerkender, at han opfylder betingelserne for et skattenedslag, men at man maskinelt afviser dette og i stedet for noterer en beskæftigelsesgrad på 0 % i 2010 og 8 % i 2011, som enhver kan se ikke er rigtigt.

Xx fastholder i sin klage, at han som tidligere oplyst ikke har modtaget brevene med hans beskæftigelsesgrad for henholdsvis 2010 og 2011, dels på grund af en skilsmisse i 2011 og dels på grund af en flytning i 2012. 

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i en udtalelse dateret den 7. november 2016 fastholdt afslaget på genoptagelse af sagen og henviser i den forbindelse til, at oplysningerne omkring Xx’s skilsmisse tidligere har været vurderet i ATP’s afgørelse af 2. juli 2014. Her fandt ATP ikke, at oplysningerne var tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at der rent faktisk var problemer med postomdelingen, da brevet med beskæftigelsesgraden for 2010 blev sendt i juni 2011.

ATP har endvidere via CPR-registret fået oplyst, at flytningen er sket den 6. august 2012. Brevet med beskæftigelsesgraden for 2011 blev sendt til xx i perioden 7. juni til 22. juni 2012, hvilket ikke er sammenfaldende med flytningen. ATP finder derfor ikke, at oplysningen om flytningen sandsynliggør, at brevet med beskæftigelsesgraden for 2011 ikke er nået frem.

Der er ikke foretaget en materiel vurdering af, om xx opfylder betingelserne for et skattenedslag, idet indsigelsesfristen er overskredet. ATP har alene forholdt sig til de indberettede ATP-bidrag og oplyst om, at den skete fejlindberetning ikke kan anses som værende en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse. ATP henviser til afgørelsen af 7. september 2016 for en uddybende begrundelse for dette.

ATP oplyser videre, at de timetal, som oplyses i Skattemappen, ikke er oplysninger, som ATP er i besiddelse af. Ordningen ”Skattenedslag for Seniorer” bliver administreret i et samarbejde mellem SKAT og ATP. Det er ATP, der opgør beskæftigelsesgraden ud fra, hvor mange timer senioren har arbejdet i hver lønperiode. Kun lønperioder, hvor der er indberettet ATP-bidrag svarende til fuldtidsbeskæftigelse, tæller med. ATP giver denne information videre til SKAT. ATP modtager derfor ikke oplysninger fra SKAT om de enkelte seniorers indkomster, timetal eller arbejdssteder.

Idet der ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan ændre ATP’s vurdering, fastholder ATP, at der ikke kan ske genoptagelse på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag, og at indsigelsesfristerne for 2010 og 2011 derfor er overskredet.

Partshøring

Xx har med brev af den 23. november 2016 indsendt bemærkninger til ATP’s udtalelse til sagen.

Xx bemærker indledningsvis, at ATP allerede helt fra starten af behandlingen af hans sag bevidst har undgået at forholde sig til, hvorvidt han har opfyldt betingelserne for at kunne opnå skattenedslag for seniorer. Xx bemærker også, at sagen alene handler om, hvorvidt breve afsendt fra ATP nu også er tilgået ham og en ihærdig fastholdelse af tre måneders fristen. Han anfører videre, at ATP undgår at forholde sig til, at postvæsenet i en skriftlig forklaring til sagen har gjort opmærksom på, at postvæsenet ikke kan garantere, om breve nu også er landet hos rette modtager.

Xx gør desuden opmærksom på et misforhold, idet ATP godtgør, at hans indbetalte ATP-bidrag er udregnet efter en for lille takst, hvilket medfører en forkert udregnet beskæftigelsesgrad på henholdsvis 0 % og 8 %. Xx anfører, at det vil være normalt, at det offentlige sender en ekstra opkrævning på en eventuel for lille indbetaling eller tilbagebetaler for meget indbetalt. Derfor må han nødvendigvis have betalt for meget i ATP-bidrag for 2010 og 2011, uden at dette er blevet tilbagebetalt. Xx oplyser i forlængelse heraf, at ATP ikke på noget tidspunkt har godtgjort, at der skulle være et økonomisk udestående mellem ham og ATP.

Xx tilkendegiver endvidere, at det kan være lidt vanskeligt at gennemskue, hvordan samarbejdet mellem ATP og SKAT foregår, og at man kan undre sig over, at ingen hverken i SKAT eller i ATP reagerer på udregningen af beskæftigelsesgraden, da oplysningerne om timetal ikke kan passe. SKAT har således registreret et timetal og har modtaget skat af en fuldtidsansat i både 2010 og 2011, mens ATP registrerer, at samme person slet ikke har været beskæftiget i 2011 og kun har været beskæftiget i 8 % af året i 2011.

Afslutningsvis oplyser xx, at han ikke er flyttet den 6. august 2012, som det fremgår af CPR-registret, men at han påbegyndte sin flytning allerede den 21. maj 2012 og afhentede det sidste af sit indbo den 18. juni 2012. Han vedlægger dokumentation i den forbindelse.

Xx har med brev af den 14. januar 2017 fremsendt yderligere dokumentation for, hvornår flytningen er sket i 2012. Han har således fremsendt en opsigelse dateret den 28. maj 2012, som er stemplet modtaget på ejendomskontoret den 29. maj 2012. Xx oplyser desuden, at ejendomskontoret har foretaget et servicetjek af lejligheden den 9. juli 2012 samt et fraflytningssyn den 14. august 2012. Han oplyser, at han ikke kan udelukke, at han først har meldt flytning til folkeregistret i august 2012, men at de fleste af hans kontaktsteder, herunder bank, advokater og lignende havde fået oplyst hans nye adresse, ligesom det var muligt at kontakte ham pr. e-mail og telefon.

Xx oplyser afslutningsvis, at posten afleveres i små dueslag i ejendommen xx, der hurtigt bliver overfyldt, hvorved meget post ligger på gulvet.

Ankenævnet har forelagt de af xx fremsendte oplysninger for ATP med anmodning om en vurdering af, hvorvidt oplysningerne giver anledning til en ændret vurdering fra ATP. ATP har med en supplerende udtalelse af den 3. august 2017 fremsendt en kopi af udskrift fra CPR-registret, som viser, at xx’s adresseændring først skete pr. 1. august 2012. Det er således ATPs vurdering, at brevet af juni 2012 er korrekt fremsendt til xx. En oplysning om tidligere flytning (maj/juni) er ikke dokumenteret, og ATP finder derfor ikke anledning til at ændre vurderingen om, at brevet er nået frem.

ATP har supplerende oplyst, at ATP i sager, hvor flytning var sket på selve udsendelsestidspunktet, og hvor dette var dokumenteret, konkret har ladet usikkerheden om brevets fremkomst bevirke, at ATP så bort fra indsigelsesfristen, idet systembeviset ikke kunne løftes. 

Ankenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at sagen genoptages.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at beskæftigelsesgraderne for 2010 og 2011 blev sendt med breve dateret henholdsvis juni 2011 og juni 2012 til xx’s folkeregisteradresse, og at xx først meldte flytning til Folkeregistret pr. 1. august 2012. På given foranledning bemærkes, at ATP ikke kan pålægges at tage kontakt til en borger for at sikre sig, at den adresse, der fremgår af Folkeregistret, er borgerens faktiske bopæl.

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse af 7. september 2016.