Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2017-75 / 05-01-2018

Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 24. august 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget xx’s klage over ATPs afgørelse af 24. august 2017 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af xx’s beskæftigelsesgrad i 2014 og 2015, da indsigelsen vedrørende indkomståret 2014 først var modtaget af ATP ved telefonisk henvendelse den 12. januar 2016, og indsigelsen vedrørende indkomståret 2015 først var modtaget i ATP ved telefonisk henvendelse fra xx’s arbejdsgiver den 13. marts 2017. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigelsesgraden var modtaget af xx henholdsvis i juni 2015 og juni 2016.

I breve af 7. september og 7. december 2017 har xx klaget over opgørelsen af sin beskæftigelsesgrad for 2014 og 2015. Han mener, at det ikke bør være indsigelsesfristen, der afgør, om han er berettiget til et skattenedslag, men om han lever op til kravene og lovens intention.

Han anfører, at han i juli 2015 konstaterede, at han var registeret med en beskæftigelsesgrad for 2014 på 0 %. Han kontaktede ATP og fik at vide, at hans arbejdsgiver ikke havde indbetalt ATP-bidrag, og at han skulle kontakte sin arbejdsgiver. Hans arbejdsgiver bekræftede ved mail af 10. februar 2016, at problemet nu var løst. Ved næste opgørelse af beskæftigelsesgraden kunne han dog se, at han hverken var registeret for 2014 eller 2015, og han kontaktede derfor igen sin arbejdsgiver. Arbejdsgiver kontaktede derefter ATP, men fik oplyst, at indsigelsesfristen var overskredet.

ATP har i en udtalelse af 26. oktober 2017 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet for så vidt angår beskæftigelsesgraden i indkomstårene 2014 og 2015. ATP oplyser, at brevet med beskæftigelsesgraden for 2014 er sendt til xx’s e-Boks dateret juni 2015. Xx kontaktede ATP telefonisk den 12. januar 2016 vedrørende indkomståret 2014. ATP forklarede opgørelsen af beskæftigelsesgraden og oplyste, at indsigelsesfristen for 2014 var overskredet.

I brev dateret juni 2016 oplyste ATP xx, at hans beskæftigelsesgrad for 2015 var opgjort til 0 %. Brevet blev sendt til hans e-Boks. Den 13. marts 2017 blev ATP kontaktet telefonisk af xx arbejdsgiver angående beskæftigelsesgraderne for 2014 og 2015. ATP oplyste ved denne samtale, at indsigelsesfristerne var overskredet.

I ATPs årlige breve opfordres senioren til at kontrollere beskæftigelsesgraden og rette henvendelse til ATP, hvis den oplyste beskæftigelsesgrad ikke er retvisende. Det fremgår tillige, at indsigelse skal indgives inden 3 måneder, da ATP ellers er afskåret fra at ændre beskæftigelsesgraden.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at xx i juni 2015 og juni 2016 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for henholdsvis 2014 og 2015.

Nævnet lægger også til grund, at indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014 først er fremsat over for ATP ved telefonisk henvendelse den 12. januar 2016, og at indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2015 først er fremsat ved telefonisk henvendelse den 13. marts 2017. Dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Nævnet finder endvidere, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag. Det bemærkes, at formålet med at udsende den maskinelt opgjorte beskæftigelsesgrad netop er, at give senioren mulighed for – inden for en frist - at rette evt. fejlagtige eller manglende oplysninger, der indgår i opgørelsen af beskæftigelsesgraden. Sådanne fejl og mangler er derfor ikke i sig selv nok til at dispensere fra den lovbestemte frist, da dette i så fald ville gøre fristen illusorisk.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATPs afgørelse vedrørende indkomståret 2014 og 2015.