Afgørelse vedrørende klage fra xx over afgørelse af 19. oktober 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

Xx har i mail af 1. november 2017 klaget over ATPs afgørelse af 19. oktober 2017 om afslag på samleversum. I supplerende bemærkninger til klagen har xx den 12. november 2017 anført, at hendes samlever xx på grund af dårligt helbred flyttede fra deres fælles hjem 3 måneder inden sin død den 14. december 2016, og at xx’s nye lejlighed fungerede som en kommunal plejebolig. Klager oplyser videre, at xx var berettiget til plejehjem, men at han havde afslået dette og i stedet flyttede til en almindelig lejlighed, hvor kommunen fortsat ydede hjælp i form af hjælpemidler, pleje og mad. Endelig anfører klager, at kommunen lånte xx penge til lejligheden. Klager har vedlagt korrespondance med kommunens sagsbehandler om omstændighederne omkring xx’s flytning og karakteren af den bolig, som xx flyttede ind i, samt korrespondance med ATP om kommunens medvirken ved xx’s flytning.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 4. januar 2018 fastholdt sin afgørelse om afslag på engangsbeløb (samleversum). Det er ATPs opfattelse, at xx’s flytning skete til en privat adresse (lejebolig), der ikke opfylder ATP-lovens betingelser for at kunne opfattes som et institutionsophold. ATP kan ikke udbetale samleversum, dels fordi parret ikke boede på fælles folkeregisteradresse, dels fordi undtagelsesreglen om institutionsophold efter ATPs opfattelse ikke er opfyldt.

ATP oplyser, at xx og xx ikke opfylder betingelsen i ATP-lovens § 14 b, stk. 2, om at have fælles folkeregisteradresse de seneste 2 år forud for xx’s død. Xx var flyttet fra den tidligere fælles adresse på xx til xx, fra den 25. august 2016 og indtil sin død den 14. december 2016. Adressen er en almindelig lejebolig.

ATP oplyser videre, at kravet om fælles folkeregisteradresse kan fraviges, hvis den ene part er flyttet til en institution. ATP har tidligere i brev af 4. maj 2016 til xx oplyst, at det var ATPs foreløbige vurdering, at xx’s bopæl på xx var en ren privat bolig, og at betingelserne for udbetaling af en samleversum derfor ikke var opfyldt. ATP henviser til oplysninger fra kommunen om, at flytningen ikke kunne sammenlignes med et institutionsophold.

Om reglen om institutionsophold oplyser ATP, at der med reglen må formodes, at der er overladt ATP et vist skøn over, om betingelserne er opfyldte. Det er dog ATPs opfattelse, at det aldrig har været hensigten med reglen, at ATP skulle ind i en nærmere vurdering af et medlems helbredstilstand, hjælpemidler og plejeomfang for eventuelt at nå frem til en vurdering forskellig fra kommunale myndigheders omfattende regelsæt og praksis for visitering til plejehjem, ældreboliger mv. ATP anfører, at nøgleordet i bestemmelsen er ”institutionsophold”, og at det væsentligste derfor må være, at opholdsstedet har karakter af en institution.

ATP har i udtalelsen videre henvist til ATPs praksis i sager om institutionsophold og oplyst, at ATP typisk ser på erklæringer, som den efterlevende samlever har indhentet fra et plejehjem eller en kommune. ATP sammenholder denne erklæring med oplysninger fra Bolig- og Bygningsregistrets (BBR’s) beskrivelse af adressen, og en eventuel hjemmeside for institutionen. Eventuelt kontakter ATP kommunen og spørger, om kommunen har visiteret borgeren til adressen. I den konkrete sag har ATP haft telefonisk kontakt med sagsbehandleren i kommunen.

Nelly Lundsgaard-Sørensen er blevet partshørt over udtalelsen fra ATP og har ved e-mail af den 28. februar 2018 fastholdt, at xx har været medvirkende til, at xx flyttede fra det fælles hjem og i egen bolig.

Ankenævnets begrundelse

Efter § 14 b i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, udbetales der et engangsbeløb til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen ved medlemmets død. Efter ATP-lovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for udbetaling af engangsbeløb til en samlever, at man har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. Det er endvidere en betingelse efter bestemmelsens 4. og 5. pkt., at samlivet med afdøde har bestået i mindst de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller i tilfælde af samleverens institutionsophold de seneste 2 år forud for opholdet. Efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1710 af 15. december 2015 om beregning og ud­betaling af Arbejdsmarkedets Tillægs­pension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død er ATP, hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, berettiget til udelukkende at lægge adresse­oplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund.

Det fremgår af sagens oplysninger, at xx og xx har haft fælles bopæl og folkeregisteradresse på xx. Det fremgår videre, at xx og xx har registreret deres samliv hos ATP den 8. december 2015. Endelig fremgår det, at xx fraflyttede deres fælles bopæl den 25. august 2016.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen om, at kravet om fælles bopæl kan fraviges ved institutionsophold, fremgår følgende: ”Ved institutionsophold tænkes på situationer, hvor de samlevende af udefra kommende grund ikke kan have fælles bopæl (folkeregisteradresse), fx ved optagelse på et plejehjem e.l.” (L 173, Folketingssamlingen 2001-02).

Det er således efter nævnets opfattelse en betingelse for at fravige kravet om fælles bopæl, at der er tale om en samlevers helbredsbetingede flytning til et plejehjem eller lignende institution.

Ifølge sagens oplysninger flyttede xx fra parrets fælles bolig den 26. september 2016 til en almindelig lejelejlighed. Det fremgår af e-mail fra xx til ATP af 24. januar 2017, at årsagen til, at xx flyttede fra det fælles hjem var, at han var blevet mere plejekrævende, og at xx og xx i fællesskab havde besluttet, at løsningen var, at xx fik en lejlighed tæt på bopælen, hvor han kunne modtage kommunal hjemmepleje flere gange dagligt, uden det belastede samlivet yderligere. Det fremgår af telefonnotat af 3. maj 2017 om samtale mellem ATP og sagsbehandleren i xx, at kommunen har oplyst, at den omsorg og det plejeomfang, som kommunen ydede i den private bolig på flyttetidspunktet, ikke var af en sådan karakter, at det kunne sammenlignes med et institutionsophold (helbredsbetinget flytning til et plejehjem eller lign.). Det fremgår videre af afgørelsen af 19. oktober 2017, at sagsbehandleren i xx over for ATP den 26. september 2017 telefonisk har oplyst, at xx ifølge kommunen ikke på flyttetidspunktet opfyldte kommunens betingelser for visitering til et plejehjem eller en institution på grund af sine helbredsproblemer.

På denne baggrund tiltræder nævnet ATPs bedømmelse, at xx og xx ikke opfylder betingelserne om fælles folkeregisteradresse, og at betingelserne for undtagelse fra kravet om fælles folkeregisteradresse ved flytning til institution ikke er opfyldt.

Xx var fraflyttet parrets fælles bolig og flyttet til en almindelig lejelejlighed, som uanset kommunens hjælpeforanstaltninger ikke kan sidestilles med et institutionsophold, således som dette begreb skal forstås i ATP-lovens § 14 b.

Dermed opfylder xx ikke betingelserne for at få udbetalt en engangssum efter afdøde xx.

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse.