Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2017-21 / 24-01-2018

Afgørelse om afslag på genoptagelse af klage vedr. skattenedslag for seniorer

Ankenævnet har den 13. september 2017 stadfæstet ATPs afgørelse af 20. februar 2017 vedrørende skattenedslag for seniorer. ATP havde afvist at behandle en indsigelse mod opgørelsen af xx’s beskæftigelsesgrad i indkomståret 2015, da indsigelsen var modtaget for sent. Nævnet fandt i den konkrete sag ikke grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen.

Xx fra Ældresagen har på vegne af xx i mail af 7. december 2017 anmodet om genoptagelse af Ankenævnets sag. Xx anfører som begrundelse, at nævnet desværre har misforstået klagen og derfor i stedet har taget stilling til indsigelsesfristen for den for 2015 fejlagtigt opgjorte beskæftigelsesgrad til 21 %. Klagen vedrører ifølge xx den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for årene 2012-2016.

Ankenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at sagen genoptages.

Nævnet har herved lagt vægt på, at Ankenævnet efter skattenedslagslovens § 15 behandler klager over ATPs afgørelser om skattenedslag for seniorer. ATP traf den 20. februar 2017 afgørelse om xx’s overholdelse af indsigelsesfristen på 3 måneder i forhold til opgørelsen af hans beskæftigelsesgrad for indkomståret 2015. Xx klagede den 27. februar 2017 til Ankenævnet på vegne af xx. Klagen vedrørte ”Anke over afgørelse truffet i februar 2017. … skattenedslag til seniorer skatteår 2015 (21 %)”. Nævnet finder således at kunne lægge til grund, at klagen vedrørte ATPs afgørelse af 20. februar 2017 om overholdelse af indsigelsesfristen for indkomståret 2015.

I afgørelse af 13. september 2017 har Ankenævnet lagt vægt på, at xx tidligst den 13. februar 2017 har fremsat indsigelse mod ATPs opgørelse af beskæftigelsesgraden for indkomståret 2015 som meddelt i brev af juni 2016. Indsigelsen er dermed ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2, og beskæftigelsesgraden opgjort til 21 % i 2015 kan derfor ikke ændres.

Nævnet fastholder endvidere, at der heller ikke i sagen foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag. Det bemærkes, at formålet med den årlige meddelelse om den maskinelt opgjorte beskæftigelsesgrad netop er, at give modtageren mulighed for – inden for en frist – at rette eventuelle fejlagtige eller manglende oplysninger, der indgår i opgørelsen af beskæftigelsesgraden. Sådanne fejl og mangler er derfor ikke i sig selv nok til at dispensere fra den lovbestemte frist, da dette i givet fald vil gøre fristen illusorisk.

Til xx’s bemærkning om, at ATP skulle have begået en fejl ved håndteringen af indberetningen fra arbejdsgiver, kan nævnet oplyse, at ATP – som oplyst i nævnets tidligere afgørelse – har håndteret indberetningen på samme måde som forudgående år. Derimod har arbejdsgiver indberettet ATP-bidragene anderledes i 2015 end i de øvrige år. Evt. yderligere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til ATP.