Afgørelse om afslag på genoptagelse af klage vedr. skattenedslag for seniorer

Ankenævnet har den 11. september 2017 stadfæstet ATPs afgørelse af 14. marts 2017 vedrørende skattenedslag for seniorer. ATP havde afvist at behandle en indsigelse mod opgørelsen af xx’s beskæftigelsesgrad i indkomståret 2015, da indsigelsen var modtaget for sent. Nævnet fandt i den konkrete sag ikke grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen.

Xx fra xx har på vegne af xx efterfølgende i brev af 11. oktober 2017 anmodet om genoptagelse af Ankenævnets sag. Xx anfører som begrundelse, at nævnet desværre har misforstået xx’s klage og derfor i stedet har taget stilling til indsigelsesfristen for den for 2015 fejlagtigt opgjorte beskæftigelsesgrad til 19 %. Klagen  vedrører ifølge xx den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for årene 2012-2016.

Ankenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at sagen genoptages.

Nævnet har herved lagt vægt på, at ATP har opgjort beskæftigelsesgraden til 100 % i årene 2012, 2013, 2014 og 2016, hvorfor det alene er relevant at tage stilling til, om beskæftigelsesgraden i 2015 på 19 % kan ændres. I afgørelse af 11. november 2017 har Ankenævnet lagt vægt på, at xx tidligst den 6. marts 2017 har fremsat indsigelse mod ATPs opgørelse af beskæftigelsesgraden for indkomståret 2015 som meddelt i brev af juni 2016. Indsigelsen er dermed ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2, og beskæftigelsesgraden opgjort til 19 % i 2015 kan derfor ikke ændres.

Nævnet fastholder endvidere, at der heller ikke i sagen foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag. Det bemærkes, at formålet med den årlige meddelelse om den maskinelt opgjort beskæftigelsesgrad

netop er, at give modtageren mulighed for – inde for en frist – at rette eventuelle fejlagtige eller manglende oplysninger, der indgår i opgørelsen af beskæftigelsesgraden. Sådanne fejl og mangler er derfor ikke i sig selv nok til at dispensere fra den lovbestemte frist, da dette i givet fald vil gøre fristen illusorisk.