Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 7. marts 2016 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget XX’s klage over ATP’s afgø­relse af 7. marts 2016 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2012, 2013 og 2014, da hun først havde gjort indsigelse vedrørende de nævnte indkomstår ved brev af 28. februar 2016. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigel­sesgraden var modtaget af XX.

I klage af 21. april 2016 har XX klaget over opgørelsen af sin beskæftigelsesgrad i 2012, 2013 og 2014. Hun anfører i sin klage, at hun i disse år har arbejdet 34/36 timer om ugen, og at hun derfor er berettiget til en beskæftigelsesgrad på mindst 90 % og dermed til et skattenedslag.

ATP har i en ud­talelse af 24. marts 2017 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet for så vidt angår beskæftigelsesgraden i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. ATP oplyser, at brevet med beskæftigelsesgraden for 2012 blev sendt med brev dateret juni 2013 til XX. Beskæftigelsesgraden for 2013 blev sendt med brev dateret juni 2014, og beskæftigelsesgraden for 2014 blev sendt med brev dateret juni 2015.

ATP oplyser videre, at XX først i brev af 28. februar 2016 gjorde indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden. I afgørelse af 7. marts 2016 oplyste ATP, at indsigelsen mod beskæftigelsesgraderne for 2012, 2013 og 2014 ikke kunne behandles, idet XX ikke havde reageret rettidigt inden for fristen på 3 måneder. Samtidigt fandt ATP, at der i sagen ikke var sådanne særlige omstændigheder at man kunne se bort fra indsigelsesfristen og genoptage sagen på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag.

XX er ved brev af 2. april 2017 blevet partshørt over ATP’s udtalelse. Hun har i forlængelse heraf fremsendt bemærkninger ved mail af 11. april 2017. XX anfører i sit partshøringssvar, at hun i 2012 gjorde indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2011, og at hun herefter gik ud fra, at beskæftigelsesgraden blev rettet automatisk fremadrettet. Hun anfører videre, at hun var i god tro, idet hun ikke havde forstået det sådan, at hun skulle rette beskæftigelsesgraden hvert år. På den baggrund søger hun om dispensation, således at hun kan få et skattenedslag, som hun arbejdsmæssigt er berettiget til.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige med­delelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at XX i juni 2013 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012, ligesom det kan lægges ubestridt til grund, at hun i juni 2014 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2013 og i juni 2015 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014. Indsigelse er først frem­sat til ATP med brev af 28. februar 2016. Dermed er indsigelserne ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skatte­nedslags­lovens § 5, stk. 2.

Nævnet finder endvidere, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grund­lag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag.

Da An­kenævnet således ikke finder grundlag for at dis­pen­sere fra indsigelsesfristen, stadfæster Anke­nævnet ATP's afgørelse vedrørende indkomstårene 2012, 2013 og 2014.