Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 6. marts 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2015, da indsigelsen vedrørende indkomståret først var modtaget af ATP den 13. februar 2017. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigelsesgraden var modtaget af XX.

I breve af 19. marts og 21. juni 2017 har XX klaget over opgørelsen af sin beskæftigelsesgrad for 2015. Han henviser til, at han allerede i sommeren 2016 kontaktede ATP telefonisk om beskæftigelsesgraden for 2015 og dermed har overholdt indsigelsesfristen.

ATP har i en udtalelse af 29. maj 2017 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet for så vidt angår beskæftigelsesgraden i indkomståret 2015. ATP oplyser, at brevet med beskæftigelsesgraden for 2015 er sendt med brev dateret juni 2016 til XX’s e-Boks.

For så vidt angår XX’s forklaring om, at han har ringet til ATP i sommeren 2016, oplyser ATP, at man har undersøgt om der i ATP’s journalsystem var oplysninger om en sådan telefonisk henvendelse på XX’s journal, hvilket ikke er tilfældet. Herudover har ATP undersøgt telefonisystemet, om der er indgået opkald fra et af de numre, som XX tidligere har oplyst i brev modtaget i ATP den 28. februar 2017. Dette ses heller ikke at være tilfældet.

ATP finder det derfor ikke sandsynliggjort, at XX har kontaktet ATP telefonisk inden for indsigelsesfristen.

ATP bemærker endvidere, at beskæftigelsesgraden for 2015 var beregnet til 75 %. Hvis ATP havde modtaget en sådan telefonisk indsigelse i sommeren 2016, ville man have bedt om yderligere dokumentation for, at de 75 % ikke var korrekt opgjort, med henblik på at vurdere om graden kunne forhøjes. XX oplyser, at han ved telefonsamtalen har fået oplyst skattenedslagets størrelse, hvilket ATP ikke kan udtale sig om, da dette hører under SKATs kompetenceområde.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at XX i juni 2016 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2015 i sin e-Boks.

XX har forklaret, at han kontaktede ATP telefonisk i sommeren 2016. Han kontaktede desuden SKAT i samme periode. Han kan imidlertid ikke huske, hvilket telefonnummer han ringede fra, da han har forskellige telefoner i de busser han kører i, når han er på arbejde. Han har heller ikke angivet en nærmere dato for opkaldet end ”sommeren 2016”. ATP har ikke noteret et opkald i sommeren 2016 fra XX i hans journal og har heller ikke kunnet finde et opkald fra de telefonnumre XX har opgivet i den angivne periode.

En modtaget indsigelse over en forkert beskæftigelsesgrad må som udgangspunkt antages at ville give anledning til en anmodning om indsendelse af yderligere dokumentation til brug for vurderingen af kravet og ville endvidere medføre, at ATP traf en afgørelse om ændring eller fastholdelse af beskæftigelsesgraden. Dette er ikke sket i nærværende sag.

Nævnet finder på denne baggrund, at XX ikke har fremlagt den fornødne dokumentation for, at han har kontaktet ATP i sommer 2016, og må derfor lægge til grund, at indsigelsen mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2015 først er fremsat over for ATP den 13. februar 2017. Dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Nævnet finder endvidere, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATP’s afgørelse vedrørende indkomståret 2015.