Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 27. februar 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget NN’s klage på vegne af XX over ATP’s afgørelse af 27. februar 2017 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2014 og 2015, da indsigelsen vedrørende indkomstårene først var modtaget af ATP den 15. februar 2017. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigelsesgraden var modtaget af XX.

I klage af 2. marts 2017 har NN på vegne af XX klaget over opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2014 og 2015. NN anfører i klagen, at XX var af den overbevisning, at skattenedslaget var noget alle fik, når de bare arbejdede, til de blev 65 år, og at XX derfor ikke har taget sig af, at de data, der står på opgørelserne, ikke passer datomæssigt.

NN anfører videre, at hun ikke kan forstå, at der kan falde perioder ud af systemet, når man på lønsedlerne kan se, at XX har været i arbejde på fuld tid. Der er vedhæftet diverse bilag.

Endelig anfører NN i klagen, at hun håber, at sagen kan genoptages, selv om indsigelsesfristen er overskredet.

XX har den 6. marts 2017 indsendt en fuldmagt, som giver NN fuld- magt til at føre korrespondancen mellem XX og ATP/Ankenævnet.

ATP har i en udtalelse af 24. april 2017 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet for så vidt angår beskæftigelsesgraden i indkomstårene 2014 og 2015. ATP oplyser, at brevene med beskæftigelsesgraden for 2014 og 2015 er sendt med breve dateret henholdsvis juni 2015 og juni 2016 til XX’s e-Boks.

ATP oplyser videre, at NN på vegne af XX kontakter ATP ved brev af 15. februar 2017 omkring beskæftigelsesgraden for 2014, 2015 og 2016. ATP besvarer henvendelsen med afgørelse af 27. februar 2017, hvori det anføres, at ATP ikke har mulighed for at behandle indsigelsen mod beskæftigelsesgraden for 2014 og 2015, da XX ikke har reageret rettidigt. ATP skulle have modtaget indsigelserne inden 3 måneder efter, at XX i henholdsvis juni 2015 og juni 2016 modtog ATP’s breve i e-Boks. Det er denne afgørelse, der nu er indbragt for Ankenævnet.

ATP oplyser som svar på spørgsmålet om perioder, der falder ud af systemet, at ATP vejledningsvist kan oplyse, at der i 2014 og 2015 ses indberettet ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge i flere perioder, og at ATP-bidrag under arbejdsløshedsperioder ikke medregnes, når beskæftigelsesgraden opgøres.

Endelig bemærker ATP i udtalelsen, at en lønmodtager efter ATP-lovens § 36, stk. 1, har 3 år til at gøre indsigelse mod et forkert konteret ATP-bidrag, men at dette ikke ændrer ved, at senioren i relation til skattenedslagsordningen skal gøre indsigelse inden 3 måneder efter modtagelsen af ATP’s brev om en opgjort beskæftigelsesgrad, hvis senioren finder, at denne er fejlbehæftet.

XX er ved mail af 7. maj 2017 til NN blevet partshørt over ATP’s udtalelse. NN har den 23. maj 2017 indsendt bemærkninger. NN henviser til, at XX siger, at han ikke har modtaget opgørelserne, at han ikke selv kan bruge en computer, og at han også i samme periode har været til undersøgelser på diverse specialklinikker og Hospital.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at XX i henholdsvis juni 2015 og juni 2016 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014 og 2015 i sin e-Boks, idet det dog bemærkes, at NN i partshøringssvaret af 23. maj 2017 har anført, at XX ikke selv kan bruge en computer. Indsigelsen mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014 og 2015 er først fremsat over for ATP den 15. februar 2017. Dermed er indsigelserne ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2. 

Nævnet finder endvidere, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag. Det oplyste i partshøringssvaret af 23. maj 2017 om, at XX ikke selv kan bruge computer, og at han havde forventet at få breve med fysisk post, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at han i samme periode har været til flere undersøgelser på specialklinikker og hospital, kan heller ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at XX på grund af alvorlig sygdom eller andet har været ude af stand til at varetage egne interesser i alle de måneder (2 perioder af 3 måneder), som indsigelsesfristen varede. Nævnet bemærker i øvrigt, at det af klagen af 2. marts 2017 fremgår, at baggrunden for klagen var, at XX var af den overbevisning, at skattenedslaget var noget alle fik, når bare de arbejdede, til de var 65 år, og at han derfor ikke havde taget sig af, at de data, der stod på opgørelserne, ikke passede datomæssigt. I henvendelsen til ATP den 15. februar 2017 anfører NN endvidere, at hun godt ved, at XX burde have gjort indsigelse noget før, men at han mente, det kun havde en lille betydning.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATP’s afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 og 2015.