Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 2. marts 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har via ATP modtaget XX’s klage over ATP’s afgørelse af 2. marts 2017 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2012, da indsigelsen vedrørende indkomståret først var modtaget af ATP i februar 2017. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigelsesgraden var modtaget af XX.

I brev af 30. marts 2017 har XX klaget over opgørelsen af sin beskæftigelsesgrad for 2012. Hun har oplyst, at hun har været fuldtidsansat på den Norske Ambassade i København siden 1981, men at arbejdsgiver først i december 2013 begyndte at indbetale ATP-bidrag. Der blev på dette tidspunkt også indbetalt for perioden 2011-2013. Hun kan svagt erindre at have modtaget et brev fra ATP i 2013, men mente ikke, hun skulle reagere på det, da der på det tidspunkt ikke var indbetalt ATP-bidrag for hende.

ATP har i en udtalelse af 14. juni 2017 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet for så vidt angår beskæftigelsesgraden i indkomståret 2012. ATP oplyser, at brevet med beskæftigelsesgraden for 2012 er sendt med brev dateret juni 2013 til XX. Hun oplyser selv, at hun husker at have modtaget brevet, og da hun ikke har gjort indsigelse inden for den i brevet angivne frist på 3 måne der, kan beskæftigelsesgraden for 2012 ikke ændres.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at XX i juni 2013 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012.

Nævnet lægger til grund, at indsigelsen mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012 først er fremsat over for ATP den i februar 2017. Dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Nævnet har noteret sig, at XX’s arbejdsgiver først begyndte at indbetale ATP-bidrag i december 2013, herunder efterbetalte ATP-bidrag for 2011 og 2012. Da ATP udsendte meddelesen om beskæftigelsesgraden for 2012 i juni 2013, var der således ikke indbetalt ATP-bidrag for XX for 2012. XX kunne derfor være af den opfattelse, at meddelelsen ikke var relevant for hende, og at hun derfor ikke behøvede at reagere på den. Uanset om dette måtte kunne lægges til grund, finder nævnet, at XX ved modtagelsen af den efterfølgende meddelelse fra ATP om beskæftigelsesgraden for 2013, som blev udsendt i juni 2014, burde have reageret på oplysningen om, at hendes højst opnåelige beskæftigelsesgrad var under 100 %, når hun selv mente, at hun havde været fuldtidsbeskæftiget i hele perioden. Det fremgår af meddelelsen, at perioden løber fra 2012 til og med det indkomstår, hun fylder 64 år. Indsigelsesfristen var også på dette tidspunkt 3 måneder, det vil sige inden udgangen september 2014.

Nævnet finder på den baggrund, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATP’s afgørelse vedrørende indkomståret 2012.