Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2017-42 / 11-09-2017

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 16. marts 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnt har modtaget XX’s klage af 23. marts 2017 over ATP’s afgørelse af 16. marts 2017 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad for indkomstårene 2013 og 2015, da indsigelsen først var modtaget i marts 2017. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 16.  juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelserne om beskæftigelsesgraderne, som blev udsendt i henholdsvis juni 2014 og juni 2016, var modtaget af XX.

XX har i klagen til Ankenævnet redegjort for sine løntimer og feriedage i 2013 og 2015. Det er klagers opfattelse, at han har en beskæftigelse på mere end 117 løntimer pr. måned i alle12 kalendermåneder i 2013 og 2015, og dermed at beskæftigelsesgraden for årene 2012-2016 er over 90 pct.

ATP har i en udtalelse af 22. maj 2017 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet. ATP oplyser, at breve om beskæftigelsesgraderne for henholdsvis 2013 og 2015 er sendt til XX’s folkeregisteradresse i juni 2014 og til hans e-Boks i juni 2016. Af brevene fremgår, at XX skal kontakte ATP inden 3 måneder, hvis oplysningerne ikke er korrekte. Han har imidlertid først telefonisk den 13. marts 2017 gjort indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2013 og 2015.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det fremgår af sagens akter, at indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i indkomstårene 2013 og 2015 tidligst er fremsat ved telefonisk henvendelse den 13. marts 2017, og dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Nævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispenserer fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATP’s afgørelse vedrørende indkomstårene 2013 og 2015.