Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Afgørelse / J. nr. 2017-72 / 21-12-2017

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 11. maj 2017 og 1. august 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har den 6. september 2017 via ATP modtaget XX’s klage over ATP’s afgørelser af 11. maj 2017 og 1. august 2017 vedrørende skattenedslag for seniorer, samt supplerende oplysninger fra XX den 8. november 2017.

Ankenævnet har på baggrund af oplysninger fra ATP om XX’s henvendelse til ATP’s kundeambassadør den 10. august 2017, hvor XX henviser til, at der bør ske en genberegning af beskæftigelsesgraden for både 2012 og for 2016, lagt til grund, at XX klager både over afgørelsen af 11. maj 2017 om beskæftigelsesgraden for 2016 og over afgørelsen af 1. august 2017 om, at ATP ikke har mulighed for at behandle hans indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012, fordi indsigelsen ikke er modtaget inden 3 måneder efter, at han i juni 2013 modtog beskæftigelsesopgørelsen for 2012. 

Beskæftigelsesopgørelsen for 2012

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse af 1. august 2017, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørel­sen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2012, da indsigelsen først var modtaget i ATP i 2017. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle indsigelsen have været modtaget senest 3 måneder efter, at XX i juni 2013 havde modtaget meddelelse om beskæftigel­sesopgørelsen for 2012.

Det fremgår af sagens akter, at XX i forlængelse af ATP’s afgørelse af 11. maj 2017 om beskæftigelsesgraden for 2016 rettede henvendelse til ATP/Ankenævnet for ATP m.m. om opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012 (Ankenævnets sagsnr. 2017-54). Henvendelsen af den 25. maj 2017 blev efter ønske fra ATP af Ankenævnet den 15. juli 2017 hjemvist til ATP med henblik på, at ATP kunne træffe afgørelse i sagen om opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012 som 1. instans.  ATP traf afgørelse om 2012 den 1. august 2017.

Det fremgår videre af sagens akter, at XX ved mail af 24. juli 2017 og 2 mails af 2. august 2017 til Ankenævnet for ATP m.m. har rykket for en afgørelse om opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012 hhv. klaget over afgørelsen af 1. august 2017. Han har blandt andet anført, at beskæftigelsesgraden i 2012 for 10 mdrs. arbejde må blive 83 %. Han har indsendt lønsedler for 2012 og har endvidere anført, at han ikke har kunnet anke angående 2012, da han ikke på det tidspunkt kendte til grundlaget for beregning af beskæftigelsesgrad.

Mailen af 24. juli 2017 blev oversendt til ATP den 31. juli 2017. De 2 mails fra den 2. august 2017 blev oversendt af Ankenævnet til ATP den 3. august 2017 med henblik på ATP’s behandling af den tidligere henvendelse fra XX af den 25. maj 2017 (Ankenævnets sagsnr. 2017-54) om beskæftigelsesgraden for 2012. Ankenævnet var på tidspunktet for oversendelse af de 2 mails til ATP (3. august 2017) ikke bekendt med, at ATP den 1. august 2017 havde truffet afgørelse i sagen.

Endelig fremgår det af sagens akter, at XX ved mail af 17. august 2017 over for Ankenævnet for ATP m.m. har anført, at der i perioden 1. januar til 31. marts 2012 er indbetalt fuld ATP.

ATP har den 6. september 2017 orienteret Ankenævnet for ATP m.m. om, at ATP har truffet afgørelsen i sagen om XX’s beskæftigelsesgrad for 2012 den 1. august 2017, og at de oversendte breve (oversendt 3. august 2017) derfor må anses som en klage over ATP’s afgørelse af 1. august 2017.

ATP har i en ud­talelse af 3. oktober 2017 til Ankenævnet for ATP m.m. fastholdt, at indsigelsesfristen vedrørende opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012 er udløbet. ATP oplyser, at brevet om XX’s beskæftigelsesgrad for 2012 er sendt til ham i juni 2013. Modtagelsen af brevet er ubestridt.

ATP oplyser videre i udtalelsen, at XX i en henvendelse til Ankenævnet for ATP m.m. dateret den 25. maj 2017 gjorde indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for optjeningsåret 2012, og at Ankenævnet hjemviste spørgsmålet om 2012 til behandling i 1. instans i ATP den 15. juli 2017.

ATP har endvidere oplyst, at ATP den 1. august 2017 fastslog, at ATP ikke havde mulighed for at behandle indsigelsen for 2012, da der ikke var gjort rettidig indsigelse inden for fristen på 3 måneder fra modtagelsen af brevet i juni 2013, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne bevirke, at ATP på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag kunne se bort fra, at denne frist ikke blev overholdt.

ATP har endeligt oplyst, at XX kontaktede ATP vedrørende beskæftigelsesgraden for 2012 den 8. august 2017, og at han i den forbindelse fik oplyst, at der den 1. august 2017 var truffet afgørelse i sagen. ATP genfremsendte afgørelsen til XX den 9. august 2017. Den 10. august 2017 rettede XX henvendelse til ATP’s Kundeambassadør med anmodning om genberegning af beskæftigelsesgraden for 2012 (og for 2016).

XX er blevet partshørt over ATP’s udtalelse og har den 8. november 2017 indsendt yderli­gere bemærkninger. Han anfører, at han stadig er af den opfattelse, at en fejlberegning hos kontor for beskæftigelsesgrad i optjeningssår 2012 stadig ikke er erkendt af denne instans, og yderligere anke ønskes.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige med­delelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at XX har modtaget opgørelsen af beskæftigel­sesgraden for 2012 i juni 2013. Indsigelse mod opgørelsen af hans beskæftigelsesgrad i ind­komstårene 2012 er først frem­sat ved henvendelse til ATP/Ankenævnet for ATP m.m. den 25. maj 2017. Dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skatte­nedslags­lovens § 5, stk. 2.

Nævnet finder endvidere, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye oplysninger eller sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grund­lag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag. Det forhold, at der eventuelt er sket en fejlberegning, kan ikke føre til et andet resultat. Eventuelle fejl i arbejdsgiverens indbetaling og indberetning af ATP-bidrag udgør ikke en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse af sagen.

Da An­kenævnet således ikke finder grundlag for at dis­pen­sere fra indsigelsesfristen, stadfæster Anke­nævnet ATP’s afgørelse vedrørende indkomståret 2012.

Beskæftigelsesgraden for 2016

ATP har ved en afgørelse af den 11. maj 2017 forhøjet XX’s beskæftigelsesgrad for 2016 til 75 %, idet han havde indsendt dokumentation for beskæftigelse i ni måneder af 2016.  Det fremgår af afgørelsen, at XX kan klage til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen, hvis han er uenig i afgørelsen om beskæftigelsesgraden for 2016 eller beregningen af den samlede beskæftigelsesgrad (sammentælling af årene).

ATP har i en udtalelse af 3. oktober 2017 til Ankenævnet anført, at XX den 10. august 2017 har rettet henvendelse til ATP’s Kundeambassadør og anført, at der bør genberegnes for både 2012 og 2016. På den baggrund formoder ATP, at klagen fra XX skal betragtes som en klage over begge år.

ATP oplyser i udtalelsen, at ATP den 11. maj 2017 forhøjede XX’s beskæftigelsesgrad for 2016 til 75 %.

ATP har i udtalelsen videre anført, at XX har indbragt ATP’s afgørelse af 11. maj 2017 om forhøjelse af beskæftigelsesgraden for 2016 for Ankenævnet for ATP m.m. Der henvises til Ankenævnets sagsnr. 2017-54.

Endelig oplyser ATP, at ATP på baggrund af henvendelsen den 10. august 2017 til ATP’s Kundeambassadør den 11. august 2017 har oplyst XX om, at perioder med sygedagpenge uden for ansættelse ikke kan medregnes ved beskæftigelsesopgørelsen, idet kun beskæftigelse i et ansættelsesforhold kan medregnes. Der er givet klagevejledning til Ankenævnet.

ATP har lagt til grund, at beskæftigelsesgraden for 2016 på baggrund af den fremlagte dokumentation for fuldtidsbeskæftigelse er korrekt beregnet.

Ankenævnet for ATP m.m. bemærker, at efter skattenedslagslovens § 15 kan ATP’s afgørelser om beskæftigelsesgrad påklages til Ankenævnet for ATP m.m. inden 4 uger efter den dag, hvor ATP’s afgørelse er meddelt.

Ankenævnet bemærker videre, at XX’s henvendelse af 25. maj 2017 til Ankenævnet for ATP m.m. efter nævnets opfattelse ikke kan anses som en klage over ATP’s afgørelse af 11. maj 2017 om beregningen af beskæftigelsesgraden for 2016. Nævnet har herved lagt vægt på, at henvendelsen af 25. maj 2017 alene henviser til, at ”denne anke vedrører optjent beskæftigelsesgrad i året 2012 noteret til 68 % hvis 9 mdr. er 75 % (se (2016), må 10 mdr. blive 83 % (2012)”, og at der på baggrund af henvendelsen blev oprettet en sag om opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012 (Ankenævnets sagsnr. 2017-54).  Denne sag blev efter ønske fra ATP den 15. juli 2017 hjemvist til ATP med henblik på, at ATP kunne træffe afgørelse i sagen som 1. instans. 

Ankenævnet har også lagt vægt på, at senere korrespondance i sagen med sagsnr. 2017-54 (mails af 24. juli 2017, 2. august 2017 (2 mails) og 17. august 2017) entydigt vedrører optjeningsåret 2012.

Ankenævnet har på baggrund af ovenstående lagt til grund, at XX først har klaget over ATP’s afgørelse af 11. maj 2017 om beskæftigelsesgraden for 2016 i forbindelse med henvendelsen til ATP’s Kundeambassadør den 10. august 2017.

Klagefristen på 4 uger er således overskredet, og Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen. Det forhold, at ATP i svaret til XX af den 11. august 2017 har givet klagevejledning til Ankenævnet, ændrer ikke på Ankenævnets vurdering heraf, idet der ved svaret ikke foreligger en afgørelse om beskæftigelsesgraden for 2016, men alene er givet en uddybende forklaring om reglerne.