Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Afgørelse / J. nr. 2016-57, 2016-87 / 29-03-2017

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 11. juni 2016 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget XX’s (herefter klager) klage over ATP’s afgø­relse af 11. juni 2016 vedrørende skattenedslag for seniorer.

 ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af klagers beskæftigelsesgrad i 2013 og 2014, da indsigelsen vedrørende indkomståret 2013 først var modtaget af ATP i oktober 2014, og da indsigelsen vedrørende indkomståret 2014 først var modtaget af ATP i juni 2016. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigel­sesgraden var modtaget af Klager.

I klage af 21. juli 2016 har klager klaget over opgørelsen af sin beskæftigelsesgrad i 2013 og 2014. Klager anfører i sin klage, at han ved henvendelse til ATP den 14. oktober 2014 om indkomståret 2013 ikke bliver vejledt om, at der skal indberettes ATP af hele hans løn inklusiv provision, men alene om at han kan indsende en skriftlig klage over, at han ikke har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2012. Han ser imidlertid ingen grund til at klage, idet han hurtigt kan regne ud, at han med en årlig beskæftigelsesgrad på 50 % ikke vil være berettiget til et skattenedslag. Derfor reagerer han heller ikke på opgørelsen vedrørende indkomståret 2014, idet han er overbevist om, at hans arbejdsgiver efterlever reglerne om afregning af ATP. Klager bliver imidlertid i januar 2016 oplyst om, at hans arbejdsgiver fejlagtigt ikke har afregnet ATP af hans provisionsløn, og at dette vil blive rettet med tilbagevirkende kraft. Han går herefter ud fra, at han også vil modtage nye opgørelser vedrørende hans skattenedslag for alle årene. Da klager ikke hører noget fra ATP, retter han selv henvendelse den 3. juni 2016.

Klager anfører videre, at han som almindelig lønmodtager ikke kender reglerne for afregning af ATP, og han mener heller ikke, at han har pligt til at kende reglerne, da det er noget hans arbejdsgiver bør vide. Endelig anfører klager, at intentionerne i loven om skattenedslag for seniorer er at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, og han forstår derfor ikke, hvorfor han ikke får mulighed for skattenedslag, fordi hans arbejdsgiver ikke har afregnet det korrekte ATP-bidrag.

ATP har i en ud­talelse af 4. oktober 2016 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet for så vidt angår beskæftigelsesgraden i indkomstårene 2013 og 2014. ATP oplyser, at brevet med beskæftigelsesgraden for 2013 er sendt med brev dateret juni 2014 til klagers e-Boks. ATP anfører, at brevet er sendt til klagers e-Boks, da han selv havde anmodet om denne kommunikation.

ATP oplyser videre, at Klager kontakter ATP telefonisk den 14. oktober 2014 omkring beskæftigelsesgraden for 2013. ATP oplyser i den forbindelse, at fristen for indsigelse er overskredet og aftaler med klager, at han sender en skriftlig indsigelse.

I brev dateret juni 2015 oplyser ATP, at klagers beskæftigelsesgrad for 2014 er opgjort til 50 %. Brevet ser sendt til klagers e-Boks. Klager kontakter ATP vedrørende beskæftigelsesgraden for 2014 den 3. juni 2016, og ATP oplyser i den forbindelse, at han ikke har reageret rettidigt, og at beskæftigelsesgraden derfor ikke kan ændres. Samtalen følges op af en skriftlig indsigelse den 5. juni 2016.

ATP besvarer henvendelsen med afgørelse af 11. juni 2016, hvori det fastholdes, at beskæftigelsesgraden for 2013 og 2014 ikke kan ændres, idet indsigelsesfristen er overskredet.

Klager er med brev af 19. oktober 2016 blevet partshørt over ATP’s udtalelse, og har ikke fremsendt bemærkninger hertil.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige med­delelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modta­gelsen af meddelelsen.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at klager i juni 2014 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2013 i sin e-Boks, ligesom det kan lægges ubestridt til grund, at Klager i juni 2015 har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014 i sin e-Boks. Indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2013 er først frem­sat til ATP den 14. oktober 2014, og indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014 er først frem­sat til ATP den 3. juni 2016. Dermed er indsigelserne ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skatte­nedslags­lovens § 5, stk. 2.

Nævnet finder endvidere, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grund­lag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag. Det oplyste om ATP’s telefoniske vejledning og den fejlbehæftede indberetning af ATP-bidrag kan ikke føre til et andet resultat.

Da An­kenævnet således ikke finder grundlag for at dis­pen­sere fra indsigelsesfristen, stadfæster An­ke­nævnet ATP’s afgørelse vedrørende indkomstårene 2013 og 2014.