Afgørelse om genoptagelse af klage vedr. skattenedslag for seniorer

Ankenævnet har den 25. april 2017 stadfæstet ATP’s afgørelse af 7. marts 2016. ATP havde afvist at behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2012, 2013 og 2014, da indsigelsen var modtaget for sent.

XX har ved brev af den 4. maj 2017 anmodet om genoptagelse af Ankenævnets sag.

XX anfører som begrundelse, at hun reagerede både telefonisk og skriftligt på brev af juni 2012 fra Skattenedslag for Seniorer, samt at dette skete inden for den angivne frist. Efter at hun havde fået rettet sin beskæftigelsesgrad dette år, var hun således i god tro om, at beskæftigelsesgraden ville være korrekt fremadrettet. XX anfører videre, at det ikke fremgik af brevet fra juni 2012, at hun skulle rette eller kontrollere sine timer hvert år, og da hun hverken har haft bredbånd eller modtaget papirbrevene med den opgjorte beskæftigelsesgrad i 2013 og 2014, har hun ikke haft mulighed for at opdage, at timerne var opgjort forkert og derfor skulle rettes.

Det fremgår endvidere af XX’s brev, at hun helt naturligvis og selvfølgeligt havde kontrolleret og rettet sin beskæftigelsesgrad, såfremt det klart og tydeligt var fremgået af brevet af juni 2012 fra Skattenedslag for Seniorer, at hun skulle sørge for dette hvert år. Hun understreger derfor, at hun var i god tro om, at alt ville foregå automatisk via oplysninger fra hendes arbejdsgiver og ATP-indbetalinger.

Afslutningsvis oplyser XX, at hendes veninde har haft et forløb medindbetaling af et skattenedslag for seniorer, hvor alt forløb automatisk, og hvor der ikke var fejl i beskæftigelsesgraden. XX finder, at eksemplet giver anledning til at overveje, hvorfor der fra start har været fejl i opgørelsen af hendes beskæftigelsesgrad, og hvad hun skulle have gjort.

På den givne foranledning bemærkes, at når ATP i praksis opgør beskæftigelsesgraden for en person, sker det som udgangspunkt maskinelt ud fra indberettede oplysninger om ATP-bidrag. Gør en person indsigelse over for ATP mod den maskinelt opgjorte beskæftigelsesgrad, vurderer ATP den konkrete sag med henblik på at afgøre, om der er dokumenteret yderligere fuldtidsbeskæftigelse, der kan medføre en forhøjelse af beskæftigelsesgraden. Det forudsætter således en indsigelse fra personen, før ATP behandler sagen manuelt.

Efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, er det en betingelse, at indsigelse indgives inden for fristen på 3 måneder. Som nævnt i Ankenævnets afgørelse af den 25. april 2017 er det som ubestridt lagt til grund, at XX har modtaget opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014 i juni 2015. Hun havde således haft mulighed for at gøre indsigelse mod den opgjorte beskæftigelsesgrad inden for indsigelsesfristen, men fremsatte som nævnt ikke en sådan indsigelse.

For så vidt angår indkomståret 2014 finder Ankenævnet således, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at sagen genoptages. Det af XX anførte kan ikke i sig selv ændre denne vurdering.

For så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013 har XX imidlertid i brev af 4. maj 2017 bestridt, at hun har modtaget brevet fra ATP med opgørelse af beskæftigelsesgraden for 2012 i 2013, og at hun har modtaget brevet med opgørelse af beskæftigelsesgraden for 2013 i 2014. ATP havde under sin behandling af sagen ikke lejlighed til at tage stilling til denne indsigelse. Ankenævnet hjemviser derfor ATP’s afgørelse vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 til fornyet behandling af, om brevene må antages at være kommet frem til XX.