Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2016-28 / 30-05-2016

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 29. februar 2016 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget XX’s klage over ATPs afgørelse af 29. februar 2016 ved rørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2013, da indsigelsen først var modtaget af ATP den 16. februar 2016. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigelsesgraden var modtaget af XX.

ATP fandt i afgørelsen af 29. februar 2016, at meddelelsen for så vidt angår indkomståret 2013 måtte anses for at være kommet frem i juni 2014 Ved mail af 27. marts 2016 til Beskæftigelsesministeriet, som har videresendt henvendelsen til Ankenævnet den 29. marts 2016, har XX anført, at hun modtog ATPs meddelelse, men ikke nåede at reagere inden for fristen. Hun mener dog, at der også må gælde en 3 måneders frist for den meddelelse, hun modtog i februar 2016 vedrørende den samlede opgørelse af hendes beskæftigelsesgrad, og at hun således fortsat har mulighed for at gøre indsigelse vedrørende indkomståret 2013.

ATP har i en udtalelse af 18. april 2016 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet. Meddelelsen om beskæftigelsesgraden i indkomståret 2013 blev af ATP sendt i juni 2014 til XX e-boks. Første gang XX henvendte sig herom var ved telefonisk henvendelse den 16. februar 2016, hvilket var efter 3 måneders-fristens udløb.

Efter § 5, stk. 3, i skattenedslagsloven skal ATP udsende en opgørelse til de omfattede seniorer det år, hvor de fylder 64 år, der viser dels beskæftigelsesgraden for det seneste år, dels den samlede beskæftigelsesgrad for hele perioden. Indsigelsesmuligheden over denne opgørelse er begrænset til det seneste år samt beregningen (sammentællingen) af den samlede beskæftigelsesgrad. Hvis indsigelsesmuligheden skulle kunne udstrækkes til samtlige omfattede år, ville den årlige udsendelse med dertil hørende indsigelsesmulighed være unødvendig, og bestemmelsen i § 5, stk. 2 ville der- med ikke give nogen mening.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i indkomståret 2013 er først fremsat ved henvendelse til ATP den 19. februar 2016, og dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Ankenævnet er enig med ATP i, at indsigelsesfristen på 3 måneder i ATPs meddelelse af februar 2016 kun vedrører indkomståret 2015 samt beregningen (sammentællingen) af den samlede beskæftigelsesgrad, da indsigelsesfristen i § 5, stk. 2, ellers vil være uden indhold.

Nævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATPs afgørelse vedrørende indkomståret 2013.