Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 22. maj 2015 fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP)

Klagen

XX har ved klage af 29. maj 2015 anført, at det ved opgørelsen af hans beskæftigelsesgrad ville være mest retfærdigt at dividere årets totale antal timer med 12. Han anfører desuden, at forskydning af datoer i forbindelse med julen og sommerferien har givet en skæv fordeling i månedsafregningerne, hvilket han ikke håber, at han vil blive straffet for. I klagen oplyser han, at han i 2014 har arbejdet 1565,15 timer, hvilket svarer til 130,40 timer om måneden.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 6. juli 2015 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at ATP ved brev af februar 2015 til XX oplyste, at hans beskæftigelsesgrad for 2014 var opgjort til 67 %. Samtidig oplyste ATP, at hans samlede beskæftigelsesgrad for 2010-2014 var opgjort til 93 %.

XX gjorde herefter i april 2015 indsigelse over for opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014, hvorefter ATP anmodede om lønsedler for januar, juli, august og oktober måned 2014. Disse blev fremsendt af XX til ATP.

Ved brev af 22. maj 2015 oplyste ATP, at XX’s beskæftigelsesgrad for 2014 var ændret til 83 %. Den samlede beskæftigelsesgrad for perioden 2010-2014 blev herefter opgjort til 96 %.

ATP har oplyst, at ATP som udgangspunkt opgør beskæftigelsesgraden for en person maskinelt ud fra indberettede oplysninger om ATP-bidrag. Gør den pågældende indsigelse over for ATP over den opgjorte beskæftigelsesgrad, vurderer ATP den konkrete sag med henblik på at afgøre, om der er dokumenteret yderligere fuldtidsbeskæftigelse, der kan medføre forhøjelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad. Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i, om der er ATP-bidragspligtige timer, som mangler at blive medregnet, og som resulterer i, at timetallet i lønperioden opfylder timekravet til fuldtidsbeskæftigelse i ATP-lovgivningen. Ved afgørelsen af, om beskæftigelsen har været tilstrækkelig til at blive anset som fuldtidsbeskæftigelse, tager ATP udgangspunkt i ATP-bidragspligtige timer i de enkelte lønperioder i løbet af året. Udgangspunktet er således, at kun perioder med mindst 27 timer for ugelønnede, 54 timer for 14 dageslønnede og 117 timer for månedslønnede kan tælle med som fuldtidsbeskæftigelse.

Det er således ikke det årlige timetal eller et gennemsnit af årets beskæftigede timer, der skal lægges til grund for vurderingen af arbejdstidskravet. At kun lønperioder, der opfylder ATPs grænser for fuldtidsbeskæftigelse, medregnes, følger af skattenedslagslovens § 4, stk. 3 og stk. 4. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen for fuldtidsbeskæftigelse i ATP-mæssig henseende.

Det fremgår af de indsendte lønsedler, at XX aflønnes for det faktiske timeantal i hver lønperiode og ikke et gennemsnitligt antal timer.

Af de indberettede ATP-bidrag for XX fremgår det, at han er månedslønnet, og at der i månederne februar, juni, september, november og december 2014 er indberettet ATP-bidrag med fuldtidssats (Sats A, 270 kr.). I månederne januar, juli og august er der indberettet ATP-bidrag svarende til 1/3 beskæftigelse (Sats A, 90 kr.) og i oktober er der indberettet ATP-bidrag svarende til 2/3 beskæftigelse (Sats A, 180 kr.). I perioden 8. juli - 10. august er der indberettet ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

På baggrund af den indsendte dokumentation har ATP medregnet månederne juli og oktober i opgørelsen. I januar måned er der dokumenteret 74 timers beskæftigelse og i august måned 55,42 timers beskæftigelse samt oplyst om afholdelse af ferie til den 11. august 2014. Der er således ikke i januar og august måned 2014 dokumenteret mindst 117 timers beskæftigelse, hvorfor disse måneder ikke kan medregnes i opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014.

ATP oplyser, at ferie medregnes i opgørelsen med lønmodtagerens sædvanlige timetal. Har en lønmodtager, som XX, varierende timetal, opgøres ferietimerne som et gennemsnit af de sidste fire ugers timetal, eller, hvis dette ikke er retvisende, et gennemsnit af de sidste 13 ugers timetal. XX’s ferie i juli måned er således blevet opgjort på baggrund af gennemsnittet af timetallet i april, maj og juni måned, svarende til 37,6 timer pr. uge og 7,40 timer pr. dag. På den baggrund kan juli måned medregnes, da der i alt afholdes 4,33 ugers ferie, hvilket giver et timetal på 163 timers ferie. Hertil kommer 44,40 timers arbejde.

I august er der oplyst ferie i perioden 1.-10. august. Der er imidlertid indberettet ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge i den samme periode, hvorfor perioden ikke kan medregnes, idet perioder med arbejdsløshedsdagpenge ikke kan indgå i opgørelsen af beskæftigelsesgraden, jf. skattenedslagslovens § 4, stk. 3, modsætningsvis.

På baggrund af ovenstående anser ATP XX som fuldtidsbeskæftiget i 10 måneder i 2014, svarende til en beskæftigelsesgrad på 83 %.

ATP bemærker afslutningsvis i udtalelsen, at XX’s samlede beskæftigelsesgrad for perioden 2010-2014 er opgjort til 96 %, og at han så vidt ATP kan se, opfylder betingelserne for at få et skattenedslag.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattened­slagsloven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Efter ATP-lovens § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. septem­ber 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension forstås ved fuldtidsbeskæftigelse beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte sammenholdt med skattenedslagslovens § 4, stk. 4, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

XX er månedslønnet og skal derfor opfylde et arbejdskrav på mindst 117 timer pr. måned.

Det er oplyst af ATP, at der i månederne februar - juni, september, november og december 2014 er indberettet ATP-bidrag med fuldtidssats (Sats A, 270 kr.). I månederne januar, juli og august er der indberettet ATP-bidrag svarende til 1/3 beskæftigelse (Sats A, 90 kr.) og i oktober er der indberettet ATP-bidrag svarende til 2/3 beskæftigelse (Sats A, 180 kr.). I perioden 8. juli-10. august er der indberettet ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det fremgår videre af den indsendte dokumentation, at XX i månederne juli og oktober 2014 kan anses som fuldtidsbeskæftiget efter skattenedslagsloven, hvorfor disse to måneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelsesgraden for det pågældende år. 

Der er imidlertid ikke i januar og august måned 2014 dokumenteret mindst 117 timers beskæftigelse, hvorfor disse måneder ikke kan medregnes i opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2014.

Ankenævnet bemærker, at det følger af § 4, stk. 3, modsætningsvis, at ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ikke kan indgå i beregningen.

Ankenævnet stadfæster herefter ATP’s afgørelse af 22. maj 2015, således at XX’s beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven opgøres til 83 % for 2014.