Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2016-8 / 17-05-2016

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 11. september 2015 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget XX’s klage af 5. februar 2016 over ATPs afgø­relse af 12. januar 2016 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne genoptage behandlingen af XX’s beskæftigelsesgrad for 2010 og 2011. Ifølge ATPs registreringer kontaktede XX første gang ATP den 1. september 2013. Herefter traf ATP den 9. oktober 2013 afgørelse om, at indsigelsesfristen for 2010 og 2011 var overskredet, og at ATP derfor ikke kunne behandle indsigelsen. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigel­sesgraderne, som blev udsendt i henholdsvis juni 2011 og juni 2012, var modtaget af XX.

Ved brev af 29. december 2015 til ATPs kundeambassadør oplyser XX, at han i 2010 modtog brev fra ATP om muligheden for at få skattenedslag, og at han efterfølgende kontaktede ATP telefonisk. Ved afgørelse af 12. januar 2016 finder ATP det ikke sandsynliggjort, at XX skulle have rettet henvendelse til ATP inden for indsigelsesfristen, idet ATP i givet fald ville have anmodet om yderligere dokumentation og noteret dette på sagen. ATP vurderer endvidere, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at ATP kan se bort fra fristen.

XX har i klagen til Ankenævnet anført, at han har været i telefonisk kontakt med ATP inden for fristen, men at han ikke har mulighed for at dokumentere dette telefonopkald. Omvendt kan ATP heller ikke dokumentere, at telefonopkaldet ikke skulle have fundet sted.

ATP har i ud­talelse af 23. marts 2016 fastholdt, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagen kan genoptages på ulovbestemt grundlag. ATP henviser til sin af 9. oktober 2013, hvori overskridelsen af indsigelsesfristen er nærmere begrundet.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i indkomstårene 2010 og 2011 er ifølge ATPs afgørelse af 9. oktober 2013 først fremsat den 1. september 2013, og dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2. XX har ikke indbragt ATPs afgørelse af 9. oktober 2013 for Ankenævnet. Først ved telefonisk henvendelse den 15. april 2015 oplyser han, at han kontaktede ATP telefonisk i juni 2011.

Ankenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grund­lag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag. XX’s nye oplysning om en telefonsamtale med ATP i juni 2011 kan ikke føre til et andet resultat.

Da An­kenævnet således ikke finder grundlag for at dis­pen­sere fra indsigelsesfristen, stadfæster An­ke­nævnet ATPs afgørelse vedrørende indkomstårene 2010 og 2011.