Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 10. september 2015 fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP)

Klagen

XX har ved brev af 19. september 2015 klaget over ATP opgørelse af hendes beskæftigelsesgrad for 2014. Hun har arbejdet som timelønnet vikar, og finder det urimeligt, at hun som vikar ikke kan få afstemt arbejdstiden i normperioder på 3 måneder, som det fremgår af overenskomsten mellem FOA og den offentlige sektor.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 20. oktober 2015 fastholdt, at XX beskæftigelsesgrad for 2014 er 58 %.

ATP sendte i juni 2015 meddelelse til XX om, at hendes beskæftigelsesgrad for 2014 var opgjort til 30 %.

Den 16. juni 2015 gjorde XX indsigelse over for ATP vedrørende beskæftigelsesgraden for 2014, og indsendte samtidigt dokumentation i form af lønsedler. ATP hævede herefter foreløbigt beskæftigelsesgraden til 42 %.

Den 5. august 2015 modtog ATP yderligere oplysninger om ferieperioder og dokumentation i form af arbejdstidssedler. ATP traf på baggrund af de indsendte dokumenter afgørelse om at forhøje XX’s beskæftigelsesgrad for 2014 til 58 %. Det er denne afgørelse, der nu er indbragt for Ankenævnet.

XX har i klagen anført, at hun har arbejdet som vikar, at hun på årsbasis har arbejdet i 1513 timer svarende til en beskæftigelsesgrad på 78 %, og at der skal ske fordeling af timerne efter reglerne om normperioder i overenskomsten.

ATP har oplyst, at det ikke er det årlige timetal, eller et gennemsnit af årets beskæftigede timer, der skal lægges til grund for vurderingen af arbejdstidskravet, og at kun lønperioder, der opfylder ATPs grænser for fuldtidsbeskæftigelse medregnes, jf. skattenedslagslovens § 4, stk. 3 og 4. Udgangspunktet for at opfylde timekravet til fuldtidsbeskæftigelse i ATP-lovgivningen er beskæftigelse med mindst 117 timers arbejde pr. måned for månedslønnede, 54 timers arbejde pr 14. dag for 14-dages lønnede og 27 timer pr. uge for ugelønnede.

Det fremgår af de indsendte lønsedler, at XX aflønnes for sit faktiske timetal i hver lønperiode, og ikke for et gennemsnitligt timetal. Det fremgår videre, at XX har 2 forskellige arbejdsgivere, og at hun arbejder på månedsbasis men med forskudt måned.

XX har haft varierende timetal hos flere forskellige afdelinger af sine 2 arbejdsgivere, og ATP har ved opgørelsen placeret timerne i den måned, de er optjent.

ATP har på baggrund af indsendte lønsedler lagt til grund, at 7 måneder (februar, marts, august, september, oktober, november og december) kan medregnes som fuldtidsbeskæftigelse svarende til en beskæftigelsesgrad på 58 %.

ATP har videre gennemgået overenskomsten mellem FOA og Danske Regioner, og har vurderet, at XX som vikar ikke er omfattet af normperiodens timetalsberegning, da hun ikke er ansat med et bestemt timetal, men aflønnes for det faktiske timetal.

XX er blevet partshørt over ATPs udtalelse, men har ikke indsendt yderligere bemærkninger.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattened­slagsloven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Det fremgår af § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. septem­ber 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte sammenholdt med skattenedslagslovens § 4, stk. 4, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

Det fremgår af de indsendte lønsedler, at XX har arbejdet for flere arbejdsgivere i 2014, og at hun har arbejdet som månedslønnet med forskudt opgørelse. Ankenævnet tiltræder derfor, at timetallet skal opgøres hver måned for sig. Nævnet har lagt vægt på, at XX måned for måned aflønnes for det faktiske timetal – hun er således ikke ansat med og aflønnet for et fast ugentligt eller månedligt timetal, som efter overenskomstens arbejdstidsaftale skal gå op inden for en normperioden.

På baggrund af den indsendte dokumentation vedrørende XX’s beskæftigelse i 2014, anses Ulla Tove Madsen for at have været fuldtidsbeskæftiget i 9 måneder, hvilket svarer til en beskæftigelsesgrad på 75 %. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at følgende lønperioder medregnes ved opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad:

Februar med i alt 176,75 timer
Marts med i alt 146,75 timer
Maj med i alt 127,25 timer
Juni med i alt 122,75 timer
Juli med i alt 156 timer
August med i alt 128,75 timer
September med i alt 162,13 timer
Oktober med i alt 163,22 timer
November med i alt 159,26 timer

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke i alle tilfælde er enigt med ATP i antallet af timer for de enkelte måneder. Ankenævnet har blandt andet lagt vægt på, at der for maj, juni og juli ifølge lønsedlerne er udført mere end 117 timers arbejder. Ankenævnet har derfor i modsætning til ATP medregnet disse måneder som måneder med fuldtidsbeskæftigelse. Ankenævnet har for så vidt angår december måned ikke fundet, at der har været arbejdet i mindst 117 timer, men derimod alene 98,02 timer, hvorfor Ankenævnet i modsætning til ATP ikke har medregnet denne måned som fuldtidsbeskæftigelse. Ankenævnet har i øvrigt optalt timerne i januar og april som ATP til henholdsvis 113 og 109,75. I de månedlige timetal indgår ferie i månederne september, oktober og november med henholdsvis 51,8, 66,6 og 29,6 timer.

Timetallet opfylder herefter timegrænsen for fuldtidsbeskæftigede på 117 timer for månedslønnede i månederne februar, marts, maj, juni, juli, august, september, oktober og november 2014, svarende til en beskæftigelsesgrad på 75 % for indkomståret 2014.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund ATPs afgørelse af 10. september 2015 om XX’s beskæftigelsesgrad efter lov nr. 473 af 17. juni 2008 (skattenedslagsloven), således at beskæftigelsesgraden fastsættes til 75 % for indkomståret 2014.

Det kan i øvrigt oplyses, at hverken ATP eller Ankenævnet har mulighed for at dispensere fra skattenedslagslovens betingelser for optjening af ret til skattenedslag for seniorer.