Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 10. oktober 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

Ankenævnet har modtaget XX’s klage den 22. oktober 2014.

I klagen har XX anført, at hans virksomhed blev solgt pr. 14. maj 2013, og at CVR-nummeret er ophørt med at eksistere pr. 1. juni 2013. Herefter finder XX, at det er almindelig logik, at virksomhedens adresse efter dette tidspunkt ikke længere er i brug.

XX anfører desuden, at han ikke har modtaget hverken opkrævninger eller rykkere, idet den nye ejer af virksomheden ikke har videresendt post til ham efter overtagelsesdatoen. XX bemærker hertil, at han ikke har været klar over, at der skulle ændres adresse, når virksomheden er ophørt med at eksistere, og at hans private adresse på intet tidspunkt er blevet ændret. På den baggrund fastholder XX alene at ville betale det oprindeligt skyldige beløb og ikke renter og fogedgebyr.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 11. december 2013 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at ATP via Bluegarden-Lønservice modtog indberetning af ATP-bidrag for 1. kvartal 2013 på 1.980 kr. for virksomheden Virksomhed X (CVR-nr. XX). Kravet forfaldt den 1. maj 2013 og havde sidste rettidige betalingsdato den 7. maj 2013. ATP modtog ikke betaling af de pågældende ATP-bidrag.

Herefter sendte ATP den 23. maj 2013 en rykker på et elektronisk indbetalingskort Virksomhed X via XX’s bank, Bank X, hvoraf det bl.a. fremgik, at der ville blive tilskrevet renter med 1,5 % pr. påbegyndt måned fra kvartalets udløb og indtil betaling skete.

Med elektronisk indbetalingskort af 18. juli 2013 sendte ATP på tilsvarende måde en opkrævning af bidraget på 1.980 kr. og den tilskrevne rente på 89,10 kr.

Den 22. august 2013 rykker Virksomhed X, adresse X, som er adressen, hvorfra virksomheden er drevet, pr. brev for bidrag for 2. kvartal på 540 kr. samt for bidraget på 1.980 kr. vedrørende 1. kvartal 2013. og opkræver desuden en rente på 118,80 kr.

ATP opkræver herefter med elektronisk indbetalingskort af 18. oktober 2013 via bank X et samlet bidrag for tidligere perioder på 2.520 kr. og rente på 202,50 kr. Den 22. november 2013 rykker ATP pr. brev til adresse X, for bidraget på 2.520 kr. og rente på 240,30 kr. Med elektronisk indbetalingskort via bank X af 17. januar 2014 rykker ATP for bidraget og rente på 315,90 kr. Der fremsendes efterfølgende rykkere pr. brev til adresse X, den 25. februar 2014, hvor den tilskrevne rente nu er på 353,70 kr., den 11. april 2014, hvor renten er på 429,30 kr., den 27. maj 2014 hvor renten er på 467,10 kr. og den 13. juni 2014, hvor renten er steget til 504,90 kr.

I fogedbegæring af 28. juni 2014 om udlæg hos Virksomhed X v/XX v/XX, adresse X CPR-nr. XX, søger ATP det skyldige bidrag på 2.520 kr. samt tilskrevne renter på i alt 504,90 kr. (opgjort pr. 30. juni 2014) inddrevet ved fogedretten. Til beløbene er lagt et fogedgebyr på 310 kr.

Af udskrift fra fogedsretsbogen den 22. september 2014 fremgår, at XX gerne vil betale de skyldige bidrag, men at han ikke vil betale renter og fogedgebyr, da han først hører om kravet i forbindelse med fogedsagen. XX solgte Virksomhed X pr. 15. maj 2013 og går ud fra, at opkrævninger m.v. er sendt til den nye ejer, da han selv ikke har modtaget noget fra ATP.

I mail af 6. oktober 2014 til Ret X tilbagekaldte ATP fogedsagen mod XX med henblik på at træffe afgørelse om renter og gebyr. Dette er sket med afgørelse af 10. oktober 2014, hvor ATP fastholder, at XX skal betale renter og gebyrer på i alt 814,90 kr.

ATP anfører i udtalelsen, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der sker rettidig indbetaling af ATP-bidrag, jf. ATP-bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Endvidere har arbejdsgiveren pligt til at betale renter af ATP-bidrag, der ikke er betalt rettidigt, og renter skal beregnes med 1,5 % for hver påbegyndt måned efter et kvartals udløb, jf. ATP-lovens § 17, stk. 3, samt ATP-bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

ATP kan, når særlige omstændigheder taler derfor, eftergive renter, jf. ATP-bekendtgørelsens § 10, stk. 2. Det er imidlertid ATPs opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder i denne sag, som kan medføre, at den opkrævede rente eftergives. ATP lægger vægt på, at den manglende betaling kan henføres til forhold hos arbejdsgiveren, og at XX’s undladelse af at sikre sig, at post når frem til ham som ansvarlig indehaver af en enkeltmandsvirksomhed ikke bør resultere i, at han som arbejdsgiver opnår en uberettiget rentefordel.

Ankenævnets begrundelse

Efter § 8, stk. 2, i den dagældende ATP-bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 859 af 8. september 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension) forfalder ATP-bidrag for årets 1. kvartal til betaling den 1. maj med sidste rettidige betalingsdag den 7. maj. Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at betaling sker rettidigt, jf. ATP-lovens § 17, stk. 1, og ATP-bekendtgørelsens § 9, stk. 3. Det er i bekendtgørelsens § 9, stk. 1 og 2, nærmere angivet, hvorledes betaling skal ske.

Indbetaler arbejdsgiveren ikke bidraget rettidigt, skal arbejdsgiveren efter ATP-lovens § 17, stk. 3, og ATP-bekendtgørelsens § 10, stk. 1, betale en rente på 1,5 % af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

I forbindelse med ATPs indbringelse til fogedretten har ATP pålagt et fogedgebyr på 310 kr., som ATP har betalt i medfør af retsafgiftslovens § 16 (lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014).

Ankenævnet lægger til grund, at enkeltmandsvirksomheden Virksomhed X’s ATP-bidrag for 1. og 2. kvartal 2013 er betalt for sent. Ankenævnet tiltræder derfor, at XX som ansvarlig indehaver af enkeltmandsvirksomheden Virksomhed X (CVR-nr. XX) skal betale renter som opgjort af ATP, jf. ATP-lovens § 17, stk. 3, og ATP-bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

ATP kan efter ATP-bekendtgørelsens § 10, stk. 2, eftergive rente, når særlige omstændigheder taler derfor. Efter fast praksis sker eftergivelse som udgangspunkt kun, hvis der er begået fejl af ATP, eller hvis arbejdsgiveren skønnes at have sådanne økonomiske eller sociale problemer, at eftergivelse findes rimelig.

Selvom den nye ejer af Virksomhed X ikke må have videresendt opkrævningerne udsendt pr. brev fra ATP til XX, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte ATPs vurdering, hvorefter der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at eftergive det krævede rentebeløb.

ATP har som hjemmel for afgørelsen om, at XX skal betale fogedgebyret på 310 kr., henvist til ATP-lovens § 17, stk. 3. Denne bestemmelse angår imidlertid alene renter og kan ikke hjemle et krav om betaling af fogedgebyr. Spørgsmålet om, hvorvidt XX er pligtig at betale denne retsafgift henhører ved fogedretten. I øvrigt bemærkes, at ATP indbragte sagen for fogedretten med angivelse af XX’s bopælsadresse uden forinden at rette henvendelse til XX på denne adresse og frafaldt fogedsagen for at træffe afgørelse om de rejste indsigelser

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse af 10. oktober 2014 for så vidt angår renter, men ophæver afgørelsen for så vidt angår fogedgebyret.