Afgørelse vedrørende klage fra Virksomhed X på vegne af XX fra XX over afgørelse af 10. januar 2013 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Klagen

Virksomhed X har på vegne af XX i brev af 7. februar 2013 klaget over, at AUB har krævet de udbetalte ydelser i form af præmie, bonus, befordringsgodtgørelse og lønrefusion vedrørende uddannelsesaftalen indgået den 20. august 2011. XX bestrider tilbagebetaling med den begrundelse, at han i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen er blevet oplyst, at der kunne bevilges tilskud som elev i egen virksomhed. Dels har foreningen XX anbefalet XX at indgå aftale om elev i egen virksomhed, og dels har skolen XX godkendt uddannelsesaftalen.

AUBs udtalelse i anledning af klagen

AUB har i brev af 1. maj 2013 til Ankenævnet fastholdt sin afgørelse om tilbagesøgning af i alt 101.180 kr.

Uddannelsesaftalen mellem XX, XX, som arbejdsgiver og XX som elev blev påbegyndt den 1. august 2011. Den 8. december 2011 ansøger XX om at eleven god kendes som voksenelev. Det fremgår ikke af ansøgningen, at eleven er identisk med indehaveren.

Den 14. november 2011 udbetales 1., 2. og 3. præmierate på hver 6.000 kr. Den 20. februar 2012 udbetales 1. bonusrate på 13.000 kr. Efterfølgende udbetales 2. og 3. bonusrate på hver 13.000 kr. henholdsvis den 21. maj 2012 og en 30. august 2012. Samtidig blev der i perioden 2. januar 2012 til 2. april 2012 udbetalt lønrefusion på i alt 42.580 kr. og befordringsgodtgørelse på i alt 1.600 kr.

I oktober måned 2012 konstaterede AUB, at XX var registreret som indehaver af praktikvirksomheden XX og samtidig var elev i virksomheden. På den baggrund skrev AUB den 10. januar 2013 til XX, XX, og krævede tilbagebetaling af de beløb, som var udbetalt i form af præmie, bonus, befordringsgodtgørelse og lønrefusion.

Tilbagesøgningen skete efter AUB-lovens § 23 a, idet XX, XX, som arbejdsgiver  ikke over for AUB har oplyst, at der som grundlag for udbetaling af præmie, bonus, befordringsgodtgørelse og lønrefusion forelå en uddannelsesaftale med XX, som samtidig er indehaver af virksomheden. AUB finder herved, at XX, XX, ikke har oplyst AUB om forhold, der har betydning for udbetaling af ydelser, hvorfor tilbagebetaling sker på objektivt grundlag.

Ankenævnets begrundelse

Grundlaget for udbetaling af præmie, bonus, lønrefusion og befordringsgodtgørelse efter AUB- loven er en uddannelsesaftale mellem en elev og en arbejdsgiver, jf. bl.a. lovens § 4 om lønrefusion. For at sådan en aftale kan foreligge, skal der foreligge en aftale mellem to parter, en elev og en arbejdsgiver, og det må tillige anses for forudsat, at eleven har et tjenesteforhold til arbejdsgiveren, dvs. er undergivet dennes instruktion.

I den foreliggende sag har XX som ejer af virksomheden XX indgået en uddannelsesaftale med sig selv som elev. Den nævnte "uddannelsesaftale" er således ikke indgået mellem to parter, og allerede af denne grund forligger der ikke en uddannelsesaftale, som kan danne grundlag for udbetaling af ydelser efter AUB-loven.

Ved afgørelse af, om der herefter kan kræves tilbagebetaling efter AUB-lovens § 23 a, lægger Ankenævnet vægt på, at virksomheden XX har ansøgt om udbetaling af præmie, bonus, befordringsgodtgørelse og lønrefusion uden tydeligt at gøre opmærksom på, at eleven XX var ejer af virksomheden. Tværtimod fremgår det af arbejdsgiverstempel på ansøgningen om godkendelse af XX som voksenelev, at arbejdsgiver er XX. Ydermere har AUB ikke  ud fra den elektroniske udbetalingsansøgning umiddelbart kunnet konstatere, at der var den nævnte identitet mellem ejer og elev, og en virksomhedsejer bør ikke uden videre gå ud fra, at en virksomhedsejer kan få støtte til at ansætte sig selv som elev.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at AUB med rette har truffet afgørelse den 10. januar 2013 om tilbagesøgning.

Det, som Virksomhed X har anført, herunder at uddannelsesaftalen var godkendt af XX, kan ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet stadfæster herefter AUBs afgørelse af 10. januar 2013.