Afgørelse vedrørende klage fra virksomhed X på vegne af kommune X over afgørelser af 21. oktober 2015 og 12. februar 2016 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP/Samlet Betaling)

Sagsfremstilling

Den 22. juli 2015 udsender ATP Livslang Pension en opkrævning med et indbetalingskort vedrørende bidrag for 2. kvartal 2015 på i alt 2.276.123,70 kr. Opkrævningen sendes til kommune X’s digitale postkasse. Kravet har sidste rettidige betalingsdag den 7. august 2015.

Den 7. august 2015 betaler kommune X et beløb på 2.276.123,70 kr. til ATP (Samlet Betaling) med fejlbehæftede indbetalingsoplysninger. På vegne af kommune X oplyser virksomhed X efterfølgende i sagen, at beløbet var tiltænkt at skulle dække ATP´s opkrævning af ATP-bidrag for 2. kvartal 2015.

Den konkrete indbetaling bliver den 10. august 2015 registreret på Samlet Betalings afklaringsliste. Denne liste indeholder betalinger, som pga. indbetalingsfejl ikke umiddelbart kan placeres på et konkret SE./CVR.nr.

Den 27. august 2015 sender ATP en rykker for betaling af bidragene. Rykkerbrevet sendes med fysisk post til kommune X.

Den 14. september 2015 sender ATP endnu en rykker for betaling af kravet med fysisk post til førnævnte adresse. Den 18. september 2015 modtager ATP Livslang Pension betalingen af beløbet fra kommune X.

Samme dag modtager ATP en opringning fra virksomhed X på vegne af kommune x, som anmoder om at få slettet morarenterne under henvisning til, at beløbet er modtaget hos ATP. Den fejlagtige indbetaling konstateres ved gennemgang af afklaringslisten hos økonomiafdelingen, idet afklaringslisten på grund af ferieperiode ikke var blevet gennemgået ugentligt i Kundeservice. Tilbagebetaling blev iværksat med det samme.

Den 21. oktober 2015 sender ATP Livslang Pension en afgørelse med fastholdelse af de opgjorte morarenter på i alt 68.285,02 kr.

Den 26. oktober 2015 kontakter virksomhed X telefonisk ATP Livslang Pension. Under samtalen spørger virksomhed X til muligheden for kreditrenter af de 2.276.123,70 kr. Samtalen følges op af en mail af 28. oktober 2015, hvor virksomhed X anmoder om renter af de 2.276.123,70.

I afgørelse af 12. februar 2016 afslår Samlet Betaling at yde kreditrenter.

Klagen

Virksomhed X har på vegne af kommune Xi klage af 26. oktober 2015 vedrørende morarenter anført, at det opkrævede beløb blev indbetalt inden for den givne frist den 7. august 2015, dog til et forkert kreditornummer hos ATP. ATP har haft beløbet stående i hele perioden og kommune X har først modtaget beløbet retur den 22. september 2015, uden rentetilskrivning. Der har således ikke været noget ubetalt i perioden fra kommune X, og kommunen har ydermere overført beløbet igen, til den korrekte konto, den 18. september 2015.

For så vidt angår kreditrenter har virksomhed X på vegne af kommune X i klage af 17. marts 2016 anført, at beløbet blev indbetalt den 7. august 2015 og Samlet Betaling herefter lod det henstå  på en afklaringsliste til den 18. september 2015, med henvisning til ferie og vanskeligheder med at regne ud, hvad beløbet hidrørte. Virksomhed X finder på den baggrund, at kommune X er berettiget til kreditrenter.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

Vedrørende mora
 

ATP har i udtalelse af 21. april 2016 fastholdt sin afgørelse af 21. oktober 2015 og oplyst, at da betalingen af det opkrævede ATP-bidrag for 2. kvartal 2015 ikke var modtaget senest sidste rettidige betalingsdato den 7. august 2015, sendte ATP den 27. august 2015 en rykker til kommune X, i overensstemmelse med den sædvanlige rykkerprocedure. Rykkeren skal medvirke til, at arbejdsgivere kan opdage og rette eventuelle indbetalingsfejl hurtigst muligt.

ATP sendte på ny en rykker efter yderligere den 14. september 2015. Af denne rykker fremgik det, at såfremt betaling ikke var modtaget inden den 21. september 2015 ville sagen blive sendt til inddrivelse hos fogedretten.

Efter § 8, stk. 2, i dagældende ATP-bekendtgørelse forfalder ATP-bidrag for 2. kvartal til betaling den 1. august med sidste rettidige betalingsdag den 7. august. Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at betalingen sker rettidigt, jf. ATP-lovens § 17, stk. 1, og § 9, stk. 3, i dagældende ATP- bekendtgørelse.

Indbetaler arbejdsgiveren ikke bidraget rettidigt, skal arbejdsgiveren efter ATP-lovens § 17, stk. 3, og § 10, stk. 1, i dagældende ATP-bekendtgørelse betale en rente på 1,5 % af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

Kommune X kan ikke betale med frigørende virkning til et andet kreditor-nr. eller en anden konto, der ikke er anvist af ATP. ATP fastholder således, at der foreligger forsinkelse med kommune X betaling af ATP-bidragene for 2. kvartal 2015.

Er der særlige omstændigheder i sagen, har ATP dog mulighed for at eftergive renten i det konkrete tilfælde, jf. § 10, stk. 2 i dagældende ATP-bekendtgørelse. Det vil fx principielt tale for at eftergive renter i henhold til denne regel, hvis en arbejdsgivers for sene bidragsindbetaling skyldes fejl begået af ATP.

ATP finder ikke, at der er fremkommet oplysninger om sådanne særlige omstændigheder, at ATP kan eftergive renter ved for sen indbetaling i dette tilfælde. ATP har lagt vægt på, at den forsinkede indbetaling af ATP-bidrag for 2. kvartal 2015 skyldes forhold hos kommune X, samt at ansvaret for korrekt og rettidig indbetaling påhviler arbejdsgiver.

Vedrørende kreditrente

ATP (Samlet Betaling) har i udtalelse af 21. april 2016 fastholdt sin afgørelse 12. februar 2016 og oplyst, at den fejlagtige indbetaling skyldtes forhold hos kommune X, idet de fejlagtigt foretog en indbetaling til Samlet Betaling i stedet for ATP Livslang Pension.

Samlet Betaling har lagt vægt på, at Samlet Betaling satte beløbet til tilbagebetaling hurtigst muligt efter at man blev opmærksomme på kommune X fejl, dvs. inden for rimelig tid efter, at fejlen opdagedes og krav herom blev fremsat.

Som støtte for sit afslag på at yde kreditrenter har Samlet Betaling henvist til følgende domspraksis vedrørende rentekrav:

U1984.1061H: Af præmisserne til højesteretsdommen fremgår det, at selv uden udtrykkelig lovhjemmel kan et rentekrav gøres gældende, hvis det konkret må anses for rimeligt og i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, at parten bærer risikoen for det rentetab, som modparten har lidt ved ikke at kunne råde over et givet beløb. I den konkrete sag skulle Skatteministeriet betale renter i tilfælde af fejlagtig opkrævning af en afgift. Der lagdes vægt på, at de fakta, der gjorde opkrævning uberettiget, var Skatteministeriet kendt på forhånd, at Skatteministeriet havde haft råderet over afgiften i et længere tidsrum (godt et år), og at virksomheden fra indbetalingstidspunktet havde taget forbehold for afgiftens korrekthed.

U2004.977H: Et pengeinstitut havde ikke krav på rente ved tilbagebetaling af et beløb, der uden påkrav ved en fejl var indbetalt til SKAT. Pengeinstituttet overførte ved en fejl over 7 mio. kr. til SKAT i stedet for godt

1.100 kr., idet de angav SKAT’s kontonummer i beløbsfeltet. Pengeinstituttet anmodede om tilbagebetaling dagen efter overførslen, og modtog tilbagebetalingen knap en måned senere. Højesteret finder, at tilbagebetalingskravet - ligesom skattekravet - må anses for et krav af offentligretlig karakter, således at rentelovens almindelige bestemmelser ikke finder anvendelse. Da der endvidere heller ikke er hjemmel til at pålægge renter efter skattelovgivning, SKAT’s cirkulære om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb, eller almindelige retsgrundsætninger, herunder berigelsesgrundsætningen, frifandtes SKAT

Københavns Byrets sag (BS 4281/2001) – Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse mod ATP: ATP frifandtes for at skulle betale renter til Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse for et for stort indbetalt ATP- bidrag. Retten lagde vægt på, at ATP var uden skyld i fejlen, at beløbet straks blev tilbageført (ved modregning), da fejlen blev kendt, at der ikke i ATP-loven er hjemmel til, at ATP kan betale renter på det foreliggende grundlag, at tilbagebetalingskravet falder udenfor formuerettens område og dermed renteloven, at der

på det foreliggende grundlag ikke er hjemmel til at pålægge ATP at betale renter efter almindelige obligationsretlige grundsætninger, herunder læren om condictio indebiti, og at det ikke ville være rimeligt eller i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger, at tabet for modpartens uagtsomhed skulle overføres til ATP, selv om ATP ikke havde nået at indrette sig på den fejlagtige indbetaling, og selv om ATP ikke ville lide noget økonomisk tab ved at fralægge sig renteindtægten.

I ankesagen K31/92 i ATP’s Ankenævn afgjorde nævnet i 1994, at der ikke skulle ske forrentning ved tilbagebetaling af fejlagtigt indbetalt ATP-bidrag. Idet der ikke er hjemmel til forrentning i ATP-loven, tog anke- nævnet stilling til, om kravet kunne støttes på renteloven. Nævnet fandt, at tilbagebetalingskravet faldt uden- for formuerettens område, og at betingelserne efter rentelovens § 8 om indledt retsforfølgning ikke var op- fyldt. I afgørelsens præmisser lægges desuden vægt på, at tilbagebetaling er sket ”uden ugrundet ophold, efter at krav herom var fremsat ledsaget af de fornødne oplysninger”.

I ankesagen 2009-0006237 i Ankenævnet for ATP m.m. afgjorde nævnet, at AER ikke skulle yde Greve Kommune kompensation for rentetab i forbindelse med, at Greve kommune indbetalte et for stort beløb i AER-bidrag. I kendelsen anfører nævnet, at nævnet navnlig lægger vægt på, at ”tilbagebetalingskravet op- stod som følge af kommunens egen fejl, og at tilbagebetalingen samlet set skete inden for rimelig tid efter, at fejlen var blevet opdaget”.

Ankenævnets begrundelse

De nærmere regler om opkrævning af ATP-bidrag er fastsat i bekendtgørelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspension (den dagældende bekendtgørelse nr. 859 af 8. september 2009).

Det fremgår af § 8, stk. 2, at opkrævningen sker kvartalsvis, dvs. fire gange årligt. Der er for hver opkrævning angivet en forfaldsdato og en sidste rettidige betalingsdag – for årets 24. kvartal er forfaldsdatoen 1. august og sidste rettidige betalingsdag 7. august. Arbejdsgiveren har ifølge § 9, stk. 3, ”ansvaret for rettidig betaling af det samlede ATP-bidrag”.

I den foreliggende sag er der tale om betaling for 2. kvartal 2015 med sidste rettidige betalingsdag den 7. august 2015. Kommune X indbetalte det skyldige beløb inden for fristen, men til en forkert konto i ATP.

Ankenævnet tiltræder den af ATP fremførte forståelse af bestemmelen, hvorefter rettidig betaling ikke kan ske ved betaling til en anden konto i ATP end den af ATP anviste.

Indbetaling af beløbet skete første til den korrekte konto i ATP ved kommune X’s indbetaling den 18. september 2015, efter at ATP havde rykket kommunen den 27. august og 14. september 2015.

Under disse omstændigheder tiltræder Ankenævnet, at der som følge af for sen betaling skal betales rente, jf. bekendtgørelsens § 10. Renten udgør 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb.

Indbetalingen den 7. august 2015 blev fejlagtigt indbetalt til en konto i ATPs afdeling Samlet Betaling, som bl.a. opkræver en række andre bidrag af arbejdsgiverne, fx bidrag til AUB, Finansierings- bidrag og bidrag til hjemmeside X. Den fejlagtige betaling blev den 10. august 2015 udskilt på en såkaldt ”afklaringsliste” til ugentlig afklaring af, hvad beløbet dækkede over, men på grund af ferie blev der ikke taget hånd om fejlindbetalingen før virksomhed X på vegne af kommune X henvendte sig til Samlet Betaling den 18. september 2015 og bad om tilbagebetaling af beløbet.

Havde Samlet Betaling efter sædvanlig procedure fået behandlet afklaringslisten inden for en uge, havde kommune X haft mulighed for at rette fejlen og indbetale beløbet til den korrekte konto inden månedens udløb.

Ankenævnet finder således, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som taler for, at ATP eftergiver renterne i medfør af § 7, stk. 2 for så vidt angår perioden efter august måned.

For så vidt angår spørgsmålet om kreditrente er kommune X krav på tilbagebetaling af det fejlindbetalte beløb til Samlet Betaling ikke et pengekrav på formuerettens område og er derfor alene omfattet af rentelovens § 8.

I den foreliggende situation skyldes tilbagebetalingskravet kommunens egen fejl i forbindelse med indbetalingen af beløbet og Samlet Betaling tilbagebetalte beløbet straks man blev gjort opmærk- som på fejlen af virksomhed X ved henvendelse den 18. september 2015. Henset til at fejlen blev opdaget inden for forholdsvis kort tid, herunder at kommunen selv kunne have reageret hurtigere, da man modtog 1. rykker fra ATP den 27. august 2015, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilkende kommunen rente af tilbagebetalingskravet i medfør af rentelovens § 8 eller i medfør af den almindelige berigelsesgrundsætning, jf. herved Højesterets dom U2004.977H.

Ankenævnet ændrer herefter ATPs afgørelse af 21. oktober 2015 for så vidt angår opkrævning af morarente og stadfæster ATPs afgørelse af 12. februar 2016 for så vidt angår kreditrente.