Afgørelse vedrørende klage fra Virksomhed X over afgørelse af 9. december 2014 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Klagen

Virksomhed X har i sin klage modtaget i Ankenævnet den 11. december 2014 samt supplerende bemærkninger i brev af 19. februar 2015 anført, at eleven fik mulighed for fastansættelse i en anden virksomhed en måned før uddannelsesaftalens udløb, og Virksomhed X forkortede derfor uddannelsesforløbet efter aftale med uddannelsesnævnet. Virksomhed X finder det urimeligt, at man mister muligheden for sidste års bonus, fordi man har hjulpet eleven. Havde man fastholdt uddannelsesfor- løbet havde man været berettiget til at få 4. bonusrate, men så havde eleven ikke kunne få det job, han havde fundet.

AUBs udtalelse i anledning af klagen

AUB har i brev af 5. februar 2015 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at der den 12. september 2011 blev indgået en uddannelsesaftale mellem XX og eleven XX. Uddannelsen påbegyndes den 1. oktober 2011 med slutdato den 30. september 2013. Uddannelsesaftalen blev undervejs overtaget på samme vilkår af Sportsmaster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Den 3. oktober 2013 ansøgte Virksomhed X om udbetaling af 4. bonusrate, som blev frigivet den 21. september 2013. Ansøgningen skete via AUBs selvbetjeningsløsning og Virksomhed X angav her, at  eleven var ansat på tidspunktet for bonusratens frigivelse.

Den 16. december 2013 modtog AUB oplysning om ændring i uddannelsesaftalens længde, idet aftalen nu afsluttedes den 31. august 2013. Den 1. december 2014 tilbagesøger AUB den udbetalt 4. bonusrate.

Reglerne om bonus i forbindelse med uddannelsesaftaler fandtes i dagældende AUB-lovs §§ 16 og 17, og er videreført i den nugældende lovs § 15c. Uddannelsesaftalen, der var indgået den 1. juli 2012, omfattes af reglerne i bekendtgørelse nr. 145 af 21. februar 2011 om udbetaling af præmie, løntilskud og bonus fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til arbejdsgivere, hvorefter der efter ansøgning udbetales bonus i 4 rater, hvis uddannelsesaftalen fortsat er i kraft henholdsvis 90, 180, 270 og 630 dage efter prøvetidens udløb.

Uddannelsesaftalen mellem Virksomhed X og XX indeholdt en bestemmelse svarende til erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, hvorefter de første 3 måneder af uddannelsesaftalen var en prøvetid, der således udløb den 31. december 2011.

Ret til udbetaling af 4. bonusrate blev således opnået 630 (kalender-) dage efter prøvetidens udløb, dvs. den 21. september 2013, forudsat at uddannelsesaftalen fortsat var i kraft. Uddannelsesaftalen ophørte imidlertid den 31. august 2012 og var således ikke i kraft den 21. september 2013, hvor der ville være opnået ret til udbetaling af 4. bonusrate, hvis uddannelsesaftalen fortsat havde været i kraft.

Det, som Virksomhed X har anført om, at afkortningen af uddannelsesaftalen skete for at hjælpe ele- ven, kan ikke føre til nogen anden vurdering, idet de nævnte frister er lovbestemte.

Ankenævnets begrundelse

Efter §§ 16 og 17 i den dagældende AER-lov ydede AER, nu AUB, præmie og bonus til arbejdsgivere i forbindelse med uddannelsesaftaler. Efter den dagældende bestemmelse i § 17, stk. 2, opnåede arbejdsgivere efter ansøgning ret til udbetaling af 4. bonusrate 630 dage efter prøvetidens udløb. De første 3 måneder af uddannelsesaftalen er efter erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, prøvetid.

Den 12. september 2011 blev der indgået uddannelsesaftale mellem XX og eleven XX, som påbegyndtes den 1. oktober 2011 med slutdato den 30. september 2012. I  forbindelse med en virksomhedsoverdragelse overtog Virksomhed X uddannelsesaftalen på samme vilkår.

Prøvetiden efter denne uddannelsesaftale udløb 3 måneder efter aftalens påbegyndelse, dvs. den 31. december 2011. Ret til udbetaling af 4. bonusrate ville således være opnået 630 dage herefter, dvs. den 21. september 2013, forudsat at uddannelsesaftalen fortsat var i kraft.

Da uddannelsesaftalen imidlertid var ophørt den 31. august 2013, var Virksomhed X ikke berettiget til at få udbetalt 4. bonusrate.

Krav om tilbagebetaling kan dog kun rejses, hvis betingelserne herfor i følgende bestemmelse i AUB-lovens § 23a er opfyldt:

”§ 23a. Har den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i henhold til loven, givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller del- vis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales.”

Denne bestemmelse må forstås i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om tilbagesøgning, ”condictio indebiti”. For at tilbagebetaling kan kræves, skal de urigtige eller manglende oplysninger derfor kunne bebrejdes ansøgeren, ligesom der ikke må foreligge omstændigheder, som ud fra en samlet bedømmelse gør et krav om tilbagebetaling urimeligt.

I ansøgningen den 3. oktober 2013 på AUBs selvbetjeningsløsning har Virksomhed X angivet, at eleven fortsat var ansat på tidspunktet for bonusratens frigivelse den 21. september 2013. Dette var imidlertid ikke korrekt, da eleven var fratrådt sin stilling den 31. august 2013. AUB er derfor berettiget til at kræve den udbetalte bonusrate tilbagebetalt.

Ankenævnet stadfæster herefter AUBs afgørelse af 9. december 2014.