Afgørelse vedrørende klage fra Virksomhed A, over afgørelse af 9. januar 2013 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Klagen

XX, Virksomhed A, har den 7. februar 2013 klaget over, at AUB har krævet udbetalte ydelser i form af lønrefusion og befordringsgodtgørelse på i alt 75.353,07 kr. tilbagebetalt.

XX har i starten af 2010 telefonisk af AUB fået oplyst, at det var muligt at indgå den  påtænkte uddannelsesaftale og modtage refusion. Det anføres endvidere, at ydelserne er modtaget i god tro. Klagen er indsendt af klagers revisionsfirma, Virksomhed B. Efterfølgende har klager i forbindelse med parthøring den 27. maj 2013 oplyst, at AUB har godkendt aftalen og udbetalt ydelserne til Virksomhed A. Endvidere var skolen bekendt med uddannelsesaftalen.

Det kan derfor ikke være rimeligt, at Virksomhed A skal straffes for fejl, som virksomheden ikke selv har begået.

AUBs udtalelse i anledning af klagen

AUB har i brev af 1. maj 2013 til Ankenævnet fastholdt sin afgørelse om tilbagesøgning af i alt 75.353,07 kr.

Uddannelsesaftalen mellem Virksomhed A som arbejdsgiver og XX som elev blev påbegyndt den 1. november 2009. Aftalen forlænges den 1. januar 2010 og afsluttes den 14. januar 2012.

I perioden 16. marts 2011 til 28. november 2011 blev der udbetalt lønrefusion på i alt 74.446,67 kr. Der er desuden de 7. december 2011 udbetalt befordringsgodtgørelse på 906,40 kr.

I oktober måned 2012 konstaterede AUB, at XX var registreret som interessent i og dermed medindehaver af praktikvirksomheden Virksomhed A og samtidig var elev i virksomheden. På den baggrund skrev AUB den 9. januar 2013 til Virksomhed A og krævede tilbagebetaling af de beløb, som var udbetalt i form af lønrefusion og befordringsgodtgørelse.

Tilbagesøgningen skete efter AUB-lovens § 23 a, idet Virksomhed A som arbejdsgiver ikke over for AUB har oplyst, at der som grundlag for udbetaling af lønrefusion og befordringsgodtgørelse forelå en uddannelsesaftale med XX, som samtidig er medindehaver af virksomheden. AUB finder herved, at Virksomhed A ikke har oplyst AUB om forhold, der har betydning for udbetaling af ydelser, hvorfor tilbagebetaling sker på objektivt grundlag.

Ankenævnets begrundelse

Grundlaget for udbetaling af præmie, bonus, lønrefusion og befordringsgodtgørelse efter AUB- loven er en uddannelsesaftale mellem en elev og en arbejdsgiver, jf. bl.a. lovens § 4 om lønrefusion. For at sådan en aftale kan foreligge, skal der foreligge en aftale mellem to parter, en elev og en arbejdsgiver, og det må tillige anses for forudsat, at eleven har et tjenesteforhold til arbejdsgiveren, dvs. er undergivet dennes instruktion.

I den foreliggende sag har XX som medejer af virksomheden Virksomhed A indgået en uddannelsesaftale med sig selv som elev. Den nævnte "uddannelsesaftale" er således ikke indgået mellem to parter, og allerede af denne grund forligger der ikke en uddannelsesaftale, som kan danne grundlag for udbetaling af ydelser efter AUB-loven.

Ved afgørelse af, om der herefter kan kræves tilbagebetaling efter AUB-lovens § 23 a, lægger Ankenævnet vægt på, at virksomheden Virksomhed A har ansøgt om udbetaling af lønrefusion og befordringsgodtgørelse uden tydeligt at gøre opmærksom på, at eleven XX var medejer af virksomheden. Ydermere har AUB ikke ud fra den elektroniske udbetalingsansøgning umiddelbart kunnet konstatere, at der var den nævnte identitet mellem ejer og elev, og en virksomhedsejer bør ikke uden videre gå ud fra, at en virksomhedsejer kan få støtte til at ansætte sig selv som elev.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at AUB med rette har truffet afgørelse den 9. januar 2013 om tilbagesøgning.

Det af XX anførte om en telefonsamtale med AUB i starten af 2010 kan ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet stadfæster herefter AUBs afgørelse af 9. januar 2013.