Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2014-78 / 07-03-2016

Afgørelse vedrørende klage fra Landboforening X over afgørelse af 6. marts 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 6. marts 2014, hvorefter XX beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven fastsættes til 63 % for 2011 og 67 % for 2012.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Jane Korczak, Steen Müntzberg, Henrik Rothe og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

Landboforening X har ved brev af 27. maj 2014 klaget over ATPs opgørelse af XX’s beskæftigelsesgrad for 2011 og 2012. Landboforening X anfører i klagen blandt andet, at skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 2, giver mulighed for, at en person kan anses som fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende kan dokumentere, at der i hele indkomståret har været en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem, altså mindst 1404 timer pr. år.

Landboforening X anfører desuden, at XX som sygeplejerske ansat i et vikarbureau har arbejdet væsentligt mere end fuld tid, samt at det ikke bør komme hende til skade, at hun har valgt at arbejde gennem et vikarbureau. Det anføres også, at XX har fremlagt dokumentation for fuldtidsbeskæftigelse i 2011 og 2012. Hendes aften-, natte- og weekendvagter skal omregnes til normal arbejdstid ved at tillægge den faktiske arbejdstid en forholdsmæssig andel svarende til tillægget for aften-, natte- og weekendvagter.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 26. juni 2014 fastholdt sin afgørelse, hvorefter XX’s beskæftigelsesgrad for 2011 er 63 %, og beskæftigelsesgraden for 2012 er 67 %.

ATP har oplyst, at ATP som udgangspunkt opgør beskæftigelsesgraden for en person maskinelt ud fra indberettede oplysninger om ATP-bidrag. Gør den pågældende indsigelse over for ATP over den opgjorte beskæftigelsesgrad, vurderer ATP den konkrete sag med henblik på at afgøre, om der er dokumenteret yderligere fuldtidsbeskæftigelse, der kan medføre forhøjelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad. Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i, om der er ATP-bidragspligtige timer, som mangler at blive medregnet, og som resulterer i, at timetallet i lønperioden opfylder timekravet til fuldtidsbeskæftigelse i ATP-lovgivningen. Ved afgørelsen af, om beskæftigelsen har været tilstrækkelig til at blive anset som fuldtidsbeskæftigelse, tager ATP udgangspunkt i ATP-bidragspligtige timer i de enkelte lønperioder i løbet af året. Udgangspunktet er således, at kun perioder med mindst 27 timer for ugelønnede, 54 timer for 14 dageslønnede og 117 timer for månedslønnede kan tælle med som fuldtidsbeskæftigelse.

Det er således ikke det årlige timetal eller et gennemsnit af årets beskæftigede timer, der skal lægges til grund for vurderingen af arbejdstidskravet. At kun lønperioder, der opfylder ATPs grænser for fuldtidsbeskæftigelse, medregnes, følger af skattenedslagslovens § 4, stk. 3 og stk. 4. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen for fuldtidsbeskæftigelse i ATP-mæssig henseende. Det fremgår af de indsendte lønsedler, at XX aflønnes for det faktiske timeantal og ikke et gennemsnitligt timeantal pr. måned.

Når der for aften-, nat- og weekendarbejde udbetales tillæg, skal arbejdet ved opgørelsen af timetallet indgå med det faktiske timetal uden tillæg.

Vedrørende 2011

Af de indberettede ATP-bidrag for 2011 fremgår det, at XX er 14-dageslønnet med tre arbejdsgivere, og at der i perioderne 24. januar-20. februar, 21. marts-17. april, 16.-29. maj, 11.-24. juli, 3. oktober, 31. oktober-13. november samt 26.-31. december 2011 er indberettet ATP-bidrag af fuldtidsbeskæftigelse. I øvrige perioder af 2011 er der indberettet ATP-bidrag af deltidsbeskæftigelse. ATP har vedlagt en oversigt over XX’s timer i 2011, som de fremgår af den fremsendte dokumentation og finder på baggrund heraf, at 16,5 lønperioder kan medregnes, svarende til en beskæftigelsesgrad på 63 %.

Vedrørende 2012

Af de indberettede ATP-bidrag for 2011 fremgår det, at XX er 14-dageslønnet med tre arbejdsgivere, og at der i perioderne 1.-8. januar, 23. januar-5. februar, 20. februar-4. marts, 19. marts-15. april, 14.-27. maj, 23. juli-5. august, 20. august-2. september, 1.-14. oktober, 1.-14. november samt 1.-12. december 2012 er indberettet ATP-bidrag af fuldtidsbeskæftigelse. I øvrige perioder af 2011 er der indberettet ATP-bidrag af deltidsbeskæftigelse. ATP har vedlagt en oversigt over XX’s timer i 2012, som de fremgår af den fremsendte dokumentation og finder på baggrund heraf, at 17,5 lønperioder kan medregnes, svarende til en beskæftigelsesgrad på 67 %.

Partshøring

Landboforening X har i partshøringssvar af 1. juli 2014 bemærket, at ATP i sin udtalelse ikke har forholdt sig til den i klagen beskrevne fortolkning af skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattened­slagsloven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Efter ATP-lovens § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. septem­ber 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension forstås ved fuldtidsbeskæftigelse beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte sammenholdt med skattenedslagslovens § 4, stk. 4, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

XX er 14-dageslønnet og skal derfor opfylde et arbejdskrav på mindst 54 timer pr. 14 dage.

XX har ikke i anledning af sit aften, nat- og weekendarbejde afspadseret, men har fået udbetalt tillæg for disse timer. Ankenævnet tiltræder, at disse timer derfor skal indgå med det faktiske timetal, jf. herved bekendtgørelse nr. 859 af 8. september 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 4, stk. 1 og 2, nr. 1.

Ankenævnet kan tiltræde det af ATP anførte om opgørelsen af XX’s faktiske arbejdstimer i de enkelte måneder. Dermed kan der i opgørelsen af beskæftigelsesgraden medregnes 16,5 lønperioder i 2011, svarende til en beskæftigelsesgrad på 63 %, og 17,5 lønperioder i 2012, svarende til en beskæftigelsesgrad på 67 %.

ATP stadfæster derfor ATPs afgørelse af 6. marts 2014. Det af klager anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Det kan i øvrigt oplyses, at hverken ATP eller Ankenævnet har mulighed for at dispensere fra skattenedslagslovens betingelser for optjening af ret til skattenedslag for seniorer.