Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2014-158 / 10-06-2016

Afgørelse vedrørende klage fra Kommune X over afgørelse af 9. oktober 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 9. oktober 2014, hvorefter Kommune X skal betale 70.891,32 kr. i renter i anledning af for sen indbetaling af bidrag for 4. kvartal 2013 vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Finansieringsbidrag samt Barsel.dk. ATP skal således ikke tilbagebetale dette beløb.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Jane Korczak, Steen Müntzberg, Henrik Rothe og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

Kommune X gør i sin klage af 4. november 2014 gældende, at XX bærer risikoen for, at opkrævningen af den 18. marts 2014 ikke er kommet frem, og at Kommune X derfor ikke har misligholdt sine betalinger.

Kommune X gør videre gældende, at XX har bevisbyrden for, at de er undtaget fra reglerne om elektronisk betaling i L.2007.798, jf. bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011, som indebærer, at regninger til offentlige myndigheder skal fremsendes elektronisk.

Endelig gør Kommune X gældende, at XX er en del af ATP, og at indbetaling til en forkert konto hos ATP ikke er misligholdelse. Kommunen indbetalte beløbet den 1. maj 2014, men til en forkert konto hos ATP (AUB-kontoen). Beløbet blev den 8. maj 2014 tilbageført til kommunen, som fik betalt til den rigtige konto den 9. maj 2014.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 23. januar 2015 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at XX den 18. marts 2014 sendte en opkrævning med indbetalingskort vedrørende bidrag på i alt 2.553.729,34 kr. for 4. kvartal 2013 til Kommune X. Opkrævningen blev sendt med fysisk post til kommunens adresse. Sidste rettidige betalingsdato var den 14. april 2014, og opkrævningen er ikke registreret som modtaget retur hos XX.

Idet betaling ikke skete, sendte XX den 24. april 2014 en rykker for betaling af det skyldige beløb til Kommune X. Rykkerbrevet blev sendt med fysisk post til Kommune X. Af rykkerbrevet fremgik det, at forfaldsdatoen var den 1. april 2014. Det hedder i øvrigt i brevet:

”For at undgå yderligere rykkere skal beløbet være betalt senest den 1. maj 2014. Da sidste rettidige betalingsdag allerede er overskredet vil der blive tilskrevet renter. Renter af for sent betalt bidrag til AUB, Barsel.dk samt Finansieringsbidrag beregnes med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Renter af AES-bidraget, herunder Arbejdsskadeafgiften, beregnes fra forfaldsdatoen med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling.”

Samlet Betaling modtog den 9. maj 2014 indbetaling af bidragene for 4. kvartal 2013 fra Kommune X. Samme dag havde XX afsendt endnu en rykker for de skyldige bidrag for 4. kvartal 2013.

Den 15. maj 2014 modtog XX en klage fra Kommune X over opkrævningen af renter.

Den 9. oktober 2014 sendte XX en afgørelse til Kommune X, hvor renteopkrævningen blev fastholdt.

Den 14. oktober 2014 rettede Kommune X telefonisk henvendelse til XX med uddybende spørgsmål til afgørelsen. Kommune X tilbød desuden i en e-mail – uden præjudice – at lukke sagen mod anerkendelse af betaling af renter for den første måned mod, at XX eftergav rentebeløbet for den anden måned.

I e-mail af den 24. oktober 2014 rykkede Kommune X for svar på henvendelsen af 14. oktober 2014 og spurgte desuden ind til, om XX havde haft en forhandling med finansministeren efter § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder.

XX fastholdt rentekravet ved e-mail af den 27. oktober 2014 og oplyste desuden ved e-mail af den 29. oktober 2014, at lov om offentlige betalinger ikke finder anvendelse for XX, jf. lovens § 12, stk. 4, idet der er fastsat særlige regler om betaling af bidrag i form af en udtømmende liste i XX’s regelsæt.

ATP har i sin udtalelse af 23. januar 2015 oplyst, at de nærmere regler om fællesopkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), Finansieringsbidrag samt Barsel.dk er fastsat i bekendtgørelsen om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag (den dagældende bekendtgørelse nr. 1646 af 27. december 2013, herefter fællesopkrævningsbekendtgørelsen).

ATP anfører i udtalelsen, at XX ikke er omfattet af reglerne om elektronisk fakturering i lov om offentlige betalinger, idet fællesopkrævningsbekendtgørelsens § 5 indeholder en udtømmende liste over de betalingsmåder, som en arbejdsgiver kan anvende ved betaling af bidrag til XX. Der er således fastsat særlige regler om betaling af bidrag til XX, således at lov om offentlige betalinger ikke finder anvender anvendelse, jf. denne lovs § 12, stk. 4.

ATP henviser i udtalelsen til en tidligere sag ved Ankenævnet for ATP m.m. (2012-161), hvor nævnet har lagt til grund, at reglerne i ATP-bekendtgørelsens § 9 gør udtømmende op med, hvorledes betaling kan ske, og at ATP derfor ikke er underlagt reglen i lov om offentlige betalinger ved opkrævning af ATP-bidrag. Det er ATP’s opfattelse, at tilsvarende gør sig gældende i relation til fællesopkrævningsbekendtgørelsen.

ATP henviser desuden til § 5, stk. 5, i fællesopkrævningsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der sker rettidig betaling. Sker rettidig betaling ikke, beregnes der renter med 1,5 % pr. påbegyndt måned for bidrag til AUB, Finansieringsbidrag og bidrag til Barsel.dk, jf. fællesopkrævningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Renter af AES-bidraget, herunder Arbejdsskadeafgiften, beregnes fra forfaldsdatoen med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling, jf. fællesopkrævningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Forfaldsdato og sidste rettidige betalingsdato fremgår af fællesopkrævningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

XX kan, når særlige omstændigheder taler derfor, eftergive renter i medfør af fællesopkrævningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. ATP bemærker i den forbindelse, at der er tale om en skønsmæssig regel, og at der ikke kan opstilles en generel regel for, hvornår der foreligger særlige omstændigheder. ATP afviser således, at det er XX’s synspunkt, at bestemmelsen kun kan anvendes, når der er begået fejl af XX.

ATP anfører endvidere, at manglende modtagelse af opkrævningen til XX ikke fritager for forpligtelsen til som arbejdsgiver at betale rettidigt, og at arbejdsgiver ikke kan betale med frigørende virkning i forhold til XX ved overførsel til en anden konto i ATP end den anviste. Hvis et indbetalingskort ikke er kommet frem eller er bortkommet, må arbejdsgiveren via Nets få et nyt ved henvendelse til ATP, hvilket også er fastslået af Ankenævnet i en tidligere sag (2014-45). ATP bemærker desuden, at opkrævningen er en af fire årlige opkrævninger, der falder på faste tidspunkter.

Til det anførte omkring betaling til et andet kreditornummer fastholder ATP, at arbejdsgiver ikke kan betale med frigørende virkning i forhold til XX ved at betale de opkrævede bidrag ved brug af et kreditornummer eller en konto, der ikke er anvist af XX som mulig betalingskanal i forhold til de opkrævede bidrag. Det er en grundlæggende forudsætning for muligheden for at tilrettelægge en effektiv masseadministration, at arbejdsgiver medvirker til at sikre korrekt indbetaling ved at indbetale beløbet ved brug af de betalingskanaler og –oplysninger, som XX anviser på opkrævningerne af bidrag. Ved administrationen af en ordning i ATP, er ATP typisk ikke i besiddelse af oplysninger, som gør ATP i stand til at afgøre, hvilken anden ordning en fejlbehæftet indbetaling skulle have været indbetalt til. Det bemærkes i øvrigt, at uanset hvilken betaling fra Kommune X der lægges til grund, har Kommune X ikke sørget for, at de skyldige bidrag kunne modtages af XX før månedsskiftet. Det er således Kommune X, der selv er årsag til, at der må beregnes yderligere renter af kravene ved månedsskiftet, jf. rentebestemmelsen herom.  

ATP fastholder derfor, at Kommune X først kan anses for at have betalt de opkrævede bidrag den 9. maj 2014, og XX således er berettiget til at beholde de opkrævede og betalte renter for april og maj måned 2014 af bidrag til AUB, Finansieringsbidrag og Barsel.dk samt renter for perioden 1. april-9. maj 2014 af AES-bidraget, jf. § 6 i fællesopkrævningsbekendtgørelsen. ATP vurderer i øvrigt, at der ikke er særlige omstændigheder i sagen, der taler for at eftergive rentebeløbet, jf. fællesopkrævningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Partshøring

Kommune X er blevet partshørt over ATP’s udtalelse af 23. januar 2015 og har i den forbindelse fremsendt afsluttende bemærkninger ved brev af den 5. februar 2015.

Kommune X fastholder i sine afsluttende bemærkninger, at XX har forsendelsesrisikoen, da der ikke er hjemmel til andet. Det anføres desuden, at morarenter kræver betalingsmisligeholdelse, og at der ikke er hjemmel til at opkræve renter for maj måned, idet ATP havde modtaget beløbet.

Ankenævnets begrundelse

De nærmere regler om fællesopkrævning af en række bidrag er fastsat i bekendtgørelsen om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag (den dagældende bekendtgørelse nr. 1646 af 27. december 2013). Reglerne er videreført med bekendtgørelse nr. 6 af 8. januar 2015.

Det fremgår af § 2, at den samlede bidragsopkrævning sker kvartalsvis, dvs. fire gange årligt. Der er for hver opkrævning angivet en forfaldsdato og en sidste rettidige betalingsdag – for årets 4. kvartal er forfaldsdatoen 1. april og sidste rettidige betalingsdag 14. april.

Arbejdsgiveren kan betale gennem et lønservicebureau, der har en aftale med Nets, jf. § 5, stk. 1, ved at benytte Nets Betalingsservice, jf. § 5, stk. 2, eller ved benyttelse af Elektronisk indbetalingskort og Netbank, jf. § 5, stk. 3. De arbejdsgivere, der ikke er tilmeldt et lønservicebureau, der har en aftale med Nets, eller ikke har tilmeldt sig Nets Betalingsservice eller Elektronisk indbetalingskort, får, jf. § 5, stk. 4, tilsendt et indbetalingskort fra Arbejdsmarkedets Tillægspension via Nets.

Arbejdsgiveren har ifølge § 5, stk. 5, 1. pkt., ”ansvaret for rettidig betaling af bidragene”. I § 5, stk. 5, 2. pkt., hedder det: ”Hvis et indbetalingskort, jf. stk. 4, ikke er kommet frem eller er bortkommet, kan arbejdsgiveren via Nets få et nyt ved henvendelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension.”

Ankenævnet tiltræder ATPs forståelse af § 5, stk. 5, hvorefter arbejdsgiveren, som ansvarlig for rettidig betaling af de faste kvartalsvise betalinger inden den i bekendtgørelsen foreskrevne sidste rettidige betalingsdag, i tilfælde af manglende modtagelse af et § 5, stk. 4-indbetalingskort må rette henvendelse til ATP for at få et indbetalingskort så betids, at indbetaling kan ske rettidigt.

I den foreliggende sag er der tale om betaling for 4. kvartal 2013 med sidste rettidige betalingsdag den 14. april 2014. Indbetalingskort er ifølge ATP sendt den 18. marts 2014, men ifølge klager ikke kommet frem.

Ankenævnet lægger til grund, at klager vidste, at der skulle komme en opkrævning. Men trods dette henvendte klager sig ikke til ATP om tilsendelse af indbetalingskort for at sikre rettidig betaling,

da klager efter egne oplysninger ikke modtog det af XX den 18. marts 2014 udsendte indbetalingskort.

Kommunen betalte først den 1. maj 2014 efter modtagelsen af en rykker. Betaling skete til en forkert konto og først den 9. maj 2014 – efter tilbageførsel – til rette konto.

Ankenævnet lægger desuden til grund, at fællesopkrævningsbekendtgørelsens § 5 indeholder en udtømmende liste over de betalingsmåder, som en arbejdsgiver kan anvende ved betaling af bidrag til XX, og at XX derfor ikke ved opkrævning af bidrag er underlagt reglen i lovbekendtgørelse nr. 798 af 26. juni 2007 om offentlige betalinger mv., jf. denne lovs § 12, stk. 4.

Under disse omstændigheder tiltræder Ankenævnet, at der som følge af for sen betaling skal betales renter, jf. bekendtgørelsens § 6.

Ankenævnet tiltræder endvidere, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som taler for, at ATP eftergiver renterne i medfør af § 7, stk. 2. Indbetaling til forkert konto hos ATP kan ikke begrunde delvis eftergivelse, da denne indbetaling først skete den 1. maj 2014, hvor rentekravet var udløst.

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse af 9. oktober 2014.