Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2015-54 / 26-07-2016

Afgørelse om afslag på genoptagelse af klage vedr. skattenedslag for seniorer

Ankenævnet har modtaget fagforening X’s klage af 26. juni 2015 over ATP afslag på genoptagelse af 29. maj 2015. Klagen er indgivet på vegne af XX.

Klagen er en fortsættelse af Ankenævnets sag 2013-140 vedrørende ATPs afgørelse af 10. juni 2013. I afgørelsen af 10. juni 2013 fandt ATP, at en indsigelse vedrørende opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2008, 2009, 2010 og 2011 ikke kunne behandles, da indsigelsen var modtaget for sent. ATPs afgørelse blev påklaget til Ankenævnet, og da det under sagens behandling hos Ankenævnet blev anført, at XX ikke havde modtaget brevene, hjemviste Ankenævnet den 14. februar 2014 sagen til fornyet behandling hos ATP.

Idet ATP ikke kunne løfte systembeviset for, at brevene med opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad for 2008 og 2009 var kommet frem til XX, blev indsigelsen for disse to år behandlet af ATP.

ATP fandt imidlertid i afgørelse af 9. september 2014 på baggrund af elementerne i systembeviset, at brevene med XX’s beskæftigelsesgrad for 2010 og 2011 måtte anses for at være kommet frem, og at indsigelsen ikke kunne behandles for så vidt angår disse to år, da indsigelsen først var modtaget af ATP den 15. maj 2013. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelse om beskæftigel­sesgraden var modtaget af XX.

ATPs afgørelse af 9. september 2014 ses ikke at være indbragt for Ankenævnet inden for klagefristen på 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

I den påklagede afgørelse af 29. maj 2015 har ATP afvist at genoptage afgørelsen af 9. september 2014 vedrørende XX’s beskæftigelsesgrad i 2010 og 2011, da ATP ikke fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en genoptagelse.

Fagforening X’s ønsker med klagen, at Ankenævnet tager stilling til, hvorvidt XX’s beskæftigelsesprocent var over 90 % eller ej i de relevante perioder.  fagforening X ønsker videre en vurdering af proportionaliteten mellem det administrative hensyn bag indsigelsesfristen og den konkrete situation, hvor XX som givet antager, at hendes beskæftigelsesgrad er fastsat til over 90 %, da hun arbejder på fuld tid, men altså ikke har fået læst brevet grundigt nok. Endelig ønsker fagforening X oplyst, om der generelt har været problemer med det indberetningssystem af beskæftigelsesgraden, som ATP har anvendt, og om dette har givet anledning til flere sager af denne karakter. Alternativt ønsker fagforening X sagen hjemvist til ATPs stillingtagen til ovennævnte punkter.

Fagforening X har i klagen til Ankenævnet fastholdt de anbringender, der blev fremsat over for ATP i brev af 1. april 2015, og fagforening X henviser til de bilag, der er fremlagt med dette brev. I brevet af 1. april 2015 anføres det af 3F, at XX’s arbejdsgiver har oplyst, at hun var fuldtidsbeskæftiget i den relevante periode, og at ATP selv har medgivet, at det system, der opgør beskæftigelsesgraden, indeholder en del mangler.

Fagforening X har ved mail af den 21. december 2015 fremsendt supplerende bemærkninger til Ankenævnet, hvorved fagforening X anmoder nævnet om at tage stilling til, om ATP har oplyst sagen på et tilstrækkeligt grundlag, herunder indhentet oplysninger til brug for sagen i overensstemmelse med skattenedslagslovens § 16, stk. 1. Det er fagforening X’s opfattelse, at ATP ved tilvejebringelse af oplysninger efter nævnte bestemmelse ville have haft grundlag for at træffe den materielt rigtige afgørelse omkring XX’s beskæftigelsesgrad. Fagforening X finder, at såfremt det må konstateres, at ATP ikke har indhentet de fornødne oplysninger, bør sagen hjemvises til fornyet behandling hos ATP, idet der også af denne grund bør ses bort fra klagers fristoverskridelse henset til, at ATP ved opfyldelse af officialmaksimen kunne og burde have truffet materiel rigtig afgørelse.

ATP har i en udtalelse af 21. januar 2016 fastholdt, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at ATP kan genoptage sagen på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag. ATP henviser i den forbindelse til ATPs afgørelse af 29. maj 2015 og bemærker, at ATP ikke har foretaget en materiel beregning af XX’s beskæftigelsesgrad i 2010 og 2011, da indsigelsesfristen på 3 måneder er overskredet. ATP bemærker desuden, at advokat XX i brev af den 1. april 2015 medgiver, at XX har modtaget brevene med opgørelse af beskæftigelsesgraden, men at hun blot ikke har læst dem grundigt.

I udtalelsen oplyser ATP desuden, at indsigelsesfristen på 3 måneder er fastsat af lovgiver i forbindelse med indførelsen af skattenedslagsordningen. Fristen fremgår direkte af skattenedslagslovens § 5, stk. 2 og 3, og der er således ikke tale om en administrativt fastsat frist, men en lovfastsat frist.

Til klagers spørgsmål, om der generelt har været problemer med indberetningssystemet, oplyser ATP, at ATP efter de årlige udsendelser af opgørelsen af beskæftigelsesgrad modtager et antal henvendelser fra seniorer, som oplyser, at deres beskæftigelsesgrad er opgjort forkert. Disse henvendelser skyldes ofte, at der er sket fejl i forbindelse med arbejdsgiverens indberetninger. Er indsigelsen sket rettidigt, kan ATP rette beskæftigelsesgraden, hvis der fremsendes dokumentation, der giver anledning hertil.

ATP henviser endelig til, at Folketingets Ombudsmand i en konkret sag har forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt fejlindberetning fra en arbejdsgiver kan betragtes som en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse på ulovbestemt grundlag. I sin redegørelse om sagen fra den 22. december 2015 fandt Ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere ATPs administration af indsigelsesfristen. På samme måde fandt Ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at ATP ikke anså fejlindberetning fra arbejdsgiveren som en særlig omstændighed, der kunne begrunde genoptagelse.

På given foranledning bemærker Ankenævnet, at indsigelsesfristen på 3 måneder er fastsat direkte i § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer. Hvis ikke indsigelse fremsættes inden for den af lovgiver fastsatte frist, kan indsigelse mod den fastsatte beskæftigelsesgrad alene behandles, såfremt der foreligger særligt undskyldende omstændigheder eller myndighedsfejl.

Ankenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger nye væsentlige oplysninger eller sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde, at sagen genoptages. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at fejl i arbejdsgiverens indberetning af ATP-bidrag ikke udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse af sagen.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere ATPs indhentelse af oplysninger i den konkrete sag.

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse af 29. maj 2015.