Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2014-83 / 30-11-2015

Afgørelse vedrørende klage fra XX over Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP) afgørelse af 22. maj 2014

Ankenævnet stadfæster ATP’s afgørelse af 22. maj 2014, hvorefter XX’s beskæftigelsesgrad for 2013 efter lov nr. 473 af 17. juni 2008 (skattenedslagsloven) er 42 %.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Marie-Louise Knuppert, Steen Müntzberg, Henrik Rothe og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

XX har ved brev af 17. juni 2014 klaget over, at ATP har opgjort hendes beskæftigelsesgrad for 2013 efter skattenedslagsloven til 42 %. Hun mener, at også feriedagpengeperioden bør medregnes som beskæftigelse, hvilket vil betyde, at hendes beskæftigelsesgrad kan opgøres til 90,15 %. XX anfører desuden, at ATP har medgivet hende, at hendes beskæftigelsesgrad havde været højere, såfremt hun havde været timelønnet.

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 16. juli 2014 fastholdt opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad for 2013 til 42 %.

ATP har oplyst, at ATP i februar 2014 oplyste til XX, at hendes beskæftigelse som lønmodtager i 2013 var opgjort til 42 %. XX gjorde efterfølgende indsigelse over for dette og oplyste i den forbindelse om ferieafholdelse ved fratrædelse. ATP kontaktede på baggrund heraf XX’s arbejdsgiver, der oplyste, at ansættelsesforholdet var ophørt den 31. maj 2014, og at ferien blev afholdt efterfølgende.

ATP har desuden oplyst, at ATP som udgangspunkt opgør beskæftigelsesgraden for en person maskinelt ud fra indberettede oplysninger om ATP-bidrag. Gør den pågældende indsigelse over for ATP over den opgjorte beskæftigelsesgrad, vurderer ATP den konkrete sag med henblik på at afgøre, om der er dokumenteret yderligere fuldtidsbeskæftigelse, der kan medføre forhøjelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad. Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i, om der er ATP-bidragspligtige timer, som mangler at blive medregnet, og som resulterer i, at timetallet i lønperioden opfylder timekravet til fuldtidsbeskæftigelse i ATP-lovgivningen. Ved afgørelsen af, om beskæftigelsen har været tilstrækkelig til at blive anset som fuldtidsbeskæftigelse, tager ATP udgangspunkt i ATP-bidragspligtige timer i de enkelte lønperioder i løbet af året. Udgangspunktet er således, at kun perioder med mindst 27 timer for ugelønnede, 54 timer for 14 dages-lønnede og 117 timer for månedslønnede kan tælle med som fuldtidsbeskæftigelse.

ATP bemærker til det anførte omkring timelønnede, at en timelønnets beskæftigelsesgrad beregnes på baggrund af ansættelsens varighed på lige fod med en månedslønnet.

Af de indberettede ATP-bidrag fremgår det, at XX var månedslønnet, og at der i perioden januar-maj 2013 blev indberettet ATP-bidrag for fuldtidsbeskæftigelse. Der er ikke registreret ATP-bidrag for resten af året.

ATP har endvidere henvist til, at ferieperioden ikke er regnet med i opgørelsen af beskæftigelsesgraden, idet ferien er afholdt efter afslutningen af ansættelsesforholdet. Efter fast praksis medregnes ferie ikke, når denne afholdes uden for ansættelsesforhold.

På denne baggrund fastholder ATP opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2013 til 42 %.

Partshøring

XX har ved brev af 1. september 2014 fremsendt bemærkninger i forbindelse med partshøringen. Hun fastholder i den forbindelse, at ATP har oplyst hende om, at såfremt hun havde været timelønnet, havde hendes beskæftigelsesgrad været tilstrækkelig. XX anfører desuden, at ATP må kunne ændre praksis og derved tage hendes faktiske arbejdstimer med i beregningen af beskæftigelsesgraden.

Ankenævnets begrundelse

Efter § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattened­slagsloven) anses en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarke­dets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægs­pension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbe­skæftiget medlem. Efter skattenedslagslovens § 4, stk. 4, anses en person dog også for fuldtidsbe­skæftiget, hvis der er ind­betalt ATP-bidrag, der sammenlagt svarer til 90 % af fuldt årsbidrag, eller hvis det kan dokumenteres, at arbejdstidskravet er opfyldt i 90 % af lønperioderne.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Det fremgår af § 2, stk. 2, i bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. septem­ber 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

XX fratrådte sin ansættelse hos X kommune den 31. maj 2013. Hun holdt efterfølgende ferie frem til medio juli måned.

Da XX i denne ferieperiode ikke var i et ansættelsesforhold, kan den ikke medregnes som en periode med fuldtidsbeskæftigelse ved opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad for 2013 efter loven om skattenedslag for seniorer. Ankenævnet bemærker, at det ikke havde ført til et andet resultat, hvis XX var timelønnet.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund ATP’s afgørelse af XX’s beskæftigelse for 2013 svarende til en beskæftigelsesgrad på 42 %.

Ankenævnet stadfæster derfor ATP’s afgørelse af 22. maj 2014.