Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 9. oktober 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

XX har ved brev af 2. november 2014 og i høringssvar af 14. januar 2015 klaget over ATP’s opgørelse af hans beskæftigel­ses­grad for indkomstårene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012. XX anfører blandt andet, at han som brandmand er til rådighed døgnet rundt året rundt og derfor er omfattet af ATPs praksis vedrørende partsfiskere og døgnplejer, således at beskæftigelse medregnes med 7,4 timer i døgnet. Subsidiært skal hans særligt skemalagte rådighedsvagter, som vederlægges særskilt, medregnes i opgørelserne med deres faktiske timetal i stedet for 7,4 t/døgn, og ferietimer skal supplere den enkelte lønperiodes beskæftigelse op til de 117 t/mdr.

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelsen af 18. december 2014 fastholdt sin afgørelse vedrørende indkomstårene 2008, 2009 og 2010. For så vidt angår indkomstårene 2011 og 2012 er beskæftigelsesgraden for begge år forhøjet til 75 %. For så vidt angår 2011 skyldes ændringen af beskæftigelsesgraden en korrektion på grund af en manuel regnefejl i forbindelse med afgørelsen af 9. oktober 2014. Timetallet for februar måned er derfor retteligt 117, 2 timer og ikke 107,2 timer. For så vidt angår 2012 skyldes ændringen af beskæftigelsesgraden en medregning af en forholdsmæssig del af årshonoraret for 2012 på 6.861,21 kr. Timetallet for oktober måned er derfor retteligt 117,37 timer og ikke 114,3 timer. De to måneder opfylder således timekravet på 117 timer/md. for fuldtidsbeskæftigelse. Derudover har ATP lavet en række justeringer af beregningerne. ATP har blandt andet anvendt to decimaler i opgørelsen, idet XX i sine beskæftigelsesopgørelser i klagen anvender to decimaler i resultatet af det beregnede timetal.  

XX har blandt andet ved fremmøde hos ATP den 22. februar 2013 og ved mail af 30. juli 2014 indleveret lønsedler og anden dokumentation for årene 2008 til 2012 vedrørende sin beskæftigelse.

Ved brev af 9. oktober 2015 traf ATP på baggrund af den modtagne dokumentation afgørelse om, at XX’s beskæftigelsesgrad for indkomstårene 2008 til 2012 fastsættes til hhv. 84 %, 25 %, 33 %, 67 % og 67 %. Det er denne afgørelse, der nu er påklaget.

Det bemærkes, at ATP fsva. indkomståret 2010 i 11. april 2013 traf afgørelse om, at indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2010 var modtaget for sent. XX klagede over denne afgørelse til Ankenævnet den 7. maj 2013. Den 12. august 2014 hjemviste Ankenævnet på ATPs anmodning af 4. august 2014 afgørelsen til fornyet behandling hos ATP, da ATP ikke med fornøden sikkerhed kunne fastslå, at XX ikke havde sendt en indsigelse vedrørende 2010 rettidigt til ATPs tidligere mailsystem.

ATP har oplyst, at skattenedslag til seniorer bl.a. betinges af, at senioren opfylder et arbejdstidskrav efter skattenedslagslovens § 4. For at opfylde arbejdstidskravet skal personen hvert indkomstår fra og med det år, hvori personen fylder 60 år, til og med det år, hvori personen fylder 64 år, være bidragspligtig efter ATP-lovens § 2 eller § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og betale årsbidrag efter ATP-lovens § 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem, jf. skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 1.

Arbejdstidskravet kan efter skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 2, også opfyldes ved dokumentation for fuldtidsbeskæftigelse over for ATP. Her skal lønmodtageren dokumentere en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i ATP-loven for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Det følger endvidere af § 4, stk. 4, at det er tilstrækkeligt, at den pågældende har været fuldtidsbeskæftiget i ATP-lovens forstand i 90 % af 5-årsperioden.

Ved opgørelsen af beskæftigelsesgraden tages udgangspunkt i beskæftigelsen i den enkelte lønperiode – til forskel fra årets samlede beskæftigede timer eller et gennemsnit af årets beskæftigede timer. Kun perioder, hvor der er betalt (indberettet) ATP-bidrag for mindst 117 timer om måneden for månedslønnede, 54 timer for 14 dages lønnede eller 27 timer om ugen for ugelønnede, eller hvor der over for ATP er dokumenteret en tilsvarende arbejdstid, kan tælle med som fuldtidsbeskæftigelse.

Det fremgår videre, at beskæftigelsen skal placeres i forhold til de enkelte lønperioder. For XX betyder det, at timerne for de enkelte typer af brandmandsbeskæftigelse er placeret i de måneder, hvor øvelserne faktisk fandt sted, selv om timerne først aflønnes på lønsedlen for den efterfølgende måned, mens det faste månedlige honorar medregnes på aflønningstidspunket, da det fremgår af lønsedlen, at det vedrører aflønningsmåneden.

Angående XX rådighedsvagter anfører ATP, at sådanne rådighedsvagter skal medregnes i opgørelsen med 7,4 timer pr. vagt svarende til almindelig fuldtidsbeskæftigelse. ATP henviser til ATP-bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 8 (medregning af rådighedsvagt). ATP finder ikke, at XX kan anses som fuldtidsbeskæftiget ud fra ATPs praksis med at lægge 7,4 timer til grund ved 24 timers rådighedsforpligtelse, fordi han står til rådighed som brandmand 24 timer i døgnet. ATP henviser til, at der kun kan medregnes timer, der betales vederlag for.

Angående ferietimer anfører ATP, at ferietimer medregnes i de lønperioder, hvor ferien faktisk er afholdt. Desuden er det lønmodtagers sædvanlige timetal, der lægges til grund, dvs. det timetal, der normalt aflønnes for. ATP finder ikke grundlag for at kunne placere ferietimer i de måneder, ”hvor der mangler timer” – XX's lønperioder uden fuldtidsbeskæftigelse overstiger langt antallet af ferietimer, som vil kunne medregnes.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattened­slagsloven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Efter ATP-lovens § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. septem­ber 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension forstås ved fuldtidsbeskæftigelse beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte sammenholdt med skattenedslagslovens § 4, stk. 4, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

Det fremgår af den indsendte dokumentation, at XXX har arbejdet som deltidsbrandmand og teknisk serviceleder ved Kommune X og fra januar 2012 hos Virksomhed. XX bliver som deltidsbrandmand aflønnet for den faktiske beskæftigelse (udrykningstimer, øvelsesbetaling og vagtbetaling) samt med et mindre månedligt honorar på ca. 1.200 kr. og et årligt honorar på ca. 6.600 kr. Beskæftigelsen som teknisk serviceleder i Kommune X og beskæftigelsen hos Virksomhed er timelønnet.

Det bemærkes, at ATP har opgjort beskæftigelsesgraden på baggrund af den indsendte dokumentation. Rådighedsvagterne, som er særskilt honoreret, og som dækker varierende timetal fra 12 og op til 24, er opgjort med 7,4 timer pr. vagt. De månedlige og årlige honorarer er opgjort efter reglen om ”ukendt arbejdstid”, jf. ATP-bekendtgørelsens § 2, stk. 7. Indtægten er herved omregnet til et timetal ved, at den faktiske indtægt divideres med en gennemsnitlig timeløn for hhv. mænd eller kvinder i det pågældende år. Ankenævnet er enig i denne opgørelsesmåde.

XX’s ansættelse som deltidsbrandmand kan således ikke betragtes som fuldtidsbeskæftigelse, sådan som han anfører i sin klage. Ankenævnet skal henvise til, at han ifølge ansættelsesbrevet er deltidsbeskæftiget, og at han aflønnes for den faktiske beskæftigelse samt med et mindre månedligt og et årligt honorar. De særskilt honorerede rådighedsvagter skal i overensstemmelse med praksis regnes som fuldtidsbeskæftigelse, dvs. med 7,4 timer pr. vagt, og ikke med rådighedsforpligtelsens større timetal.

Nævnet er enigt med ATP i, at timer for ferie ikke kan placeres andre steder end der, hvor de faktisk afholdes, og kun med sædvanligt timetal.

Ankenævnet stadfæster herefter ATP’s afgørelse af 9. oktober 2014.