Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 23. maj 2013 og afgørelse af 1. juli 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP)

Klagen

XX har ved brev af 18. juni 2013 klaget over, at ATP har opgjort hendes beskæftigel­ses­grad for 2012 til 0 %, da hun har arbejdet som honorarlønnet menighedsrådsformand ca. 30 timer ugentligt. XX klager samtidig over, at hun ikke har modtaget ATP’s brev dateret juni 2012, hvori beskæftigelsesgraden for 2011 er opgjort til 50 %. Da hun ikke har modtaget opgørelsen, har hun ikke har haft mulighed for at gøre indsigelse inden for 3 måneders fristen. Den 1. juli 2014 traf ATP ny afgørelse om, at indsigelsesfristen vedrørende opgørelse af beskæftigelsesgraden for 2011 var overskredet. XX har ved mail af 9. juli 2014 klaget over ATP’s fornyede afgørelse.

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 18. juli 2013 fastholdt afgørelsen af 23. maj 2013 om, at indsigelsesfristen er overskredet for indkomståret 2011, og at XX’s beskæftigelsesgrad for 2012 er 0 %. Efter hjemvisning den 18. februar 2014 af den del af klagen, der vedrører overskridelse af indsigelsesfristen for indkomståret 2011, traf ATP den 1. juli 2014 ny afgørelse om, at indsigelsesfristen for indkomståret 2011 var overskredet. ATP har i brev af 20. februar 2015 fastholdt, at indsigelsesfristen er overskredet for så vidt angår indkomståret 2011.

Vedr. 2011: I brev af 20. februar 2015 har ATP fastholdt, at indsigelsesfristen er overskredet, idet XX først den 13. marts 2013 har gjort indsigelse mod beskæftigelsesgraden for 2011, som blev meddelt ved brev af juni 2012 med angivelse af en indsigelsesfrist på 3 måneder. ATP henviser til afgørelsen af 1. juli 2014, hvori ATP har lægt vægt på, at brevet med opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2011 må anses for at være afsendt af ATP i juni 2012, at ATP kan fremlægge en kopi af det afsendte brev, at ATP har anført XX’s folkeregisteradresse i brevet, at Post Danmark har oplyst, at de ikke har registreret uregelmæssigheder i postgangen i XX’s område på tidspunktet for udsendelse af brevet, og at ATP ikke har modtaget brevet retur fra postvæsenet.

ATP anser på denne baggrund 3 måneders fristen i skattenedslagslovens § 5, stk. 2, for overskredet. ATP har ikke kunnet se bort fra overskridelse af fristen som følge af særlige omstændigheder, og ATP kan derfor ikke behandle opgørelse af beskæftigelsesgraden for 2011 på ny.

Vedr. 2012: ATP har i udtalelsen af 18. juli 2013 fastholdt, at XX’s beskæftigelsesgrad for indkomståret 2012 er 0 %.  

ATP sendte i februar 2013 meddelelse til XX’s om, at hendes beskæftigelsesgrad for 2012 var opgjort til 0 %, og at den samlede beskæftigelsesgrad for årene 2008-2012 kunne opgøres til 70 % (2008 100 %, 2009 100 %, 2010 100 %, 2011 50 %, 2012 0 %).

Ved brev af 13. marts 2013 gjorde XX indsigelse over for ATP vedrørende beskæftigelsesgraden for 2012. Hun oplyste i den forbindelse, at hun stoppede i sin hovedbeskæftigelse den 30. juni 2011, men fortsatte med at arbejde ca. 30 timer om ugen som formand for Menighedsrådet i Bys Provsti. Formandsposten var aflønnet med et månedligt honorar på 2.500 kr.

ATP bemærker, at skattenedslag til seniorer bl.a. betinges af, at senioren opfylder et arbejdstidskrav efter skattened­slagslovens § 4. For at opfylde arbejdstidskravet skal personen hvert indkomstår, fra og med perso­nen fylder 60 år, til og med personen fylder 64 år, være bidragspligtig efter ATP-lovens § 2 eller § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og betale årsbidrag efter ATP-lovens § 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem, jf. skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 1. Arbejdstidskravet kan efter skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 2, også opfyldes ved dokumentation for fuldtidsbeskæftigelse over for ATP. Her skal lønmodta­geren dokumentere en arbejdstid, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse efter ATP-loven. Det følger endvidere af § 4, stk. 4, at det er tilstrækkeligt, at den pågældende har været fuldtidsbeskæftiget i ATP-lovens forstand i 90 % af lønperioderne.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag ved mindst 117 timers arbejde pr. måned for månedslønnede, 54 timers arbejde pr. 14. dag for 14-dages lønnede og 27 timer pr. uge for ugelønnede. ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal som nævnt være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og det er således ikke tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

Når det undtagelsesvist ikke er muligt at opgøre antallet af arbejdstimer for en lønmodtager, kan ATP i stedet anvende reglen i ATP-bekendtgørelsens § 2, stk. 7, om ukendt arbejdstid. Efter denne regel omregnes lønmodtagerens indtægt til et timetal. I praksis sker omregningen ved, at den faktiske indtægt i en lønperiode divideres med en gennemsnitlig timeløn for hhv. mænd og kvinder.

For indkomståret 2012 er timelønnen for kvinder fastsat til 165,77 kr. Med et månedligt honorar på 2.500 kr. kan det månedlige timetal opgøres til 16 timer. Da timetallet ikke opfylder timegrænsen for fuldtidsbeskæftigede på 117 timer for månedslønnede, må beskæftigelsesgraden fastsættes til 0 %.

Ankenævnets begrundelse

Vedr. indkomståret 2012: Det følger af § 4, stk. 3, i skattenedslagsloven (lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer med senere ændringer), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidragspligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Det fremgår af § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. september 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

XX’s var som formand for Menighedsrådet i Bys Provsti aflønnet med et månedligt honorar på 2.500 kr. Der var ikke aftalt et månedligt timetal.

Timetallet må herefter fastsættes efter ATP-bekendtgørelsens § 2, stk. 7, om ukendt arbejdstid, hvorefter XX’s faktiske indtægt i en lønperiode divideres med en gennemsnitlig timeløn for kvinder fastsat til 165,77 kr. for indkomståret 2012.

Med et månedligt honorar på 2.500 kr. opnås et månedligt timetal på 15 timer. Timetallet opfylder således ikke timegrænsen for fuldtidsbeskæftigede på 117 timer for månedslønnede, og XX’s beskæftigelsesgrad for indkomståret 2012 fastsættes derfor til 0 %.

Ankenævnet stadfæster herefter ATP’s afgørelse, hvorefter beskæftigelsesgraden for indkomståret 2012 fastsættes til 0 %

Vedr. indkomståret 2011: For at XX kan opnå skattenedslag, skal hun have været fuldtidsbeskæftiget i 90 % af tiden i indkomstårene 2008-2012. Da beskæftigelsesgraden i indkomståret 2012 efter det foran anførte er 0 %, vil behandlingen af hendes klage vedrørende indkomståret 2011 ikke kunne bringe hende op på de krævede 90 %. Allerede derfor afviser Ankenævnet yderligere behandling af hendes klage og stadfæster ATP’s afgørelse af 1. juli 2014, hvorefter XX’s indsigelse mod opgørelsen af hendes beskæftigelsesgrad for indkomståret 2011 ikke kan behandles.