Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2015-69 / 07-12-2015

Afgørelse vedrørende klage fra Virksomhed på vegne af XX over afgørelse af 14. juli 2015 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget Virksomheds klage af 17. september 2015 på vegne af XX over ATP’s afgørelse af 14. juli 2015 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2012 og 2013, da indsigelse først var modtaget af ATP ved telefonisk henvendelse den 31. marts 2015. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest 3 måneder efter, at meddelelserne om beskæftigelsesgraderne, som blev udsendt i henholdsvis juni 2013 og juni 2014, var modtaget af XX.

Virksomhed har i klagen til Ankenævnet anført, at ATP skal anerkende, at XX har været fuldtidsbeskæftiget uanset at han ikke har overholdt indsigelsesfristen. Subsidiært skal ATP genoptage sagen efter lovens § 10 og mere subsidiært skal Ankenævnet realitetsbehandle sagen efter lovens § 15.

ATP har i en udtalelse af 17. september 2015 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet. ATP har oplyst, at meddelelserne om beskæftigelsesgraderne for hhv. 2012 og 2013 er sendt til XX’s folkeregisteradresse i juni 2013 og juni 2014. Af brevene fremgår, at XX skal kontakte ATP inden 3 måneder, hvis oplysningerne ikke er korrekte.

ATP er af den opfattelse, at fristbestemmelsen i § 5, stk. 2, efter sit formål må forstås således, at den opgjorte beskæftigelsesgrad ligger fast, når indsigelsesfristen er udløbet, også selvom det senere måtte vise sig, at opgørelsen pga. fx indberetningsfejl ikke er registreret korrekt, da fristen ellers vil være illusorisk.

Med hensyn til genoptagelsesreglen i § 10 omfatter den personer, der har erhvervet indkomst i et andet EU/EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

For så vidt angår klageadgangen efter lovens § 15 er det ATP’s opfattelse, at Ankenævnet i lighed med ATP er bundet af den lovfastsatte frist i § 5, stk. 2, hvilket også fremgår af Ankenævnets praksis.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i indkomstårene 2012 og 2013 er først fremsat ved telefonisk henvendelse den 31. marts 2015, og dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens § 5, stk. 2.

Ankenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke foreligger oplysninger eller sådanne undskyldelige omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag.

Ankenævnet kan i øvrigt tilslutte sig det af ATP anførte vedrørende forståelsen af lovens § 5, stk. 2, § 10 og § 15.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATP’s afgørelse vedrørende indkomstårene 2012 og 2013.