Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2013-21 / 18-11-2015

Afgørelse vedrørende klage fra advokat XX over afgørelse af 11. december 2012 vedrørende Elev A og afgørelse af 12. december 2012 vedrørende Elev B, begge Virksomhed, fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Ankenævnet stadfæster AUB’s afgørelse af 11. december 2012, således at Virksomhed skal tilbagebetale uberettiget modtaget lønrefusion og befordringsgodtgørelse vedrørende eleven Elev A med i alt 9.575 kr.

Ankenævnet stadfæster AUB’s afgørelse af 12. december 2012, således at Virksomhed skal tilbagebetale uberettiget modtaget præmie, bonus, lønrefusion og befordringsgodtgørelse vedrørende eleven Elev B, men kun med det beløb, som tilbagesøgningen er fastholdt med i AUB’s udtalelse af 25. april 2013 til Ankenævnet, dvs. med i alt 68.855,20 kr.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Henrik Rothe, Marie-Louise Knuppert, Steen Müntzberg og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

Advokat XX har ved brev af 8. januar 2013 klaget over to afgørelser fra AUB (tidligere AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion)) på vegne af Virksomhed, som ejes af Elev A og Elev B (CVR xx xx xx xx). De to afgørelser er afgørelse af 11. december 2012 vedrørende eleven Elev A samt afgørelse af 12. december 2012 vedrørende eleven Elev B. Begge afgørelser drejer sig om tilbagesøgning af ydelser fra AUB.

Advokat XX henviser i klagen bl.a. til, at der for begge elevers vedkommende foreligger en godkendt uddannelsesaftale, ligesom virksomheden Virksomhed er godkendt som praktikplads. Der henvises ligeledes til, at Ankenævnet for praktiksteder først i december 2011 foretog en praksisændring, hvorefter en virksomhed ikke kan godkendes som praktikplads, når eleven er indehaver af virksomheden, samt at Virksomhed var godkendt som praktiksted inden denne praksisændring, hvorfor AUB ikke med tilbagevirkende kraft kan fratage allerede udbetalte ydelser. I klagen gøres det desuden gældende, at AUB som følge af passivitet har fortabt retten til at kræve ydelserne tilbagebetalt, og at den ændrede praksis ikke har hjemmel i loven.

I forbindelse med parthøringen har advokat XX desuden anført, at Ministeriet for Børn og Undervisning først underrettede om den ændrede praksis for praktiksteder i april 2012, og at Elev A og Elev B ikke inden dette tidspunkt kunne være vidende om, at de ikke lovligt kunne være elever i deres eget interessentskab. Videre henvises der til, at AUB hele tiden har været bekendt med, at Elev A og Elev B i fælleskab drev Virksomhed, samt at de hver især har den anden interessent som arbejdsgiver.

I en supplerende partshøring har advokat XX gjort gældende, at AUB på ingen måde kan sætte kravet op, i forhold til det man traf afgørelse om henholdsvis den 11. og 12. december 2012. Det gøres ligeledes gældende, at der skal ske identifikation af Undervisningsinstitution og AUB i forhold til godkendelse af uddannelsesaftalerne. Videre gøres det gældende, at det fremgår af offentlige registre, at Virksomhed er ejet af Elev A og Elev B, hvorfor AUB ikke som offentlig myndighed kan gøre gældende, at Elev A og Elev B har undladt at oplyse om, at de var ejere af virksomheden.

AUB’s udtalelse i anledning af klagen

AUB har i brev af 26. april 2013 til Ankenævnet fastholdt tilbagesøgning af i alt 68.855,20 kr. for så vidt angår Elev B og af i alt 9.575 kr. for så vidt angår Elev A.

For eleven Elev A har AUB oplyst følgende:

Den 27. februar 2009 blev indgået en uddannelsesaftale mellem Virksomhed som arbejdsgiver og Elev A som elev. Aftalen blev påbegyndt den 1. marts 2009 og afsluttet den 31. marts 2010.

På baggrund af denne uddannelsesaftale har AUB udbetalt ydelser til Virksomhed.

I oktober 2012 konstaterede AUB, at Elev A var registreret som indehaver af praktikvirksomheden Virksomhed og samtidig var elev i virksomheden. På baggrund heraf skrev AUB den 11. december 2012 til Virksomhed og tilbagesøgte det udbetalte beløb opgjort til 9.575 kr.

For eleven Elev B har AUB oplyst følgende:

Den 1. juni 2010 blev indgået en uddannelsesaftale mellem Virksomhed som arbejdsgiver og Elev B som elev. Aftalen blev påbegyndt den 1. juni 2010 og afsluttet den 25. maj 2012.

På baggrund af denne uddannelsesaftale har AUB udbetalt ydelser til Virksomhed.

I oktober 2012 konstaterede AUB, at Elev B var registreret som indehaver af praktikvirksomheden Virksomhed og samtidig var elev i virksomheden. På baggrund heraf skrev AUB den 12. december 2012 til Virksomhed og tilbagesøgte det udbetalte beløb.

AUB har i en supplerende udtalelse af den 19. februar 2015 yderligere begrundet tilbagesøgningen med, at Virksomhed som arbejdsgiver ikke har oplyst, at Elev A og Elev B både var elever og ejere af virksomheden. AUB finder herved, at Virksomhed ikke har oplyst AUB om forhold, der har betydning for udbetalingen af ydelser. AUB forudsætter desuden, at arbejdsgiver og den registrerende skole er bekendt med, hvilke uddannelsesaftaler, der lovligt kan indgås og dermed registreres. AUB vurderer på den baggrund, at betingelserne for tilbagesøgning i medfør af § 23 a er opfyldt.

Nærmere om tilbagebetalingskravets størrelse

Afgørelsesbrevene opgør kravene til henholdsvis 9.575 kr. og 89.441,20 kr. Det hedder i brevene, at virksomheden vil få en opkrævning på det samlede beløb.

En opkrævning af 17. december 2012 lyder på i alt 52.016,20 (9.575 kr. vedrørende Elev A og 42.441,20 kr. vedrørende Elev B).

I udtalelsen af 25. april 2013 til Ankenævnet fastholder AUB som nævnt kravene med beløbene 9.575 kr. og 68.855,20 kr.

I brev af 10. februar 2014 fra AUB til Ankenævnet har AUB fremsendt en ”berigtigelse”, hvori kravet vedrørende Elev B er opgjort til 92.441,20 kr.

Ankenævnets begrundelse

Grundlaget for udbetaling af præmie, bonus, lønrefusion og befordringsgodtgørelse efter AUB-loven er en uddannelsesaftale mellem en elev og en arbejdsgiver, jf. bl.a. lovens § 4 om lønrefusion.

For at sådan en aftale kan foreligge, skal der foreligge en aftale mellem to parter, en elev og en arbejdsgiver, og det må tillige anses for forudsat, at eleven har et tjenesteforhold til arbejdsgiveren, dvs. er undergivet dennes instruktion.

Det fremgår, at Elev A og Elev B i fællesskab har drevet virksomheden Virksomhed (CVR xx xx xx xx) siden 1. marts 2009.

I den foreliggende sag har Elev A og Elev B, som personlige indehavere af virksomheden CVR xx xx xx xx Virksomhed, indgået ud­dannelsesaftaler med sig selv som elever. Under disse omstændigheder kan hverken Elev A eller Elev B anses for at have et sådant tjenesteforhold til selskabet som arbejdsgiver, som efter loven er en forudsætning for at kunne anses som elev, og der kan ikke anses indgået nogen uddannelsesaftale, som kan danne grundlag for udbetalinger af de nævnte beløb efter AUB-loven.

Ved afgørelsen af, om der herefter kan kræves tilbagebetaling efter lovens § 23 a, lægger Ankenævnet vægt på, at virksomheden Virksomhed har indgået uddannelsesaftale med først den ene, så den anden af interessentskabets to interessenter uden at gøre tydeligt opmærksom på, at den pågældende elev var medejer af virksomheden. AUB har ikke umiddelbart ud fra ansøgningen kunne konstatere, at der var den nævnte identitet mellem ejer og elev, og en virksomhedsejer bør ikke uden videre gå ud fra, at loven giver mulighed for, at en virksomhedsejer kan få støtte til at ansætte sig selv som elev.

På den baggrund finder Ankenævnet, at AUB med rette har truffet afgørelse henholdsvis den 11. december 2012 og 12. december 2012 om tilbagesøgning.

Selv om der har været hjemmel til at forlange samtlige med urette oppebårne beløb tilbagebetalt, finder Ankenævnet, at AUB ikke nu kan kræve tilbagebetaling med større beløb end de beløb, hvormed AUB fastholdt afgørelserne i udtalelsen af 25. april 2013 til Ankenævnet.

Ankenævnet stadfæster herefter afgørelsen af 11. december 2012. Ankenævnet stadfæster endvidere afgørelsen af 12. december 2012, således at der skal ske tilbagebetaling, men nedsætter tilbagebetalingsbeløbet til 68.855,20 kr.