Afgørelse af klage fra XX over afgørelse af 21. august 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget XX’s klage af 21. august 2014 over ATPs afgørelse af 21. august 2014 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørel­sen af XX’s beskæftigelsesgrad i indkomståret 2011, da indsigelsen først var modtaget af ATP ved telefonisk henvendelse den 14. august 2014. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagslovens, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer skulle indsigelsen have været modtaget senest 3 måneder efter, at XX i juni 2012 havde mod­taget medde­lelsen om beskæftigelsesopgørelsen for det på­gældende år.

XX har i klagen til Ankenævnet blandt andet anført, at han allerede i forbindelse med opgørelsen for 2010 havde gjort ATP opmærksom på, at hans selvbetalte ferie skulle med i beregningsgrundlaget, og at han derfor var overbevist om, at det var rettet, så ferien fremover automatisk ville komme med.

ATP har i en udtalelse af 15. december 2014 fastholdt, at indsigelsesfristen i den konkrete sag er udløbet.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at ATP i en tidligere udtalelse fra den 17. september 2014 ved en fejl har henvist til opgørelsen af hans beskæftigelsesgrad for 2012. Der skulle have stået 2011. Ankenævnet har bedt ATP om at bekræfte, at der er tale om en fejl. ATP har fremsendt en ny udtalelse den 15. december 2014. XX er blevet partshørt over udtalelsen fra den 17. september 2014. De to udtalelser er ens bortset fra, at årstallet er blevet rettet i udtalelsen fra den 15. december 2014. Nævnet har derfor valgt ikke at partshøre XX igen, men vedlægger den korrekte udtalelse til orientering.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige med­delelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modta­gelsen af meddelelsen.

Indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i indkomståret 2011er først frem­sat i august 2014, og dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skatte­nedslags­lovens § 5, stk. 2. Det forhold, at XX har troet, at ferien automatisk ville indgå i beregningen, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at opgørelsen af beskæftigelsesgraden for hvert enkelt år sker maskinelt.

Da heller ikke An­kenævnet finder grundlag for at dis­pen­sere fra indsigelsesfristen, stadfæster Anke­nævnet ATPs afgørelse vedrørende indkomståret.