Afgørelse af klage fra Virksomhed over afgørelse af 24. oktober 2013 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Klagen

Virksomhed har i sin klage af 12. november 2013 anført, at man for at spare rejseudgifter lagde rejsen på de valgte dage, da alternativet var dyre businessbilletter. Virksomhed har desuden anført, at eleven XX i forbindelse med udstationeringen har haft 184 timer, hvilket er mere end de 160,3 timer, der er normalt for en måned.

AUB’s udtalelse i anledning af klagen

AUB har i udtalelse af 27. januar 2014 fastholdt afslaget på udbetaling af refusion.

Den 21. maj 2013 påbegyndte eleven XX en udstationering i Land. Udstationeringen blev afsluttet den 20. juni 2013. Under udstationeringen var eleven ansat af Virksomhed.

Den 16. september 2013 ansøgte Virksomhed om refusion af rejseudgifter og løn under udstationeringen. Dette afslog AUB den 24. oktober 2013 med henvisning til, at udstationeringen var under 1 måneds varighed.

Udstationering er omfattet af reglerne i PIU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 127 af 21. februar 2011 om økonomisk støtte til praktikophold i udlandet mv. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Efter § 1, stk. 5, er det et krav for at kunne yde arbejdsgiver refusion, at udstationeringen har en varighed af mindst 1 måned.

Efter fast praksis medregnes rejsedage ikke, medmindre rejsen ligger på en sådan måde, at det er muligt for eleven at udføre en dags arbejde på rejsedagen.

Eleven ankom til By den 21. maj 2013 kl. 11.20 lokal tid. Hjemrejsen skete den 20. juni 2013 med afgang fra By kl. 09.20 lokal tid.

Udstationeringen har herefter efter AUB’s opfattelse en varighed på 29 dage, idet rejsedage ikke medregnes efter AUB’s praksis.

Dermed er kravet om en varighed på mindst 1 måned ikke opfyldt, og der kan derfor ikke ske udbetaling af refusion.

AUB finder ikke, at det i øvrigt af klager anførte kan føre til en ændret vurdering.

Ankenævnets begrundelse

Efter PIU-bekendtgørelsens § 1, stk. 5, er det en betingelse for refusion af rejseudgifter i forbindelse med udstationering af en elev, ”at udstationeringen har en varighed af mindst 1 måned”.

Det følger heraf, at udstationering enten skal pågå i en fuld kalendermåned (ligegyldigt hvilken, og om længden er 28 (29), 30 eller 31 dage) eller i et tidsrum fra en given dato til samme dato i den følgende måned. En udstationering, som på udstationeringsstedet indledes f.eks. den 21. maj, skal således vare mindst til og med den 20. juni.

Ankenævnet kan endvidere tiltræde, at det er selve udstationeringen, som skal have den nævnte varighed, og at rejsedage derfor kun kan regnes med, hvis rejsen ligger på en sådan måde, at eleven har kunnet præstere en sædvanlig dags arbejde på rejsedagen.

Uanset om det antages, at eleven XX præsterede en almindelig arbejdsdag efter ankomsten til Land den 21. maj 2013, sluttede udstationeringen den 19. juni 2013. Udstationeringen har dermed ikke varet en måned.

Det anførte omkring arbejdstimer kan efter Ankenævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet stadfæster herefter AUB’s afgørelse.